Hvor mange herinde har mistet et ønsket foster/barn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. oktober 2008

twinboys

[citat][f][småt]quar20 skriver:[/småt][/f] Første graviditet var med tvillinger.. Var i 23'uge og blev slået i maven og derved gik Elisabeth og Benjamin til desværre.. Mistede dem d.12 sep. 2007 kl.08.17.. Vandet gik og stod med to børn i mine arme da ambulancen kom.. I Dec 2007 blev jeg gravid igen - Var til nakkefoldsskanning d. 20 marts 2008 5 dage før min kæreste og min 20års fødselsdag ( vi har fødselsdag samme dag ), hvor de så ved skanningen at barnet manglede 75% af hjerne skallen, så hjernen voksede uden for hovedet, og derved krævede en kirugisk abort i uge 14..!! Sad 2 lange dage hjemme inden jeg ku få abort... Blev gravid igen igen i Maj 2008 og venter nu en perfekt dreng og er i uge 22 idag...![/citat] Kort og godt jeg føler med dig... Et spark i maven??? Af en hest ??? Sikke meget du har været igennem... Varme knus til dig... (H)(H)(H)(H)(H) Majbritt

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. oktober 2008

quar20

Jamen Da jeg ventede Elisabeth og Benjamin boede min lillesøster på 15¨år hos mig da der var stridigheder mellem hende og vores mor.. Og da Kamilla min søster stak af op til mig, efter stridighederne mellem min mor og hende, mente Randers Kommune at hun kunne bo hos mig indtil andet blev fundet til Kamilla...! Desværre gik der så lang tid (/8 måneder ), at Kamilla 4 gange om ugen blev nød til at gå til psykolog og fik derefter konstateret problemer med handlinger, psykisk og samtidig havde hun problemer med at håndtere hendes vrede.. En aften jeg havde hente hende fra en veninde spurgte jeg lidt ind til hende, ang. alkohol fordi hun virkede påvirket . som desværre endte i en uheldig situation, Hvor hun fik en "raseri anfald" som de kloge kalder det, hvor hun slog og sparkede mig i maven.. Min kæreste var nødsaget til at holde fast om hende med hans arme, og løfte hende væk fra mig da jeg lå ned..! Det skete torsdag.. Kamilla blev kørt hjem til hendes mor som hun selv valgte efter vores 4 timers kamp og snak.. Mærkede ikke liv hele weekenden og ringede til vagtlægen lørdag nat fordi jeg havde ondt.. Det eneste han sagde var : Ta en panodil og læg dig til at sove, og kontakt egen læge mandag..! Huske tydeligt de ord... Mandag tog min kæreste på arbejde og var blevet hjemme fra arbejde da jeg ville kontakte læge idet jeg intet havde mærket andet end smerte..! Skulle sådan tisse og da jeg lige går over fodtrinnet på toilettet gik vandet..!! Ringede med det samme til 112, men da de kom var jeg på gulvet med Benjamin i armen og Elisabeth's hovede ud af mig, og de var hel blå.. Konklution på hvad der skete efter en masse undersøgelser var at jeg havde fået så kraftige slag at moderkage var løsnet, en enorm stor indre blødning i maven, Og ja.. ÆRLIGTALT så hørte jeg faktisk ikke så meget efter hvad de sagde...! Min handling derefter var simpelthen at låse min inde bag mine 4 vægge i lejligheden. og græde..! Snakkede ikke med nogle andet end min kæreste, men efter lang tid kan vi begge nu snakke offentligt om det, og lægger ikke skjul på noget mere..!! Idag ærger det mig at jeg ikke snakkede med nogle om mine hændelser dengang for gik gik af 4 måneder i mit liv hvor det eneste jeg husker er mine 4 vægge i min lejlighed.. HELDIGVIS er jeg idag gravid og har været fulgt op på siden uge 6..! Og har betalt mig fra 3D skanninger, og skal bare ringe til læge for at høre hjertelyd...! Denne gang skal lykkes og som alle siger... 3 gang er lykkens gang..!! [f][/f][f][/f]

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.