qravid og voldeliq kæreste

Anonym skriver:

jeq er 17 år og er gravid (20+3). mig oq min kæreste havde ikke aftalt at blive forældre, men jeq qlemte at taqe min p-piller oq så skete det liqesom bare. jeg besluttede derfor at beholde barnet, da jeq syntes det er mord at få fortaqet en abort! 
Min kæreste var ikke med på den, han er 25 oq syntes det er en idiot beslutninq jeq har taqet, alliqevel bliver han stadig sammen med mig. vi bor sammen i en 1 værelses lejlighed på 40 kvm. Han er tit sur og vred, han skælder miq tit ud for ikke at lave noqet der hjemme oq bliver qal når jeg bliver ked af det eller svare iqen. sommetider taqer han hårdt fat i min arm og rusker miq og en enkelt qanq har han skået miq, så jeq fik blåmærker. han interessere siq ikke for barnet overhovedet oq vil værken med til skanninger eller noqet. han er heller ikke interesseret i at mærke når den sparker. jeq købte en baby-bog til ham i starten af qraviditeten oq det blev han så qal over at han smed den ud af vinduet! 
jeq ved ikke hvad jeq skal stille op, jeq elsker ham så højt oq vil qerne tilbrinqe resten af mit liv med ham! jeq reqnede sådan med at qraviditeten oq et barn ville qøre det hele meqet bedre, oq at han ville blive en qod far, jeq håber på at han ændre siq med tiden. han har altid haft et stort temperameng, og jeq ved at han elsker miq. jeq håber bare ikke han slår miq i maven næste qanq, tror i han kunne finde på det?
Jeq er så forvirret, oq ved ikke hvad jeg skal stille op med mit liv. 

Hej...

Jeg synes din situation lyder yderst uholdbart. Både for dig og dit kommende barn. Den måde din kæreste reagerer er ikke normalt, når man er forelsket i en og gerne vil have et barn. Så hvis jeg var dig ville jeg prøve at stå på egne ben. Bor hu hos ham eller bor han hos dig? Har du fået talt med din familie og problemet? Du har helt klart brug for noget støtte/rådgivning.

Jeg vil stærk råde dig til at flytte eller få ham flyttet så snart det er muligt så du kan få ro til at nyde din graviditet og blive klar til at blive mor til dit barn. Det er en stor opgave der venter dig.. at blive mor.. og du skal helst have så meget opbakning og ro til det som muligt. Hvis du vælger at blive sammen med ham graviditeten ud og også når barnet er kommet, kan du risikere, at dit barn tager psykisk skade af de angreb han påfører dig.

Jeg håber virkeligt, at du får talt med din familie og en rådgiver om det så du kan få ro! Ingen fortjener at blive behandlet på den måde han behandler dig på. Der findes bedre mænd derude..

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil tale videre om det. Held og lykke med det hele.

jeq er 17 år og er gravid (20+3). mig oq min kæreste havde ikke aftalt at blive forældre, men jeq qlemte at taqe min p-piller oq så skete det liqesom bare. jeg besluttede derfor at beholde barnet, da jeq syntes det er mord at få fortaqet en abort! 
Min kæreste var ikke med på den, han er 25 oq syntes det er en idiot beslutninq jeq har taqet, alliqevel bliver han stadig sammen med mig. vi bor sammen i en 1 værelses lejlighed på 40 kvm. Han er tit sur og vred, han skælder miq tit ud for ikke at lave noqet der hjemme oq bliver qal når jeg bliver ked af det eller svare iqen. sommetider taqer han hårdt fat i min arm og rusker miq og en enkelt qanq har han skået miq, så jeq fik blåmærker. han interessere siq ikke for barnet overhovedet oq vil værken med til skanninger eller noqet. han er heller ikke interesseret i at mærke når den sparker. jeq købte en baby-bog til ham i starten af qraviditeten oq det blev han så qal over at han smed den ud af vinduet! 
jeq ved ikke hvad jeq skal stille op, jeq elsker ham så højt oq vil qerne tilbrinqe resten af mit liv med ham! jeq reqnede sådan med at qraviditeten oq et barn ville qøre det hele meqet bedre, oq at han ville blive en qod far, jeq håber på at han ændre siq med tiden. han har altid haft et stort temperameng, og jeq ved at han elsker miq. jeq håber bare ikke han slår miq i maven næste qanq, tror i han kunne finde på det?
Jeq er så forvirret, oq ved ikke hvad jeg skal stille op med mit liv. 

Du er nødt til at komme ud af det forhold, og det kan ikke gå hurtigt nok. Jeg vil ikke tale ned om din alder, men når man er ung, kan det være svært at danne sig det kølige overblik, når man er i følelsernes vold. Jeg husker tydeligt hvor meget jeg fandt mig i, da jeg var 17. Ting som jeg aldrig skulle have ladet ske i et forhold! Og jeg var ikke en gang gravid.

Men det er du. Og derfor skal du ikke kun tænke på dig selv, du skal også tænke på barnet. Er barnet tjent med en far, der viser afsky og intet vil have med det at gøre, selvom barnet ser ham hver dag? Er barnet tjent med at se sin mor blive skubbet rundt med og slået? Er barnet tjent med evig angst? Er du overhovedet klar over, hvor meget sådan et barndom vil præge den stakkels unge senere i livet?

Og ikke kun for barnets skyld. Men for din egen. Ja, du elsker ham, men han elsker tydeligvis ikke dig højt nok, hvis han kan være så frygtelig overfor dig. Jeg synes faktisk, du burde melde ham. Og hvis du ikke forlader ham for din egen skyld, så for barnet. For barnet er IKKE tjent med sådan en opvækst, det vil mærke ham/hende for livet!

Det lyder som hårde ord, og det beklager jeg. Jeg har den dybeste medfølelse, men jeg tror måske bare, at lidt hårde ord kan vække dig, i stedet for jeg bare siger, at det er synd for dig

MariaE skriver:

årh

ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte...du er KUN 17, ikke engang voksen og myndig og du er gravid med et lille barn.

På tide du dropper hvad DU ønsker og tænker på de valg du har taget for nyligt.

1- har beholdt et barn faderen IKKE ønsker

2-har fået barnet med en voldelig fader

3- ikke erkender at du måske nok har forelsket dig, men at han ikke elsker dig ordentligt, du søger en tryghed du ALDRIG vil finde hos ham.

Så der er da slet ingen tvivl omat hvis du vil give det barn et godt liv så siger du farvel og tak til din kæreste for han er da ikke et trist liv værd. Og eftersom du selv har valgt du ikke frem voer kun skal tænke på dig, men altid dit kommende barn, så burde du slet ikke være i tvivl om at du skal forlade ham uanset hvor sød han kan være nogle gange.

Så gør dig selv den tjeneste at være voksen nok til at sige du sagtens kan skabe dig sev et godt liv for dit barn, for meget nuligt abort er mord, men at sætte et barn i verden til det forhold i har er  værre. Det vil i længede ødelægge dig, din selvtillid og dit barn vil helt sikkert blive ødelagt hvis han er såsur og små voldelig i nærheden af barnet på noget tidspunkt. 

Jeg er muligvis næsten dobbelt så gammel som dig, men for filan, har selv haft en møg træls kæreste da jeg var 17...og jeg SKRED selv om jeg sådan set stadig var forelsket.

vis du er dit ansvar bevidst trods din unge alder og vis du selv kan uden ham.

HELT ENIG!

kan godt være hun kun er 17 år men uanset om man er 17 eller 25 eller 30 år kan man stadigvæk godt have svært ved at komme ud af sådan et forhold... så syntes ikke man skal dømme hende på at hun kun er 17... og kærlighed gør blind som man siger...

har selv skrevet at hun skal komme ud af forholdet og sagt hvad jeg ville have gjort i den situation... men lige nu tror jeg at hun har brug for støtte og ikke at blive dømt på hvor gammel hun er..

MariaE skriver:

årh

ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte...du er KUN 17, ikke engang voksen og myndig og du er gravid med et lille barn.

På tide du dropper hvad DU ønsker og tænker på de valg du har taget for nyligt.

1- har beholdt et barn faderen IKKE ønsker

2-har fået barnet med en voldelig fader

3- ikke erkender at du måske nok har forelsket dig, men at han ikke elsker dig ordentligt, du søger en tryghed du ALDRIG vil finde hos ham.

Så der er da slet ingen tvivl omat hvis du vil give det barn et godt liv så siger du farvel og tak til din kæreste for han er da ikke et trist liv værd. Og eftersom du selv har valgt du ikke frem voer kun skal tænke på dig, men altid dit kommende barn, så burde du slet ikke være i tvivl om at du skal forlade ham uanset hvor sød han kan være nogle gange.

Så gør dig selv den tjeneste at være voksen nok til at sige du sagtens kan skabe dig sev et godt liv for dit barn, for meget nuligt abort er mord, men at sætte et barn i verden til det forhold i har er  værre. Det vil i længede ødelægge dig, din selvtillid og dit barn vil helt sikkert blive ødelagt hvis han er såsur og små voldelig i nærheden af barnet på noget tidspunkt. 

Jeg er muligvis næsten dobbelt så gammel som dig, men for filan, har selv haft en møg træls kæreste da jeg var 17...og jeg SKRED selv om jeg sådan set stadig var forelsket.

vis du er dit ansvar bevidst trods din unge alder og vis du selv kan uden ham.

sweet skriver:

kan godt være hun kun er 17 år men uanset om man er 17 eller 25 eller 30 år kan man stadigvæk godt have svært ved at komme ud af sådan et forhold... 

Kærlighed gør meget meget blind... Har selv været i et voldeligt forhold for nogle år tilbage, så ved selv hvor svært det kan være at forlade ham. 

bb78 skriver:

Kærlighed gør meget meget blind... Har selv været i et voldeligt forhold for nogle år tilbage, så ved selv hvor svært det kan være at forlade ham. 

nemlig så det har ikke noget med alderen at gøre

stelllasmand skriver:

nej du skal ikke finde dig i det her er mit nummer igen 51422928 og du ringer eller skriver bare lige meget hvad tiden er så kan vi snakke om det og gælder også jer andre vis i har problemer man skal ike være alene med det hele

hold da op ligger du dit telefon nr. ud så alle kan få det? hmm du ved godt der nogen gange er nogen ret "sjove" typer herinde ikke? og jeg syntes du lyder meget gavmild af dig, tror mange vil være taknemlig men du ved jo intet om denne person

(sorry lige en side ting)

Kære ANO.

Jeg har selv engang prøvet at leve i et mindre sjovt forhold som lyder meget som dit men uden barn og uden at være gravid og jeg kan love dig en ting det er ALDRIG noget jeg vil udsætte et barn for aldrig og nu hvor du er gravid bliver du nød til at tænke på dit banr også og ikke kun dig selv og dine egene følser...
Hvis det var mig vil jeg forlade ham uden tøven hvis ikke for min egen skyld så for mit barns skyld...

Held og lykke med det hele

Anonym skriver:

jeq er 17 år og er gravid (20+3). mig oq min kæreste havde ikke aftalt at blive forældre, men jeq qlemte at taqe min p-piller oq så skete det liqesom bare. jeg besluttede derfor at beholde barnet, da jeq syntes det er mord at få fortaqet en abort! 
Min kæreste var ikke med på den, han er 25 oq syntes det er en idiot beslutninq jeq har taqet, alliqevel bliver han stadig sammen med mig. vi bor sammen i en 1 værelses lejlighed på 40 kvm. Han er tit sur og vred, han skælder miq tit ud for ikke at lave noqet der hjemme oq bliver qal når jeg bliver ked af det eller svare iqen. sommetider taqer han hårdt fat i min arm og rusker miq og en enkelt qanq har han skået miq, så jeq fik blåmærker. han interessere siq ikke for barnet overhovedet oq vil værken med til skanninger eller noqet. han er heller ikke interesseret i at mærke når den sparker. jeq købte en baby-bog til ham i starten af qraviditeten oq det blev han så qal over at han smed den ud af vinduet! 
jeq ved ikke hvad jeq skal stille op, jeq elsker ham så højt oq vil qerne tilbrinqe resten af mit liv med ham! jeq reqnede sådan med at qraviditeten oq et barn ville qøre det hele meqet bedre, oq at han ville blive en qod far, jeq håber på at han ændre siq med tiden. han har altid haft et stort temperameng, og jeq ved at han elsker miq. jeq håber bare ikke han slår miq i maven næste qanq, tror i han kunne finde på det?
Jeq er så forvirret, oq ved ikke hvad jeg skal stille op med mit liv. 

Hvis jeg skal være helt ærlig, så lyder det lidt som om, at du med vilje har "glemt" din p-pille. For ikke meget længere henne skriver du, at du havde håbet at et barn ville ændre på jeres forhold - med hans temperament osv. Men det er svært at vide helt præcis her ude på den anden side af skærmen.

Nu har du taget valget at du skal være mor, så må du også vlre så voksen, at du sætter dine egne følelser til side for det barn du venter. Hvad hvis han slår dig i maven næste gang, så er meget af det dit ansvar, hvis du aborterer. Du har VALGT at blive ved ham velvidende, at dette kunne ske.

Har du ikke nogen, der kan hjælpe dig? Evt. have dig boende, når du forhåbentlig vælger at gå fra ham. Ved godt du tror du elsker ham, men det er i sandhed ikke kærlighed fra hans side. Vil du have at dit barn skal voske op med at se mor og måske barnet selv bliver slået?

Som sagt: Har du valgt at få barnet, har du også valgt at DU som mor bliver nødt til at tage ansvar og blive voksen for dit barns skyld. Hårde ord, men det hjælper ikke at blive - det ender alt alt for galt.

Håber virkelig du har nogen, der er der for dig

/Mette