Bedste forældre

Anonym skriver:

Det kan godt være i har ret?? Jeg har jo også spurgt nogle gange, men hver gang er det den der jamen vi skal lige snakke om det og så melder de sku ikke tilbage. Jeg ved bare fra de andre jeg kender med bækkenløsning at deres forældre og svigerforældre har hjulpet med at hente børn, rengøring og madlavning når det lige har passet uden mine veninder har skullet tigge og be om noget.

Er nu ikke helt enig om at det er mit ansvar at bedste forældrene skal have et forhold til børnene, det må da være deres eget ansvar. Jeg synes i hvert fald jeg har gjort min del.

 

Men du kan jo ikke bestemme hvilket forhold dine forældre skal have til børnene...det er noget kun dine forældre kan og skal bestemme. Hvis de ser dem lidt bliver det bare et andet forhold end hvis de ser det meget.

Jeg tror ikke man skal sammenligne med hvad andre har, men bare glæde sig over det børnene nu får...og så har du jo små børn...vent og se til de får en alder hvor det måske er lidt lettere at have dem.

Men du kan altså ikke blande dig i hvilket forhold til børnene de vælger at have...

Fisenberg skriver:

nu er jeg jo helt alene med min datter

men jeg får hende aldrig passet faktisk, men min mor siger tit til mig mig om vi ikke skal bytte, du henter min så henter jeg din (har en lillebror på 5år) og så mødes vi, på den måde få vi tid med dem

men jeg skulle feks i byen i sidste weekend (hvilket jeg aldrig gør, 5 år siden sidst) men jeg skulle ikke engang spørge min mor om hun ville passe, hun sage det selv og hvad hun havde planlagt for dem

og nu hvor min pige ikke sover igennem endnu (hun er 14 mdr) så siger min mor til mig engang i mellem (engang hver 2-3mdr) nu tager jeg hende om natten den næste uge så du kan sove.. og det gør mig så glad at hun vil hjælpe

jeg vil ikke give dig nederen på over hovedet, men jeg ville være ked af hvis min mor aldig selv tilbød sig..

jeg synes at det betyder meget at de selv kommer og siger at de enten har lyst eller lige tid til at passe/se ens unger, for det viser jo at de holder meget af dem.. og det kan ungerne jo også mærke

 

knus og gode tanker herfra

 

Sikke en dejlig mor du har. Min mindste sover heller ikke igennem, men vågner kun 2-3gange nu. Førhen var han vågen 2-3 timer hver nat og det var hårdt.

Ja du har nemlig ret. Det betyder meget at de tilbyder sig selv, fordi de viser interesse, fremfor at man altid selv skal spørge. Min  mormor passede da min bror og jeg flere gange i måneden, fordi hun nød det og min farmor gjorde rent ved mine forældre og passede ogsp os indimellem. Er nok bare gravid, men synes ærlig talt det er tyndarmet når de ved jeg har så ondt at de ikke en eneste gang tilbyder deres hjælp og jeg ber ikke om noget, altså det ville være fint bare en gang hver anden måned.

æhm... 

Jeg kan godt følge dig i hvordan du har det, men jeg tænker også at man må også selv sige til.. De er jo ikke tankelæsere.. ;-)

Da jeg startede på job igen, så lavede jeg en aftale med min far om at han henter min søn en gang om ugen hos DP, og så hygger med ham til jeg kommer hjem..

Det var både inden jeg blev alene, men også efter..

Min far bor 50 km væk - dvs ca 30-45 min i bil mener jeg det er... Men han gør det sq gladeligt... :-)

Det er så også den eneste familie som "byder sig til", og min far er ikke klar til at psse knægten i længere tid end den times tid den ene gang om ugen.... Ikke før knægten kan snakke, og er blefri (hvilket er helt fair for mig).

men sig til dem ar du har brug for deres hjælp....  

Min mor tilbyder aldrig men jeg ved hun er der med det samme vi spør hende en dag om hun kan hente ham fordi vi ikke kan nå det eller hun her har han haft feber og vi er været på arbejde jamen så passer hun ham med glæde det er et hurtigt opkald også om det er kl 06 om morgen hun elsker vores dreng og bliver så super glad når hun skal passe ham

Eva. skriver:

Men du kan jo ikke bestemme hvilket forhold dine forældre skal have til børnene...det er noget kun dine forældre kan og skal bestemme. Hvis de ser dem lidt bliver det bare et andet forhold end hvis de ser det meget.

Jeg tror ikke man skal sammenligne med hvad andre har, men bare glæde sig over det børnene nu får...og så har du jo små børn...vent og se til de får en alder hvor det måske er lidt lettere at have dem.

Men du kan altså ikke blande dig i hvilket forhold til børnene de vælger at have...

Jeg blander mig jo  netop ikke, men udtrykker min frustration. Jeg synes jo også det er synd for børnene for de vil jo gerne være sammen med dem, især min datter på 9 år. Men jeg blander mig jo som sagt ikke havde bare brug for at lufte mine tanker.

æv hvor jeg kender det. jeg ville elske hvis nogen af vores bedsteforældre ville tilbyde lidt assistance.

men for det første så har vi valgt at bosætte os rimelig langt fra de fleste, og for det andet har vi sjældent problemer med at få hjælp hvis vi ber om det. (især fra min far, som lige har haft alle ungerne en hel weekend)

så jeg er ikke utaknemmelig... jeg ville blot ønske at andre end min fader ku udtrykke et ønske om at tilbringe lidt tid med dem. (men igen er det jo deres liv, og de HAR jo haft små børn)

KaLee skriver:

æhm... 

Jeg kan godt følge dig i hvordan du har det, men jeg tænker også at man må også selv sige til.. De er jo ikke tankelæsere.. ;-)

Da jeg startede på job igen, så lavede jeg en aftale med min far om at han henter min søn en gang om ugen hos DP, og så hygger med ham til jeg kommer hjem..

Det var både inden jeg blev alene, men også efter..

Min far bor 50 km væk - dvs ca 30-45 min i bil mener jeg det er... Men han gør det sq gladeligt... :-)

Det er så også den eneste familie som "byder sig til", og min far er ikke klar til at psse knægten i længere tid end den times tid den ene gang om ugen.... Ikke før knægten kan snakke, og er blefri (hvilket er helt fair for mig).

men sig til dem ar du har brug for deres hjælp....  

Det er da super dejligt han har ham og en time eller to i ugen er da også super, både for din søn og morfaren.

Jeg ville heller ikke bede mine foældre om mere, det er jo ikke sådan at de skal hente dem fredag og komme med dem søndag, men altså et par timer en gang imellem bare.

Men jo måske jeg bare skal snakke med dem. Det der holder mig tilbage er at de altid brokker sig over når de skal passe min brors 2 børn som er meget nemme. De har passet dem 4 gange fra januar og til nu og det synes de bare er helt vildt. De 2 af gangene var hvor børnene sov hos dem, de sover begge igennem,  og de 2 andre var afhentning i institution hvor min bror har hentet dem inden aftenmads tid.

nutche skriver:

æv hvor jeg kender det. jeg ville elske hvis nogen af vores bedsteforældre ville tilbyde lidt assistance.

men for det første så har vi valgt at bosætte os rimelig langt fra de fleste, og for det andet har vi sjældent problemer med at få hjælp hvis vi ber om det. (især fra min far, som lige har haft alle ungerne en hel weekend)

så jeg er ikke utaknemmelig... jeg ville blot ønske at andre end min fader ku udtrykke et ønske om at tilbringe lidt tid med dem. (men igen er det jo deres liv, og de HAR jo haft små børn)

Ja det er jo også derfor jeg ikke spørger, for ved jo de har deres eget liv. Men håber jeg er bedre til at priroritere mine børn til den tid.

Vi bor 5-10 min kørsel fra hinanden både mine forældre og svigerforældre, så den med distancen kan de vist ikke bruge

Min mor har haft en blodprop i hjernen og kan derfor ikke klare at passe barn/børn. Hun har haft David når jeg har været til møde om aftenen - dvs max 3½ time. Men det er faktisk også det behov jeg har haft for pasning af ham - han er ved sin far hveranden weekend + en hverdag, så jeg har sørget for at få lagt "uden-børn-arrangementer" i de weekenderne han ikke er her.

Han ser sin bedstemor og oldemor min. en gang hver 14. dag og hans farforældre min. en gang om ugen, da han og hans far sover derude den hverdag de har sammen. - så jeg er slet ikke nervøs for "båndet" imellem dem

Synes ikke bare man kan forvente folk gør noget uden at blive spurgt... Og det er da også helt ok at bede om hjælp!

Anonym skriver:

Jeg er gravid med nr. 4 i uge 36 og sikkert hormonella, men bliver nødt til at spørge jer andre kvinder herinde.

Mine forældre har hentet mine børn 1 eller 2 gange (tror faktisk kun det er 1 gang) fra institution i hele min graviditet, trods det jeg har bøvlet med bækkenløsning og svigerforældre har hentet dem 1 gang i alt, de 2 små er 21 mdr og 3½ år den store er kun min.

Min frustration går på hvorfor man skal be om hjælp, hvorfor spørger bedsteforældrene ikke selv, må vi hente børnene vi nyder deres selskab og vil gerne aflaste dig lidt en eftermiddag, det er jo ikke noget jeg selv spørger om da jeg godt ved de sikkert har travlt  og har deres eget liv, men jeg må indrømme at jeg simpelthen ikke forstår at de ikke tilbyder dette bare 1 gang hver anden måned eller noget?? Vores børn bliver heller aldrig passet i weekenden, så det er altså ikke fordi bedste forældrene bruger deres tid på at passe vores børn.

Hvordan er jeres forældre og svigerforældre? Tilbyder de sig aldrig, siger de aldrig åh må vi ikke godt passe/hente ungerne?

Forventer jeg for meget? Ville så gerne have at de interesserede sig uden at de bliver bedt om det.

Kh ano for man ved jo aldrig hvem der læser med

jeg synes da du skal tage en snak med dem og sige du føler at de ikke vil, fo rnår du spørger så kommer der ikke rigtig noget svar tilbage og det vil du egentlig gerne have 
men ja du spørger jo også og du tænker jo på de har deres, men synes da godt de kunne give dig et ja eller nej i stedet for slet ikke at svare dig synes du skal tage en snak med dem og lad være med at sammenligne dem med andre for meget

håber det hele løser sig