Fællesøkonomi ?

Zafir skriver:

 

derudover er der fordelen ved at man rent faktisk KAN give hinanden gaver, fordi pengene ikke er fælles og man KAN invitere hinanden ud Det er dejligt.

Ville aldrig have det anderledes.

 

Præcis! Vi kan heller ikke se hinandens lønkonto på netbank... Ikke fordi vi ikke "må" vide hvad der er til rådighed eller hvor der er brugt penge, det er bare top fesent for mig, hvis Jørn kan se jeg har brugt 500 kroner i EB games... Når jeg ikke ejer hverken lysten eller det tekniske udstyr til at kunne bruge noget derfra... 

Nej herhjemme har vi heller ikke fællesøkonomi. Vi er fælles om husleje og mad. Mens jeg betaler for licens, el, gas osv, da kæresten får mindre ind mig. Det synes jeg er rimeligt.  De resterende råder vi selv over.

Monica P skriver:

 

Her har vi 100 procent fælles økonomi :-)

alle penge går ind på den samme konto og derfror har vi heller ingen hemmeligheder, vi har hver et beløb til lommepenge hver måned og den råder vi selv over.

Vi mener at det er den bedste løsning for os :-) og vi er meget glade for det, når man deler alt andet så hvorfor ikke også pengene

Sådan er det også her.

Det er så bare mig der styrre det hele fordi det ikke interessere manden. Men han er da med til at tage beslutninger osv. Og hvis han har brug for penge siger han bare til. Sådan har vi haft det fra dag ét og han har selv valgt at det skal være sådan

Så hvis jeg ikke synes han har været ordentlig får han ikke nogen lommepenge  

AnneBJ skriver:

Jeg forstår det heller ikke!!

Her har vores økonomi været delt indtil i dag Forstået på den måde, at vi er fælles om udgifter osv., men de penge vi har til overs er vores egne. Vi kan råde over dem som vi vil, og købe 4 kg. slik, 8 bluser og en tur til frisøren uden den anden kan tillade sig at brokke - eller endda blande sig.

Dog har jeg knapt så mange penge som min kæreste + jeg har højere forbrug, da han er typisk mand og helt ligeglad med sit tøj/sko osv.. Jeg fortæller ham gerne hvad jeg har brugt af penge på hvad, og hvis han synes det er vildt/uansvarligt, står jeg også ved det, eller argumenterer for min sag. Selvom det er egne penge, drøfter vi ofte i fællesskab, hvad vi mangler, og finder pengene til det.

Haps! Den låner jeg! Sådan foregår det også herhjemme....

Vi har en betalingskonto, hvor der går et fast beløb ind hver måned. Alle vores faste udgifter er regnet ud for et år, og divideret med 12.. Så er der ikke nogle måneder der er værre end andre..

Derudover har vi en madkonto, hvor kæresten overfører 300,- mere end jeg. Af den simple grund, at jeg er på SU og han er fuldtidsansat.. Så synes jeg kun det er rimeligt.. OG så spiser han også langt mere end jeg

Det der måtte være tilbage, når pengene er gået fra til disse konti, er vores eget. At jeg så har 120 kr tilbage af min SU, og han omkring 7000... tjah, sådan er det bare.. På mystisk vis er det kun mig der har en opsparring (Han er shopaholic helt ud i det ekstreme, og flegner fuldstændig, når jeg kommeterer det!)

Vi har ikke fællesøkonomi og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle ud i at skulle forklare om jeg vælger at købe tøj eller ej for mine egne penge. Vi har en fælleskonto til faste udgifter og en anden til mad. Større indkøb og ting til vores datter aftaler vi og tager fra fælleskontoen. Resten af vores løn bruger vi hver især som det passer os.

Hos os er det mig der er "finansminister".

Jeg går utrolig meget op i vores økonimi. Man siger at penge ikke kan gøre lykkelig - men mangel på dem kan sgu gøre u-lykkelig.

Her går begge lønninger ind på min konto. Det er ligeledes mig der adminstrerer alle udgifter og opsparinger, madkonto osv.  

Vi har hver et fast beløb til lommepenge hver måned, og skal i princippet selv spare op til større investeringer som fx ny tlf osv. Engangimellem tager vi dog et beløb ud af opsparingen og får købt ny garderobe én gang for alle. Det er når vi synes, og så hygger vi os med det.

Det er heller ikke sådan at hvis den ene er på røven den ene mdr, at der er "no mercy". Men som hovedregel skal vi holde os til vores lommepenge.

Personligt giver det mig ro og tryghed at have 100 pct styr på økonomien - og kunne aldrig finde på at lyve om den. Min mand kan også godt lide at der er orden i sagerne - han er bare ikke så god til at holde styr på finanserne som jeg

Vi har fælles økonomi. Vi har en konto hvor alt går ind, en budget konto der betaler diverse regninger osv, en fælles opsparingskonto, en husholdningskonto og nogle andre.

Men det gode ved det er, at vi hver har en "lommepenge" konto. Der bliver sat 500 ind hver uge, som vi kan bruge til hvad vi har lyst til. Så er der noget der koster mere, jamen så er det bare om at spare op. 

Jeg synes det er en fair løsning, for så behøver man ikke stille spørgsmål eller "lyve" om prisen. Ind i mellem ja, så kan der være lavvande og man må spæde lidt til af sine egne penge for at få betalt en evt regning.

Økonomi er altid en følsom ting i et forhold, da kvinder som regl har et andet forhold til penge end mænd har. Familie og bolig er et fælles projekt, men der skal da også være plads til et pusterum, som at gå på cafe med veninderne, en ny kjole eller abon. i fitness.

Det fungere for os

Mine penge er min kærestes penge og hvis det er noget vi vil have spør vi hinanden om det er okay eller det er okay først i næste månede

Macrolf skriver:

Hej.

Inspireret af den anden tråd om hemmeligheder for sin kæreste, kom jeg til at tænke på flere af mine veninder som har fællesøkonomi med kæresten/manden. De lyver alle ang prisen på de ting de køber, enten til sig selv eller til barnet. Fx har de købt nye støvler og manden spørger "har du fået nye støvler" og de svarer "nej nej, det er nogen gamle inde fra skabet jeg bare aldrig har brugt".

Jeg fatter det simpelthen ikke

Hvorfor lyve for hinanden, kan man så ikke bare have seperat økonomi? Et vennepar havde det endda sådan at havde hun købt noget til sig selv, så skulle han købe noget til helt samme pris - bare for at der ikke blev gjort forskel.

Hvordan gør I derhjemme?

Det er mig også en gåde

Min eks og jeg havde fællesøkonomi fra den dag, vi flyttede sammen