Mit liv er på mange måder blevet helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Jeg er vokset op i en tryg kernefamilie i Vestjylland, og forestillede mig altid at jeg skulle have mand, børn, uddannelse, job osv., men egentlig var min verden ganske snæver og der var mange muligheder jeg slet ikke kendte til eller ikke forestillede mig var opnåelige for mig. Jeg var altid optaget af andre lande, og drømte om at rejse og gøre noget anderledes, men havde svært ved at sætte fingeren på hvordan.
I dag er jeg forsker og underviser på universitetet, tager regelmæssigt på feltarbejde i mærkelige utilgængelige egne i arktis, rejser jævnligt i hele verden, har antarktis som en del af mit daglige ordforråd og verdensbillede, bor på Svalbard, som jeg aldrig havde hørt om, før jeg var voksen og har på mange måder et liv, der er meget fjernt fra hvad jeg overhovedet kunne forestille mig, da jeg var teenager.
Alligevel synes jeg at jeg lever mit drømmeliv. Jeg tror vejen ofte bliver til mens man går, og drømme og ønsker både ændrer sig og bliver mere konkrete efterhånden, som man flytter sig i livet. Jeg har svært ved at sige, hvad jeg drømmer om for de næste ti eller tyve år. Jeg håber vi får flere børn, og jeg håber at vi fortsat har et trygt og stabilt liv, og så håber jeg vi vil turde gå efter nye drømme i takt med at de dukker op.
Maria
Anmeld
