Skal jeg droppe ham..??!! (LANG)

Zeus skriver:

Glemte helt et  til dig.. Puha en dag

tak... ja, endnu sådan en dag... det sker 4-5 gange om mdr...

Anonym skriver:

tak... ja, endnu sådan en dag... det sker 4-5 gange om mdr...

hvis det sker så tit han er sådan er det ikke mindst unfair overfor dig men også barnet at skal udsættes for det så tit... der holder jo ikke i længden.. men du får da lige et kram fra mig

B&J skriver:

Han siger selv han er en voksen mand på 30 i mine øre lyder han som en på 15år der ikke kan styre sig...

 ved ikke hvorfor han er så sur og om det altid har været sådan omkring jer... men helt klart det går kun ud over dig og din datter og i mine øjne gør du virkelig meget for din kæreste du smøre han madpakke og han er kun utaknemlig det er slet ikke pænt og ville snakke med ham om alle de her ting når lille pigen  sover for det er slet ikke godt du bliver mere sur og ked af det og hvem kan føle og mærke alle de ting jeres datter...

men hold op du er sku en sej kvinde det må jeg sige du prøver så mange gange af holde igen og gøre det godt...

mit råd snak med ham virker det ikke jamen så kan dig og din datter få det meget bedre selv

Du har helt ret... TAK..!! Vi præver tit a komm i dialog, emn vi snakker ALTID forbi hinanden... og vi kan begge godt se vi snakker forbi.. men der sker bare intet... og han lover og bla bla, og der sker bare intet..!! nogen gange jo så tænker jeg a det er sq nemmere a være alene mor end a skædes hver dag med den man elsker...

sweet skriver:

hvis det sker så tit han er sådan er det ikke mindst unfair overfor dig men også barnet at skal udsættes for det så tit... der holder jo ikke i længden.. men du får da lige et kram fra mig

Ja, det er tit efter hånden, men jeg er så magelig a jeg finde rmig bare i det... alt for husfreden... men det er slut nu..!! sagde til ham; okay jeg skal nok vise mine følelser mere..!! tak siger han så. Jeg svare bare; NEJ, tro mig du glæder dig IKKE, for jeg vil vise dig hvad det er du lukker op for, og det er ikke rart.!! Men han har sagt god for a jeg bare skal give igen, og jeg har sagt at det er med vores datter inde på sit væresle, og hvis hun ikke er der, så må han fandeme vente med a være sur til hun er væk...!!

Anonym skriver:

Du har helt ret... TAK..!! Vi præver tit a komm i dialog, emn vi snakker ALTID forbi hinanden... og vi kan begge godt se vi snakker forbi.. men der sker bare intet... og han lover og bla bla, og der sker bare intet..!! nogen gange jo så tænker jeg a det er sq nemmere a være alene mor end a skædes hver dag med den man elsker...

nemlig det ville være så nemmer hvis man ikke elskede ham men tror virkelig du kan tage den rigtige beslutning for tror virkelig du er ved af køre surt i det og tror også jeres datter kommer til af vise det på en dårlig måde hvis i bliver ved desværre

 men du får lige verdens største krammer og håber i finder en løsning eller du finder en alene

B&J skriver:

nemlig det ville være så nemmer hvis man ikke elskede ham men tror virkelig du kan tage den rigtige beslutning for tror virkelig du er ved af køre surt i det og tror også jeres datter kommer til af vise det på en dårlig måde hvis i bliver ved desværre

 men du får lige verdens største krammer og håber i finder en løsning eller du finder en alene

Jeg skal nok finde en løsning..! På det punkt vil jeg æde min gamle hat på i herinde aldrig har mødt nogen mere stædig end mig...

Anonym skriver:

Jeg skal nok finde en løsning..! På det punkt vil jeg æde min gamle hat på i herinde aldrig har mødt nogen mere stædig end mig...

hihihhihi kunne ikke holde op med af grine det var en god sætning....

du er sku en sej kvinde og tror virkelig du ved hvad du skal

Undskyld, at jeg lige falder over det med "sammen i 1½ år og barn på under 1 år", men det er mig SÅ meget imod, at man er nyforelsket, og så er det bare baby næstefter (ved ikke, om det var planlagt, dette er en generalisering).

I jeres situation har i reelt aldrig været par (uden barn) udover nyforelskelsen, som knapt var overstået - og I har slet ikke kendt hinanden længe nok til at have fået en hverdag, hvor alt engang imellem klapper sammen og ikke fungerer, og det skal man så lære at arbejde sammen om at komme igennem uden store skænderier. Vi ved jo alle, at det ER en belatning for et forhold at få et barn, det kan man ikke komme udenom, det er ikke lutter lagkage og lyserøde skyer, og man skal være hele som mennesker og sikre i sit parforhold og have slebet alle kanter af, før det er en god idé at få et barn.

Når det så er sagt, så tror jeg bestemt, at der er grundlag for, at I får arbejdet jer igennem det her - jeg er ikke et sekund i tvivl om, at din mand har haft brug for omsorg og at være kærester og føle kærlighed og være intime, og han har opbygget frustrationer over længere tid og ikke formået at komme ud med det på en ordentlig måde. Jeres forhold er p.t. kørt i hårdknude.......men I er nødt til at prioritere at komme igennem fasen, der hedder "vi har været nyforelskede, nu skal vi lære at være et par, der elsker hinanden OG VISER DET" - og det betyder så, at I skal få jeres datter passet nogle aftner over en lang periode og bare være jer og hygge og finde tilbage til de personer, der elsker hinanden åbenlyst.

Secrets skriver:

Hvis dét der er et gentagende mønster synes jeg du skal kræve, at han enten får sig noget vredesterapi eller også går du fra ham. Især fordi han flipper foran din datter. Det kan virkelig gøre mig harm! Små børn skal ikke se deres forældre skændes, og de skal ikke blandes ind i det. Det kan give alvorlige ar på sjælden, som sådanne små purk ikke er tjent med.

Så kan du i øvrigt sige til ham, næste gang han flipper over, at du ikke kan komme i tanke om de gode argumenter når han skælder ud, at det er en ganske normal stressreaktion. Når vi udsættes for sådan en omgang stress og pres, som sådan en behandling er, mobiliserer vores krop sine kræfter på motoriske funktioner så som øget blodtryk og lignende for, at vi er klar til enten at kæmpe eller flygte. Kroppen fokuserer kun sekundært på tænkning og mentale funktioner, fordi de normalt er ukonstruktive i en "kæmp eller flygt"-situation. Så at du bliver blank er fuldstændig normalt og absolut ikke noget han hverken kan eller skal klandre dig for.

Du skal ikke finde dig i det, hvis det her er et gentagende mønster. Det kan godt ske, at han siger undskyld nu, men hvad med næste gang, har han så glemt sin undskyldning? Kræv at han får en eller anden behandling for sin vrede eller hvad det ellers er der plager ham. Om ikke andet så for din datters skyld. Din datter er ikke tjent med det, og jeg kan virkelig ikke forstå, at han ikke kan se hvor modbydeligt det er at udsætte jeres datter for den slags.

Lige mine ord og tanke! Syntes simpelthen ikke I kan være bekendt at skændtes på den måde foran jeres datter. For det lyder ikke til at det var en lille stille debat/diskussion/skænderi I havde, men der var kasten med ting, råb og græden, hastige bevægelser og ud og ind og arrigskab - alt imens jeres lille datter sidder uskyldigheden selv og ser jer to opføre jer som to der hader hinanden. Nej det er bare IKKE ok.

Anonym skriver:

Ved næsten ikke hvor jeg skal starte..??! Men gud hver er jeg efterhånden ulykkelig... Dels i mit parfolhold og dels af vores situation.. Vi har været sammen i 1½ år og har en dejlig dejlig datter på under 1 år. Meeeen, det er begyndt at knase mellem kæresten og jeg... Et godt eksempel på et typisk skæderi vi har;

jeg går ind for at kigge til vores som putter til middag, hun er vågen, jeg tager hende op, og går ud i stuen.

Kæresten; Nåh, så slap mor da lige for at smøre madpakke til far, hva..?? med et SKJULT glimt i øjet. Jeg siger ikke noget.

2 min senere, kæresten; Du svarede aldrig på mit spørgsmål? MIG; Hvad spurgte du da om? KÆRESTEN; Om du gad smører min madpakke? MIG; (tænkte; nej det spurgte du så ikke om batmand!!)men svarede; ja, det skal jeg nok. Godt så langt så godt..!!!

Inden han går ud i bad, så siger jeg til ham; Du vil ikke have salt på din kamsteg, når du er på job vel? (han vil gerne når han spiser frokost hjemme!!) KÆRESTEN; NEJ, hvornår helved lærer du det? Jeg vil ikke have det lort på, nej, jeg har sagt det til dig så mange gange!! MIG; (jeg tænker ) og svare; nej, det har du så ikke, for jeg har kun spurgt dig to gange, og jeg ville bare være sikker for gider ikke have lort for at din madpakke ikke var god..!! Manden er sq over 30, bliv dog voksen, og gør det selv til at starte med..!!! Vil i vide hvorfor han blev forsinket..???!!! COMPUTER...!!! så behøver jeg vist ikke sige mere..

Nåh, men han forsvinder ud på badeværelset, og stormer ud igen!! KÆRESTEN; Hvor er mit håndklæde? (jeg lånte det igår, han siger han tager et nyt, så jeg beholder da bare hans, og bruger det idag..!!), og så kaster han med bade produkterne.

Da han kommer ud igen, siger han; ja, du kunne jo lige så godt stikke mig ned midt i min søvn, for du har ladet hårtørren sidde i stikket ude på badeværelset... øhh, okay, siger jeg så...

Jeg sidder på gulvet og leger med vores datter, han kommer ud a badet og rumstere lidt rundt, med a finde arbejdstøj og gøre tasken klar. Jeg forklare ham ligesom at når han bliver så skide sur over så lidt, at det er derfor jeg ikke gider smøre hans mad..!! KÆRESTEN; nej, men så skal jeg nok gøre det selv.. tis fornærmet..!!

(når jeg er meget ked af det, så slemmer jeg hurtigt hvad det er vi skændes over, så der er en del jeg allerede nu har glemt..!! Øv, ville ellers gerne dele med jer...)

Men i hvertfald så bander han over ikke at kunne nå det hele, og hvis jeg mente han var sur nu, så skulle jeg bare vente til han kom hjem..!! MIG; nåh, og hvorfor så det? KÆRESTE; ja, når man ikke har fået noget mad hele dagen og natten med, så er man mere sur!! MIG; nåh, men så tag dog noget               oO(idiot)Oo..!! Så stormer han over i køkkenet og flår ting ud af skabene, og kaster med toastbrødet. Jeg sidder bare stadig på gulvet og underholde min datter, for hun er osse vigtig og det skal satme ikke gå ud over hende..!! Han kaster så med det tomme pålægsembalage på gulvet og sparker til det.. Og da han går over med madpakken i sin taske, hvæser han bare af vores datter at hun skal gå over og rydde op..!! WTF..??

Jeg begynder virkelig at blive rasende, men jeg har den grimme vane at jeg undertrykker mine følelser og behov i hverdagen, for har mit at tumle med... Men her trækker jeg satme altså grænsen..!! Igen en lille del jeg ikke kan huske nu men et eller andet med at jeg kun koncentrere mig om vores datter og min veninde... Undskyld, du skal fandeme ikke give hende skylden..!! Og hvis du ikke kan håndtere at jeg har fået mig en super veninde, så er det fandeme surt...! Jeg er så meget alene hjemme, så jeg har ikke andet end fortjent at have en dejlig søde veninde..!!!

Men ihvertfald, så kan han ikke acceptere at jeg ikke kan slynge en masse svar og kommentar ud, lige på stående fod, da han skal til at kører... Altså, når manden står og siger at det hele bare kan være ligemeget og nu vil han skride, så vil man da gerne have lidt tid til at tænke over sine muligheder og konsikvenserne af det man siger osv. Og hvis man ikke har tid til at færdig gøre et skænderi, så skal man ikke starte det... SIGER HAN..!!! Jeg er lidt uenig, jeg er typen som har brug for tid, tiil at tænke svar igennem og vil have lov og plads til at hisde mig ned (selv om jeg ikke viser det)..!!

Vi har en aftale om at der ikke ryges indendørs, og han har givet grønt lys for at jeg skal sende ham udenfor uanset vejr og ryge..!! Jeg siger så til ham at så skal han satme osse respektere det, selv om han måske er sur og vi skændes.. Ja, ja, det skal han nok love..!!

Han tænder en smøg i sin arrigskab... Jeg ser op på ham og siger at vi altså havde en aftale om den rygning der..! Ja, det HAVDE vi, siger han så... NEJ; DEN HAR VI STADIG..!! SÅ vær sød at gå UD, siger jeg med en venlig tone, for jeg har ikke (længere) noget problem med mit temperment. Så tager han sin taske og åbner døren ud til, lukker den halvt bag sig, og banker på døren for at få min opmærksomhed, giver mig fingeren og smækker døren og går ud og starter bilen...

FINT, tænkte jeg... Jeg har stadig ikke ladet mine trist følelser løbe af med mig, så sidder bare og leger videre med min datter på gulvet. 30 sek efter kommer han ind igen, og sparker en stol hen foran os, og sætter sig ned og siger; Vi skal tale om det her og det er NU..!! øHH, OKAY, tænker og siger jeg..!! Synes du selv det er en god ide at storme ud på den måde der..?? efter du snakker så grimt og respekt- og tankeløst til din datter og giver mig fingeren..?? Prøv lige at overvej, hvor fucking latterlig et skæderi vi har lige nu..!! Hvordan var det lige det startede..?? Jeg ville gerne lave en lækker madpakke til dig, og vil gerne gøre det som du vil have det, og vil være 100 på at det er det rigtige og så får jeg bare mund bæ over at jeg har sprugt dig om et spørgsmål jeg osse stilte dig her for leden..??

Jeg skal så ind og skifte hende, og går ind på hendes værelse. Han følger med og står i døren. Han prøver så bare igen at finde på noget som jeg har gjort forkert. Han beskylder mig for ikke at være interesseret i vores forhold, og for ikke at have lyst til ham og den fik ikke for lidt..!!

Men så kom amazonen frem i mig, så jeg selv ikke var i tvivl om at den side af mit temperment jeg havde svoret ALDRIG skulle frem, at det kom den der..!!! Nåh, så jeg er ikke interesseret..?!! Hvorfor fanden (og jeg taler højere end gannemsnittet her) har jeg så den mdr snakket om at vi skal måske overveje at flytte og han skal finde et andet job så vi kunne få vores gamle liv tilbage (han arbejder om aften og nat), for jeg savnede at have ham ved min side (jeg begynder at græde her), at jeg vil til en psykolog, at jeg savner at have lyst og overskud til at kaste mig frående over ham og have sex, (det er sket 8-9 gange siden vores datter kom til), og have en hyggelig aften!!, Nej, jeg kan sq godt se jeg ikke en skid er interesseret i vores forhold..!! Han står mundlam og da han tror jeg er færdig, så fortsætter jeg..!! Den får ikke for lidt...!! Jeg sætter mig i stuen, han sætter sig foran os, kigger på mig, og siger undskyld... Jeg tøver.... Jeg græder, men kæmper virkelig for at holde min vrede i mig..!! Jeg har tænderne HÅRDT bidt sammen og det styggeste blik i øjenene, og isger; Det er ikke KUN mig du skal sige udskyld til..!!! Han tager så vores datter op, og siger undskyld til hende, og kilder hende lidt. Så får hun dasket ham en på tuden (vel fortjent), og hun kommer så ned til mig igen. Jeg godtager hans undskyldning (i min verden er det IKKE det samme som tilgivet!!), han, får et kram og så kører han på job...

Jeg ved selvf godt hvad det indlysende svar er... Men ved at nogel af jer herinde har været her med ligende indlæg, hvor i skriver at i jo stadig elsker dem, og det er ydest sjældent at vi rent faktisk dropper vores fyre/ægtefæller, men vi har virkelig brug for at komme ud med alt det der er sket... Suk, og det var lige det jeg havde brug for nu... Han har skrevet undskyld flere gange og at han savner mig og bla bla... skrev bare til ham at han var en røv..!! men at han selvf godt måtte skrive til mig, hvis han savnede mig, for det spurgte han om

1ooo tak for tålmodigheden..!!

HUHA da en omgang...!!

Kan ikke rigtig sige noget andet end at jeg ikke ville gå forbi din trå duden at give dig en kæmpe varm  og sende mine tanker til du og jeres datter..

- kan ikke lade vær med at tænke over hvor traumatisk det må være for jeres datter at opleve så voldsomme skænderier..