Ved næsten ikke hvor jeg skal starte..??! Men gud hver er jeg efterhånden ulykkelig... Dels i mit parfolhold og dels af vores situation.. Vi har været sammen i 1½ år og har en dejlig dejlig datter på under 1 år. Meeeen, det er begyndt at knase mellem kæresten og jeg... Et godt eksempel på et typisk skæderi vi har;
jeg går ind for at kigge til vores som putter til middag, hun er vågen
, jeg tager hende op, og går ud i stuen.
Kæresten; Nåh, så slap mor da lige for at smøre madpakke til far, hva..?? med et SKJULT glimt i øjet. Jeg siger ikke noget.
2 min senere, kæresten; Du svarede aldrig på mit spørgsmål? MIG; Hvad spurgte du da om? KÆRESTEN; Om du gad smører min madpakke? MIG; (tænkte; nej det spurgte du så ikke om batmand!!)men svarede; ja, det skal jeg nok. Godt så langt så godt..!!!
Inden han går ud i bad, så siger jeg til ham; Du vil ikke have salt på din kamsteg, når du er på job vel? (han vil gerne når han spiser frokost hjemme!!) KÆRESTEN; NEJ, hvornår helved lærer du det? Jeg vil ikke have det lort på, nej, jeg har sagt det til dig så mange gange!! MIG; (jeg tænker ) og svare; nej, det har du så ikke, for jeg har kun spurgt dig to gange, og jeg ville bare være sikker for gider ikke have lort for at din madpakke ikke var god..!! Manden er sq over 30, bliv dog voksen, og gør det selv til at starte med..!!! Vil i vide hvorfor han blev forsinket..???!!! COMPUTER...!!! så behøver jeg vist ikke sige mere..
Nåh, men han forsvinder ud på badeværelset, og stormer ud igen!! KÆRESTEN; Hvor er mit håndklæde? (jeg lånte det igår, han siger han tager et nyt, så jeg beholder da bare hans, og bruger det idag..!!), og så kaster han med bade produkterne.
Da han kommer ud igen, siger han; ja, du kunne jo lige så godt stikke mig ned midt i min søvn, for du har ladet hårtørren sidde i stikket ude på badeværelset...
øhh, okay, siger jeg så...
Jeg sidder på gulvet og leger med vores datter, han kommer ud a badet og rumstere lidt rundt, med a finde arbejdstøj og gøre tasken klar. Jeg forklare ham ligesom at når han bliver så skide sur over så lidt, at det er derfor jeg ikke gider smøre hans mad..!! KÆRESTEN; nej, men så skal jeg nok gøre det selv.. tis fornærmet..!!
(når jeg er meget ked af det, så slemmer jeg hurtigt hvad det er vi skændes over, så der er en del jeg allerede nu har glemt..!! Øv, ville ellers gerne dele med jer...)
Men i hvertfald så bander han over ikke at kunne nå det hele, og hvis jeg mente han var sur nu, så skulle jeg bare vente til han kom hjem..!! MIG; nåh, og hvorfor så det? KÆRESTE; ja, når man ikke har fået noget mad hele dagen og natten med, så er man mere sur!! MIG; nåh, men så tag dog noget oO(idiot)Oo..!! Så stormer han over i køkkenet og flår ting ud af skabene, og kaster med toastbrødet. Jeg sidder bare stadig på gulvet og underholde min datter, for hun er osse vigtig og det skal satme ikke gå ud over hende..!! Han kaster så med det tomme pålægsembalage på gulvet og sparker til det.. Og da han går over med madpakken i sin taske, hvæser han bare af vores datter at hun skal gå over og rydde op..!! WTF..??
Jeg begynder virkelig at blive rasende, men jeg har den grimme vane at jeg undertrykker mine følelser og behov i hverdagen, for har mit at tumle med... Men her trækker jeg satme altså grænsen..!! Igen en lille del jeg ikke kan huske nu
men et eller andet med at jeg kun koncentrere mig om vores datter og min veninde... Undskyld, du skal fandeme ikke give hende skylden..!! Og hvis du ikke kan håndtere at jeg har fået mig en super veninde, så er det fandeme surt...! Jeg er så meget alene hjemme, så jeg har ikke andet end fortjent at have en dejlig søde veninde..!!!
Men ihvertfald, så kan han ikke acceptere at jeg ikke kan slynge en masse svar og kommentar ud, lige på stående fod, da han skal til at kører... Altså, når manden står og siger at det hele bare kan være ligemeget og nu vil han skride, så vil man da gerne have lidt tid til at tænke over sine muligheder og konsikvenserne af det man siger osv. Og hvis man ikke har tid til at færdig gøre et skænderi, så skal man ikke starte det... SIGER HAN..!!! Jeg er lidt uenig, jeg er typen som har brug for tid, tiil at tænke svar igennem og vil have lov og plads til at hisde mig ned (selv om jeg ikke viser det)..!!
Vi har en aftale om at der ikke ryges indendørs, og han har givet grønt lys for at jeg skal sende ham udenfor uanset vejr og ryge..!! Jeg siger så til ham at så skal han satme osse respektere det, selv om han måske er sur og vi skændes.. Ja, ja, det skal han nok love..!!
Han tænder en smøg i sin arrigskab... Jeg ser op på ham og siger at vi altså havde en aftale om den rygning der..! Ja, det HAVDE vi, siger han så...
NEJ; DEN HAR VI STADIG..!! SÅ vær sød at gå UD, siger jeg med en venlig tone, for jeg har ikke (længere) noget problem med mit temperment. Så tager han sin taske og åbner døren ud til, lukker den halvt bag sig, og banker på døren for at få min opmærksomhed, giver mig fingeren og smækker døren og går ud og starter bilen...
FINT, tænkte jeg... Jeg har stadig ikke ladet mine trist følelser løbe af med mig, så sidder bare og leger videre med min datter på gulvet. 30 sek efter kommer han ind igen, og sparker en stol hen foran os, og sætter sig ned og siger; Vi skal tale om det her og det er NU..!! øHH, OKAY, tænker og siger jeg..!! Synes du selv det er en god ide at storme ud på den måde der..?? efter du snakker så grimt og respekt- og tankeløst til din datter og giver mig fingeren..?? Prøv lige at overvej, hvor fucking latterlig et skæderi vi har lige nu..!! Hvordan var det lige det startede..?? Jeg ville gerne lave en lækker madpakke til dig, og vil gerne gøre det som du vil have det, og vil være 100 på at det er det rigtige og så får jeg bare mund bæ over at jeg har sprugt dig om et spørgsmål jeg osse stilte dig her for leden..??
Jeg skal så ind og skifte hende, og går ind på hendes værelse. Han følger med og står i døren. Han prøver så bare igen at finde på noget som jeg har gjort forkert. Han beskylder mig for ikke at være interesseret i vores forhold, og for ikke at have lyst til ham og den fik ikke for lidt..!!
Men så kom amazonen frem i mig, så jeg selv ikke var i tvivl om at den side af mit temperment jeg havde svoret ALDRIG skulle frem, at det kom den der..!!! Nåh, så jeg er ikke interesseret..?!! Hvorfor fanden (og jeg taler højere end gannemsnittet her) har jeg så den mdr snakket om at vi skal måske overveje at flytte og han skal finde et andet job så vi kunne få vores gamle liv tilbage (han arbejder om aften og nat), for jeg savnede at have ham ved min side (jeg begynder at græde her), at jeg vil til en psykolog, at jeg savner at have lyst og overskud til at kaste mig frående over ham og have sex, (det er sket 8-9 gange siden vores datter kom til), og have en hyggelig aften!!, Nej, jeg kan sq godt se jeg ikke en skid er interesseret i vores forhold..!! Han står mundlam og da han tror jeg er færdig, så fortsætter jeg..!! Den får ikke for lidt...!! Jeg sætter mig i stuen, han sætter sig foran os, kigger på mig, og siger undskyld... Jeg tøver.... Jeg græder, men kæmper virkelig for at holde min vrede i mig..!! Jeg har tænderne HÅRDT bidt sammen og det styggeste blik i øjenene, og isger; Det er ikke KUN mig du skal sige udskyld til..!!! Han tager så vores datter op, og siger undskyld til hende, og kilder hende lidt. Så får hun dasket ham en på tuden (vel fortjent), og hun kommer så ned til mig igen. Jeg godtager hans undskyldning (i min verden er det IKKE det samme som tilgivet!!), han, får et kram og så kører han på job...
Jeg ved selvf godt hvad det indlysende svar er... Men ved at nogel af jer herinde har været her med ligende indlæg, hvor i skriver at i jo stadig elsker dem, og det er ydest sjældent at vi rent faktisk dropper vores fyre/ægtefæller, men vi har virkelig brug for at komme ud med alt det der er sket... Suk, og det var lige det jeg havde brug for nu... Han har skrevet undskyld flere gange og at han savner mig og bla bla... skrev bare til ham at han var en røv..!! men at han selvf godt måtte skrive til mig, hvis han savnede mig, for det spurgte han om
1ooo tak for tålmodigheden..!!
