hos psykologen

Milka skriver:

nå trine - er i klar til at holde fødselsdag? nu er vores små piger pludselig ikke så små mere, hva?  jeg er ikke voldsomt organiseret mht selv dagen endnu ... men skal nok nå at blive det! 

altså gaverne er købt.... Men ellers ikke.

Vi skal holde det hos mormor og morfar. Da vi har fået en lille ny fætter, og så kommer mine niecer også. Så er det bare nemmere at holde der, hvor der er plads til at de små kan sove, mens de store piger stadig kan være der.

Men nu har mormor lagt sig syg, så er ikke helt med på om hun lige får bestilt en pålægskagekone, og ja så skal jeg jo liiiige ha´handlet ind og bagt...

Og som altid er der jo problemer med min bror, men fødslesdag skal der jo nok blive alligevel.

Men ja fatter slet ikke at de bliver SÅ store.... og hvor kan jeg tydelig huske den 24 feb. 09 som var det igår... aldrig har jeg tjekket nettet så meget for at se om de der "mælke-twins" var kommet til verden.... Samtidig med jeg fik af vide JEG skulle føde dagen efter.... Total surerealistisk tirsdag var det!!!

Hvad skal bøtterne ha´i gave?

Dejligt indlæg at læse!!! Virkelig skønt, at det hele lover så godt....

Jeg sidder og smiler  over dit indlæg det gør mig glad at det gik så godt og at du fæler dig tryg ved ham og ikke syntes det kan gå hurtigt nok med at komme derned igen.

Jeg fik ikke svaret på dit sidste indlæg, men tænkte på dig imorges kl 9 da jeg sad og nød dagens første kop kaffe...

Milka skriver:

alle mine bange anelser om at have valgt en forkert psykolog blev manet til jorden da jeg kom derhen i morges. førstehåndsindtrykket var, at der var tale om en venlig og meget rolig mand der kunne sit kram, og lokalerne var varme, lyse, stille og indbydende - jeg følte mig godt tilpas med det samme. vigtigt!

helt ufarligt var det dog ikke. det varede ikke længe før jeg følte jeg var ved at være ude hvor jeg ikke kunne bunde - oplevede faktisk et mini-angstanfald mens jeg var der (han hjalp mig igennem det). tror det er ret tydeligt i hans øjne hvor skoen trykker. er jeg virkelig så indlysende? 

var ved at begynde at græde i metroen på vej hjem. føler mig ovenud udmattet lige nu ...

tak for alle jeres svar i den anden tråd, det betyder mere end i aner! 

Hvor er det bare super godt at ham psykologen, var som du ville ha det og har behov for.

Manden kan sit kram når han kan gennemskue dig og hjælpe dig med et minianfald.

Hvor er det bare godt du kom derhen.

ET sidespring...

Et stort tillykke med bøtterne d. 24, jeg skal så meget den dag og ved ikke om jeg når herind og sige Tillykke. Så igen

hvor var det godt du kom afsted håber han er rigtig god til at hjælpe dig

Milka skriver:

alle mine bange anelser om at have valgt en forkert psykolog blev manet til jorden da jeg kom derhen i morges. førstehåndsindtrykket var, at der var tale om en venlig og meget rolig mand der kunne sit kram, og lokalerne var varme, lyse, stille og indbydende - jeg følte mig godt tilpas med det samme. vigtigt!

helt ufarligt var det dog ikke. det varede ikke længe før jeg følte jeg var ved at være ude hvor jeg ikke kunne bunde - oplevede faktisk et mini-angstanfald mens jeg var der (han hjalp mig igennem det). tror det er ret tydeligt i hans øjne hvor skoen trykker. er jeg virkelig så indlysende? 

var ved at begynde at græde i metroen på vej hjem. føler mig ovenud udmattet lige nu ...

tak for alle jeres svar i den anden tråd, det betyder mere end i aner! 

Milka skriver:

alle mine bange anelser om at have valgt en forkert psykolog blev manet til jorden da jeg kom derhen i morges. førstehåndsindtrykket var, at der var tale om en venlig og meget rolig mand der kunne sit kram, og lokalerne var varme, lyse, stille og indbydende - jeg følte mig godt tilpas med det samme. vigtigt!

helt ufarligt var det dog ikke. det varede ikke længe før jeg følte jeg var ved at være ude hvor jeg ikke kunne bunde - oplevede faktisk et mini-angstanfald mens jeg var der (han hjalp mig igennem det). tror det er ret tydeligt i hans øjne hvor skoen trykker. er jeg virkelig så indlysende? 

var ved at begynde at græde i metroen på vej hjem. føler mig ovenud udmattet lige nu ...

tak for alle jeres svar i den anden tråd, det betyder mere end i aner! 

Camilla du er sej! Det er et kæmpe skridt at tage at træde indenfor døren til en psykolog. Det kræver sgu nosserer!! Det er svært at sætte sig ned og fortælle om sig selv. At åbne op overfor en fremmed kan være meget grænseoverskridene, men tit når der så går hul på bylden, ja så begynder effekten lige så stille at virke.

Jeg tror det er en rigtig dygtig psykolog du er kommet til. En der virkelig ved hvad han laver og som er rigtig dygtig til at få folk til at åbne sig uden de måske selv føler at de gør noget. De har det med at kunne trylle.

Jeg håber inderligt for dig at du mærker store forandringer med tiden for du fortjener så meget at få det bedre. Blev virkelig ked af at læse at du har det så svært med dig selv, men kæreste, der er helt sikkert lys forude og du er allerede godt på vej!

M og jeg er selv på vej til at tage det første skridt på en parterapuet. Puha det er ikke noget jeg er vild med. Det er svært for mig, men jeg ved at det er det rette at gøre. Jeg tror at når først der er taget hul, ja så mærker man stille og roligt virkningen med det samme.

We can do it!!!!!!!

Rose <3 skriver:

altså gaverne er købt.... Men ellers ikke.

Vi skal holde det hos mormor og morfar. Da vi har fået en lille ny fætter, og så kommer mine niecer også. Så er det bare nemmere at holde der, hvor der er plads til at de små kan sove, mens de store piger stadig kan være der.

Men nu har mormor lagt sig syg, så er ikke helt med på om hun lige får bestilt en pålægskagekone, og ja så skal jeg jo liiiige ha´handlet ind og bagt...

Og som altid er der jo problemer med min bror, men fødslesdag skal der jo nok blive alligevel.

Men ja fatter slet ikke at de bliver SÅ store.... og hvor kan jeg tydelig huske den 24 feb. 09 som var det igår... aldrig har jeg tjekket nettet så meget for at se om de der "mælke-twins" var kommet til verden.... Samtidig med jeg fik af vide JEG skulle føde dagen efter.... Total surerealistisk tirsdag var det!!!

 

Hvad skal bøtterne ha´i gave?

ja, det var en meget surrealistisk tirsdag! og jeg husker tydeligt dagene op til, de var nok de længste i mit liv 

på torsdag kommer mormor og bedstefar til noget lagkage og i weekenden kommer morfar og bedstemor. sidste uge fejrede vi med tvillingedrengene oscar og villads (som lige er fyldt 2) og så er der jo også noget nede i vuggestuen 

de har fået deres gave fra mig, noget legetøjsmad i træ. de går enormt højt op i madlavning for tiden  jeg køber ikke det store til dem for jeg synes som sædvanlig at de har NOK legetøj 

hvad med malucca, hvad får hun? har hun det godt igen? fulgte med i jeres indlæggelse og var meget ked af det på jeres vegne, føj for en omgang ...