Lige om...

To år godt nok   ....vildt!

Og jo, jeg kender godt de der momenter af stille skrig på at få tiden stoppet. Man kan jo næsten ikke NÅ at nyde nuet. Tiden suser afsted, når man har børn. Og de bliver bare ALT for hurtigt store.

Mens man er nybagt mor, og i den første tid, mens man står i det. SÅ varer det længe, at være mor til en baby.
Men VUPTI så ser man tilbage, og fatter slet ikke, hvor ens lille baby blev af. De er bare babyer i så kort tid!!

Jo, jeg kender godt den der følelse af, at det bare går lige rigelig hurtigt!

Tjuhl skriver:

nåååårh en Alfelutten der sidder der  hun var så lille da hun blev født, at jeg får helt ondt i maven!! hvor er det fantastisk dejligt at tænke på, at hun blev her hos dig

altså...jeg var kun nået dertil hvor tanken om, at sige "hejhej" til Sol om morgenen og først se hende om aftenen igen fik mig til at TUDBRØLE (sådan virkelig "nej jeg VIL ikke!"), men nu har vi jo udskudt det endnu et år og valgt at jeg tager orlov til hun er 22 måneder, så nu er jeg gaaaaanske rolig i mit modersind igen. for nu!

Jeg er nu også ganske godt tilfreds med hun valgte at blive hos mig

Og tænk sig (ja hun ligner en alf med den hue. En tosse ide hun har, at hun skal havde hue på hele tiden, men ikke rigtig på, kun sådan) nååh ja tænk sig, Sol vejer hun 800g mindre end Malucca nu.

Prøv at tænk når de/hun første gang siger: hej hej mor jeg smutter i (jomfru ane) gaden nu

Kristinewl skriver:

Jamen tøser tøser... så skal i bare vente til de skal i skole. VUPTI så går det stærkt.

Men jeg kender godt følelsen. Men prøv at tænke på alt det dejlige nye man så kan med sine børn når de bliver større. Der er så mange hyggelige ting. Hver alder sin charme

Du remser bare op, hvilke charme de forskellige aldre her...

For lige nu kan jeg ikke se det

Tiden går bare hurtigt - kan kun huske den gik langsomt, da jeg var barn....bare tanken om, hvor lang tid der var til næste jul...eller hvor lang tid der gik fra man var 5 til man var 6 år - og nu drøner det bare afsted med hastige skridt....og fornemmelsen af, at man bare halser bagefter og det i virkeligheden er ungerne, der har fat i den lange ende - ja den fortsætter jo nok bare...

Men som Kristine skriver, så har hver alder sin charme - jeg har ting, jeg glæder mig til i hver alder; glæder mig til at kunne gå laaange ture i skoven uden at skulle tænke på om det er klapvognsvenligt eller om nogle bliver trætte eller sultne på vejen - glæder mig til at kunne dele oplevelser med mine børn på en mere fælles udforskende måde...

Glæder mig til at kunne tage mine børn med i biografen og se en god film - at kunne forkæle dem med en middag i byen og de rent faktisk får noget særligt ud af det - at kunne gå på museum med dem og mærke en fælles fascination....jo jeg glæder mig til meget i fremtiden!!...OG nyder dem samtidig lige der, hvor de er nu

JustAnotherName skriver:

To år godt nok   ....vildt!

Og jo, jeg kender godt de der momenter af stille skrig på at få tiden stoppet. Man kan jo næsten ikke NÅ at nyde nuet. Tiden suser afsted, når man har børn. Og de bliver bare ALT for hurtigt store.

Mens man er nybagt mor, og i den første tid, mens man står i det. SÅ varer det længe, at være mor til en baby.
Men VUPTI så ser man tilbage, og fatter slet ikke, hvor ens lille baby blev af. De er bare babyer i så kort tid!!

Jo, jeg kender godt den der følelse af, at det bare går lige rigelig hurtigt!

Baby tiden gik alt for hurtigt.... Måske er det også lidt at gøre med hendes start på livet.... "fik" hende jo først da hun var 1½ mdr. (med hjem fra neo) og så nåede jeg kun at havde hende i 10 dage, inden hun igen blev "alles" baby på sygehuset i 18 dage, så hun var jo næsten 3 mdr. inden jeg fik hende helt for mig selv.... Og så var hun jo stor og ikke spæd mere.... Mon det giver mening.

Kender kun alt for godt følelsen....................og jeg har også fået mit sidste barn. *HULK*

Bare vent, når de bliver teenagere, så begynder det at lette..................for så kan man godt tænke "nu flytter han heldigvis snart hjemmefra". En naturlig proces, i det at have børn, tror jeg.

idamaria83 skriver:

Tiden går bare hurtigt - kan kun huske den gik langsomt, da jeg var barn....bare tanken om, hvor lang tid der var til næste jul...eller hvor lang tid der gik fra man var 5 til man var 6 år - og nu drøner det bare afsted med hastige skridt....og fornemmelsen af, at man bare halser bagefter og det i virkeligheden er ungerne, der har fat i den lange ende - ja den fortsætter jo nok bare...

Men som Kristine skriver, så har hver alder sin charme - jeg har ting, jeg glæder mig til i hver alder; glæder mig til at kunne gå laaange ture i skoven uden at skulle tænke på om det er klapvognsvenligt eller om nogle bliver trætte eller sultne på vejen - glæder mig til at kunne dele oplevelser med mine børn på en mere fælles udforskende måde...

Glæder mig til at kunne tage mine børn med i biografen og se en god film - at kunne forkæle dem med en middag i byen og de rent faktisk får noget særligt ud af det - at kunne gå på museum med dem og mærke en fælles fascination....jo jeg glæder mig til meget i fremtiden!!...OG nyder dem samtidig lige der, hvor de er nu

KLOGE ORD!!!

 

 

anna-jonas skriver:

 

Bare vent, når de bliver teenagere, så begynder det at lette..................for så kan man godt tænke "nu flytter han heldigvis snart hjemmefra". 

 Mette for pokker..... Er Jonas så strid du glæder dig til han pakker sydfrugterne??  Nej jeg ved godt hvad du mener...

Men synes bare jeg gik glip af så meget da hun var lille (se mit svar til Katrine)

Rose <3 skriver:

KLOGE ORD!!!

 

 

Jamen jeg er bare meget klog

Jo Trine den følelse kender jeg skam godt, men jeg tænker at det nok ikke er så slemt at de bliver en 4-5 år... For tror først det er i skolealderen at de for alvor begynder ikke at ville kramme osv... De vil gerne derhjemme, men ikke i skolen du ved...

Min nevø er lige begyndt i 0. Klasse i år, og han vil stadig gerne kramme sin mor, men der bliver kigget til alle sider først, og hvis der ikke er fri bane, så må mor gå uden kram... Men så får hun heldigvis lidt flere, når han kommer hjem..

Men tiden går aaalt for hurtigt, når de er små. Det kan vi godt blive helt enige om!