Blev i mere "populære" under jeres graviditeter?

Jacob&Kusuma skriver:

Det råd du giver mig ER det bedste råd, og det eneste der virker mod sådan nogle tøser

Jeg er super glad for at du kom videre i livet, og gjorde dig fortjent til at komme en på sådan en uddannelse.

Den første skole jeg kom i, blev jeg mobbet fordi jeg havde mørkt hud og sort hår. Drengene i min klasse og pararel klasse og nogle piger som fulgte med dem, kunne finde på at omringe mig og råbe at jeg badede i lort fordi jeg er brun! Og jeg har aldrig tilgivet dem for det! Jeg synes dog at det er morsomt at lige præcis de mennesker der mobbede mig og generelt mange dansker i dag vil betale sig til at "ligne en der bader i lort" Det er ironisk!

Jeg kom til en ny skole, hvilket var værre end min gamle skole, de andre tog slet ikke godt imod mig og jeg blev hurtigt udstødt fordi min mor kom sammen med en fra paraelklassens storebror! De kaldte mig en masse dumme ting, og det hele kulminerede da jeg blev uvenner med hele 8. klasses populære pige, så stod den på slag og spyt i ansigtet, folk der hele tiden spændte ben for mig når vi skulle ned af trapperne, pigerne der løb forrest, hvor jeg så tit var tilbage med drengene, hvor de kunne finde på at spænde ben for mig og spytte på mig og sparke mig, men da jeg kom grædende til min lærer. Benægtede 5 unge mennesker at de nogensinde havde rørt mig! Det sårer mig denne dag stadigvæk meget dybt! Og jeg vil aldrig nogensinde tilgive nogen af dem!

Hold da op det lyder ikke som en rar skolegang.

Hvor kan børn/unge dog bare være onde (ja det kan voksne jo sikkert også).

Ja, vær du bare glad for at du er brun, det er der mange der misunder dig - specielt her i vintertiden! 

KaLee skriver:

Det er ikke sikkert 

Min søns far er halvt asiat, med mørkere hud end en gennemsnitsdansker, brune øjne og sort hår... 

Knægten er næsten lige så bleg som mig, lyst hår og brungrønne øjne... 

For det første skrev jeg " så kan det være"  For det andet er mit kommende barns far fuldblodsasiater, ikke halvt Men ja, self. er det ikke sikkert, men pointen var nu også bare, at jeg synes det er latterligt at dømme nogen, fordi de har en lækkerbrun hudfarve, og det troede jeg egentlig også fremgik af indlægget

For det første skrev jeg " så kan det være"  For det andet er mit kommende barns far fuldblodsasiater, ikke halvt Men ja, self. er det ikke sikkert, men pointen var nu også bare, at jeg synes det er latterligt at dømme nogen, fordi de har en lækkerbrun hudfarve, og det troede jeg egentlig også fremgik af indlægget

Nu var det også ment som en venlig kommentar - beklager at det lige blev off-topic i 2 sekunder, for at give en sjov lille anekdote.. 

Jeg fiser bare ud igen den vej ----->

KaLee skriver:

Nu var det også ment som en venlig kommentar - beklager at det lige blev off-topic i 2 sekunder, for at give en sjov lille anekdote.. 

Jeg fiser bare ud igen den vej ----->

Jeg har ikke sagt det gjorde noget du var off-topic, forsøgte bare at påpege hvad pointen egentlig var med det jeg skrev

Frk.S skriver:

Hold da op det lyder ikke som en rar skolegang.

Hvor kan børn/unge dog bare være onde (ja det kan voksne jo sikkert også).

Ja, vær du bare glad for at du er brun, det er der mange der misunder dig - specielt her i vintertiden! 

Arg jeg falmer lidt om vinteren og bliver lidt gullig i huden, men om sommeren skal der intet til før jeg igen er brun!

Ja det var en træls skole gang, jeg fik ikke meget ud af det og valgte også at gå ud af skole i starten af 9. klasse.

Secrets skriver:

Gud hvor er det dog frygteligt! Hvordan har du det den dag i dag? Jeg er heldigvis "kun" blevet udsat for verbal og psykisk mobning, men det er da fuldstændig sindssygt hvad du har været udsat for. Kan GODT forstå, at du ikke har tilgivet dem, og så er det da særligt fake, når de vil ind i dit liv! Jeg synes det er frygteligt, når folk dømmes pga. hud og hårfarve. Det tror jeg desværre mange udseendes-mæssige minoriteter oplever. At folk kigger lidt ekstra bl.a.

Personligt synes jeg det er dejligt, at min kæreste er en lækkerbrun og sorthåret asiater. Så kan det jo være, at vores barn ikke bliver så englænder-blegt som jeg er Hehe.

Jeg har det rigtig godt denne dag i dag. Jeg har desværre aldrig haft motivationen til at komme i gang med skole fordi jeg har altid været en slags familie person, ikke ligesom alle de andre som bare ville ud og feste, derfor har jeg aldrig kunne relatere til nogen hvis jeg kom i skole. Så jeg gik ud af skolen i starten af 9. klasse og har arbejdet siden. Jeg brugte også de år til at genopbygge mit selvværd og selvtillid. Og jeg er begyndt på en skole nu hvor jeg trives rigtig godt, fordi der også er voksne mennesker man kan snakke med Jeg er på grund af min baggrund blevet et stærkere og bedre menneske.

Min kæreste er også glad for at jeg er brun hudet og sorthåret

Yes jeg var i samme situation da jeg gik hen og blev gravid. Nu her hvor Isabella er 4 måneder gammel er der flere rundt omkring på min venneliste, der brokker sig over at høre om BABYER!! 

Vi er nogle stykker her i byen der kender de samme - og som har fået børn ret tæt på hinanden. Jeg valgte at gøre klassikeren  

Jeg lavede denne status: Der er åbenbart nogle på min venneliste, som er træt af at høre om babyer! Løsning: slet mig som ven, hvis det er et problem. Der er familie og venner som aldrig har set hende, som netop følger hendes udvikling. 

Det har resulteret i at 2 har slettet mig som ven - det kan jeg ikke have ondt i r*ven af 

Det skal lige siges at de 2 der slettede mig, havde travlt med at lave statuser om deres heste (og ingen børn har) 

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Altså jeg har nærmest oplevet det modsatte og kan nogle gange godt føle mig lidt ensom Det er måske fordi vi tit gik i byen og såen meen altså jeg er jo ikke død, bare gravid. Snakkede med min gravide veninde om det igår, hun har oplevet lidt det samme.

Det er ligesom de ikkegravide veninder er bange ellers såen, lidt svært at forklare syntes måske bare de skal komme lidt over det da vi stort set alle, nærmer os en alder der siger 25+ og så er det vel meget  naturligt at ville have børn.

Bare en tanke