Blev i mere "populære" under jeres graviditeter?

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Ej.. det lyder da mega mærkeligt altså!!! Det kan jeg da godt forstå, at du bliver forarget over!

Jeg har ikke mærket noget lignende! Jeg vil da indrømme, at der e rnogle, som jeg ser en del mere sjældent nu, fordi de er singler og gerne vil i byen hver weekend, og det kan jeg ligesom ikke længere.. og har iøvrigt heller ikke lyst til det! Men LANGT de fleste af alle mine skønne venne rog veninder har taget Wilma til sig med ÅBNE arme, og hun blir bare SÅ forkælet af alle hendes tanter (mine veninder)!

Men jeg vil sige, at der er en del, som jeg ikke har haft særlig meget konstant med tidligere, som jeg pludselig har fået kntakt til igen... fordi de også selv er blevet mødre! Det har været SÅ hyggelit at ses med gamle veninder, som også har fået en lille guldklump )

Secrets skriver:

Vi har vidst lidt af den samme historie! Jeg har heller aldrig haft det godt i skolen, mildt sagt. Blev primært drillet/mobbet fordi jeg gik op i skolen, og det var jo ikke sejt. Men op i røven med dem, jeg går nu på en prestigefyldt uddannelse og klarer mig med topkarakterer. Den der ler sidst, ler bedst tænker jeg altid. Ikke at jeg har noget i mod folk, der ikke får uddannelser, men lige netop dem, som drillede mig for at have et mål i livet, dem vil jeg gerne grine af, når de ikke er kommet længere. Hvor modbydeligt det end lyder

Men du skal bare ignorere dem. Verdens ringeste råd, I know. Men op i røven med dem! Du er lykkelig og i venter den dejligste unge, det er det eneste der betyder noget

Det råd du giver mig ER det bedste råd, og det eneste der virker mod sådan nogle tøser

Jeg er super glad for at du kom videre i livet, og gjorde dig fortjent til at komme en på sådan en uddannelse.

Den første skole jeg kom i, blev jeg mobbet fordi jeg havde mørkt hud og sort hår. Drengene i min klasse og pararel klasse og nogle piger som fulgte med dem, kunne finde på at omringe mig og råbe at jeg badede i lort fordi jeg er brun! Og jeg har aldrig tilgivet dem for det! Jeg synes dog at det er morsomt at lige præcis de mennesker der mobbede mig og generelt mange dansker i dag vil betale sig til at "ligne en der bader i lort" Det er ironisk!

Jeg kom til en ny skole, hvilket var værre end min gamle skole, de andre tog slet ikke godt imod mig og jeg blev hurtigt udstødt fordi min mor kom sammen med en fra paraelklassens storebror! De kaldte mig en masse dumme ting, og det hele kulminerede da jeg blev uvenner med hele 8. klasses populære pige, så stod den på slag og spyt i ansigtet, folk der hele tiden spændte ben for mig når vi skulle ned af trapperne, pigerne der løb forrest, hvor jeg så tit var tilbage med drengene, hvor de kunne finde på at spænde ben for mig og spytte på mig og sparke mig, men da jeg kom grædende til min lærer. Benægtede 5 unge mennesker at de nogensinde havde rørt mig! Det sårer mig denne dag stadigvæk meget dybt! Og jeg vil aldrig nogensinde tilgive nogen af dem!

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Jeg mistede en masse venner, da jeg blev gravid, men jeg var også den første som fik barn. Tror det har noget med det at gøre. Hvis mine venner havde børn i forvejen, tror jeg, jeg var blevet lidt mere populær

Men jeg har til gengæld fundet en del andre venner nu, som HAR børn, så jeg klager ikke over dem, jeg har mistet. Tror faktisk jeg har fået flere ved og blive mor

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Nej aldrig, for jeg har slet ikke den holdning til mine medmennesker.

Hvis folk vil være venner med mig, jamen så skal de da være så inderligt velkommen.
Mennesker udvikler sig og vokser sjæleligt gennem hele livet, og blot fordi, man ikke har fundet hinanden før, er ikke ensbetydende med, at man senere i livet, ikke kan have lært så meget, at der kommer nye synpunkter på, som gør at man pludseligt kan se dybden i et andet menneske, som man ikke så før.
Så i virkeligheden snyder du dig selv for kontakt med mennesker, der måske kan give dig en rigtig masse.

Selvfølgelig vil der da være nogle imellem, der bare er "på vej forbi", men hvad så??
De siver gerne væk igen, men ikke desto mindre, så har de nået at dele lidt af deres eget og ens liv, og det bliver man ikke fattigere af, tværtimod.

Et af mine livsmotto'er får du lige her:

Mød mennesker og verden med et positivt sind, og du bliver sjældent skuffet!

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Nej aldrig, for jeg har slet ikke den holdning til mine medmennesker.

Hvis folk vil være venner med mig, jamen så skal de da være så inderligt velkommen.
Mennesker udvikler sig og vokser sjæleligt gennem hele livet, og blot fordi, man ikke har fundet hinanden før, er ikke ensbetydende med, at man senere i livet, ikke kan have lært så meget, at der kommer nye synpunkter på, som gør at man pludseligt kan se dybden i et andet menneske, som man ikke så før.
Så i virkeligheden snyder du dig selv for kontakt med mennesker, der måske kan give dig en rigtig masse.

Selvfølgelig vil der da være nogle imellem, der bare er "på vej forbi", men hvad så??
De siver gerne væk igen, men ikke desto mindre, så har de nået at dele lidt af deres eget og ens liv, og det bliver man ikke fattigere af, tværtimod.

Et af mine livsmotto'er får du lige her:

Mød mennesker og verden med et positivt sind, og du bliver sjældent skuffet!

Kærligst
Sussie

Det er altid dejligt at du har et positivt sind, men jeg er nu for en gangs skyld lodret uenig med dig i denne sag Der er tale om mennesker, som IKKE ville være venner med mig før i tiden. En flok værre sladre-tanter, som "couldn't care less", da vi fx gik på samme gymnasie. Piger som ikke bruger tiden på meget andet end at sladre om folk. Og derfor VED jeg, at det ikke er et spørgsmål om, at  de er nået til et punkt, hvor det egentlig bare kunne være hyggeligt at connecte. Det er en flok tøser, som gerne vil have noget at sladre om, og så er det da sjovt med "hende den gravide"

æhm...nej...den tendens har jeg ikke bemærket. men jeg er - efter jeg blev gravid - blevet venner med to af kvinderne fra Sørens venskabskreds. Vi har alle 3 fået døtre i 2010, så der er massere af gode råd og praleri der skal deles

Secrets skriver:

Det er altid dejligt at du har et positivt sind, men jeg er nu for en gangs skyld lodret uenig med dig i denne sag Der er tale om mennesker, som IKKE ville være venner med mig før i tiden. En flok værre sladre-tanter, som "couldn't care less", da vi fx gik på samme gymnasie. Piger som ikke bruger tiden på meget andet end at sladre om folk. Og derfor VED jeg, at det ikke er et spørgsmål om, at  de er nået til et punkt, hvor det egentlig bare kunne være hyggeligt at connecte. Det er en flok tøser, som gerne vil have noget at sladre om, og så er det da sjovt med "hende den gravide"

Tjaaa...der er jeg nok så helt ligeglad...vil de sladre..så værsågod...mon ikke de bliver trætte af det i længden.
Jeg ser sådan på det, at hvis ikke ens dør er åben, snyder man sig selv for en masse gode oplevelser...og hvad så om der kommer en enkelt dårlig imellem.
Så er det ikke værre end at man kan smide dem ned på en anden "hylde" og gå videre.

Ja..jeg har et åbent sind..og folk må snakke alt det de vil.
Der er intet der slider på mig af den grund.

Men....man skal nu heller ikke være enige om alt...så blev det da også alt for kedeligt

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Nope...

Men her gik der også flere mdr før end det kunne ses og da jeg arbejded til det sidste - var maven gemt under arbejds tøjet...

Kun i fitness center den kunne ses. 

Og hvis der var kommet nogle og opført sig sådan havde jeg afvist dem, for de ville nok smute igen så snart barn'et var født. 

Jacob&Kusuma skriver:

Det råd du giver mig ER det bedste råd, og det eneste der virker mod sådan nogle tøser

Jeg er super glad for at du kom videre i livet, og gjorde dig fortjent til at komme en på sådan en uddannelse.

Den første skole jeg kom i, blev jeg mobbet fordi jeg havde mørkt hud og sort hår. Drengene i min klasse og pararel klasse og nogle piger som fulgte med dem, kunne finde på at omringe mig og råbe at jeg badede i lort fordi jeg er brun! Og jeg har aldrig tilgivet dem for det! Jeg synes dog at det er morsomt at lige præcis de mennesker der mobbede mig og generelt mange dansker i dag vil betale sig til at "ligne en der bader i lort" Det er ironisk!

Jeg kom til en ny skole, hvilket var værre end min gamle skole, de andre tog slet ikke godt imod mig og jeg blev hurtigt udstødt fordi min mor kom sammen med en fra paraelklassens storebror! De kaldte mig en masse dumme ting, og det hele kulminerede da jeg blev uvenner med hele 8. klasses populære pige, så stod den på slag og spyt i ansigtet, folk der hele tiden spændte ben for mig når vi skulle ned af trapperne, pigerne der løb forrest, hvor jeg så tit var tilbage med drengene, hvor de kunne finde på at spænde ben for mig og spytte på mig og sparke mig, men da jeg kom grædende til min lærer. Benægtede 5 unge mennesker at de nogensinde havde rørt mig! Det sårer mig denne dag stadigvæk meget dybt! Og jeg vil aldrig nogensinde tilgive nogen af dem!

Gud hvor er det dog frygteligt! Hvordan har du det den dag i dag? Jeg er heldigvis "kun" blevet udsat for verbal og psykisk mobning, men det er da fuldstændig sindssygt hvad du har været udsat for. Kan GODT forstå, at du ikke har tilgivet dem, og så er det da særligt fake, når de vil ind i dit liv! Jeg synes det er frygteligt, når folk dømmes pga. hud og hårfarve. Det tror jeg desværre mange udseendes-mæssige minoriteter oplever. At folk kigger lidt ekstra bl.a.

Personligt synes jeg det er dejligt, at min kæreste er en lækkerbrun og sorthåret asiater. Så kan det jo være, at vores barn ikke bliver så englænder-blegt som jeg er Hehe.

Secrets skriver:

Personligt synes jeg det er dejligt, at min kæreste er en lækkerbrun og sorthåret asiater. Så kan det jo være, at vores barn ikke bliver så englænder-blegt som jeg er Hehe.

Det er ikke sikkert 

Min søns far er halvt asiat, med mørkere hud end en gennemsnitsdansker, brune øjne og sort hår... 

Knægten er næsten lige så bleg som mig, lyst hår og brungrønne øjne...