Blev i mere "populære" under jeres graviditeter?

Secrets skriver:

Det er jo ikke dét, der er pointen. Én ting er at være nysgerrige. Selvfølgelig har vi alle været nysgerrige! En anden ting er at lade som om, at man pludselig er interesseret i et venskab, når det i virkeligheden er et spørgsmål om, at man er nysgerrig. Og ikke reelt fordi, at man vil være venner. Det er jo dér problematikken ligger. Folk må GERNE følge med i min graviditet, jeg har en blog til formålet. Men jeg synes det er meget useriøst at skjule sine intentioner bag kommentarer om, at man egentlig godt kunne tænke sig at være venner. Især når jeg har kendskab til mange af de her tøser og ved, at de altid har været nogle værre sladdertanter. Og ikke de positive af slagsen!

Så er vi vist enige

Det kommer jo an på hvordan man bruger Facebook. Jeg er meget opmærksom på at det ikke er et privat forum - jeg har over 200 "venner", og det efter jeg slettede knap 100 fra min venneliste.

Hvis du har en blog til det 'offentlige' bruger du nok den på samme måde (eller med samme målgruppe) som jeg bruger Facebook, og så bruger FB til kontakt til en smallere gruppe mennesker?

På den måde bliver FB mere privat og en venneanmodning til en mere direkte opfordring til kontakt - og så er det noget pjat at forgive at være interesseret

Secrets skriver:

Det er jo ikke dét, der er pointen. Én ting er at være nysgerrige. Selvfølgelig har vi alle været nysgerrige! En anden ting er at lade som om, at man pludselig er interesseret i et venskab, når det i virkeligheden er et spørgsmål om, at man er nysgerrig. Og ikke reelt fordi, at man vil være venner. Det er jo dér problematikken ligger. Folk må GERNE følge med i min graviditet, jeg har en blog til formålet. Men jeg synes det er meget useriøst at skjule sine intentioner bag kommentarer om, at man egentlig godt kunne tænke sig at være venner. Især når jeg har kendskab til mange af de her tøser og ved, at de altid har været nogle værre sladdertanter. Og ikke de positive af slagsen!

SimoneL skriver:

Så er vi vist enige

Det kommer jo an på hvordan man bruger Facebook. Jeg er meget opmærksom på at det ikke er et privat forum - jeg har over 200 "venner", og det efter jeg slettede knap 100 fra min venneliste.

Hvis du har en blog til det 'offentlige' bruger du nok den på samme måde (eller med samme målgruppe) som jeg bruger Facebook, og så bruger FB til kontakt til en smallere gruppe mennesker?

På den måde bliver FB mere privat og en venneanmodning til en mere direkte opfordring til kontakt - og så er det noget pjat at forgive at være interesseret

Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvordan man bruger facebook. Min kæreste - som i øvrigt også går på journalisthøjskolen - har over 800 venner, fordi han bruger sin profil mere proffessionelt til at danne sig et netværk. Han undgår at blive tagget på billeder, og skriver som regel kun statusopdateringer hvis der sker noget stort (fx min graviditet), eller han skal i kontakt med nogen ifm. en opgave. Jeg har under 150 venner, som self. stadig er en del. Men jeg har en meget stor familie. Dertil kommer min gamle folkeskoleklasse, gamle gymnasieklasse, nye hold på universitetet samt kollegaer fra mit fuldtidsarbejde i mit sabbatår. Allesammen folk, som jeg rent faktisk ønsker kontakt med og omvendt. Netop min blog er mere offentlig tilgængelig, hvor min FB er mere privat. Så jo, jeg er vidst enig med dig

Man bliver bare sådan lidt ærgerlig. Især fordi at på trods af at jeg KENDER mange, har jeg ikke mange deciderede venner, hvorfor det er ekstra sårende når nogen faker et venskab

Jacob&Kusuma skriver:

Det er rigtigt. Og det er desværre en kedelig tendens mange mennesker har, at de skal hakke ned og bagtale andre for at få deres selvværd til at stige!

Såsom kunne jeg godt forestille mig at når samtalen dør ud når de tøser er sammen kunne jeg blive deres store samtale emne!

Det er skide træls og helt forfærdeligt at tænke på. De var åndssvage mod mig i skole, det vil jeg aldrig glemme dem for!

Vi har vidst lidt af den samme historie! Jeg har heller aldrig haft det godt i skolen, mildt sagt. Blev primært drillet/mobbet fordi jeg gik op i skolen, og det var jo ikke sejt. Men op i røven med dem, jeg går nu på en prestigefyldt uddannelse og klarer mig med topkarakterer. Den der ler sidst, ler bedst tænker jeg altid. Ikke at jeg har noget i mod folk, der ikke får uddannelser, men lige netop dem, som drillede mig for at have et mål i livet, dem vil jeg gerne grine af, når de ikke er kommet længere. Hvor modbydeligt det end lyder

Men du skal bare ignorere dem. Verdens ringeste råd, I know. Men op i røven med dem! Du er lykkelig og i venter den dejligste unge, det er det eneste der betyder noget

jeg har ike mistet venner, men blev ikke mere spændene, men kun mine nærmeste venner vidste jeg var gravid, da jeg ikek skrev noget om det på min facebook, så alle fik "choket" da jeg havde født, hihi ikke mange vidste det(:

men jeg har fået mange nye venner med børn, så jeg har ikke noget negativt med det med min gravidtet/barn og så venner(; fik bare flere nye éfter bettemanden kom til verden(;

Secrets skriver:

Der er nemlig rigtig stor forskel på, hvordan man bruger facebook. Min kæreste - som i øvrigt også går på journalisthøjskolen - har over 800 venner, fordi han bruger sin profil mere proffessionelt til at danne sig et netværk. Han undgår at blive tagget på billeder, og skriver som regel kun statusopdateringer hvis der sker noget stort (fx min graviditet), eller han skal i kontakt med nogen ifm. en opgave. Jeg har under 150 venner, som self. stadig er en del. Men jeg har en meget stor familie. Dertil kommer min gamle folkeskoleklasse, gamle gymnasieklasse, nye hold på universitetet samt kollegaer fra mit fuldtidsarbejde i mit sabbatår. Allesammen folk, som jeg rent faktisk ønsker kontakt med og omvendt. Netop min blog er mere offentlig tilgængelig, hvor min FB er mere privat. Så jo, jeg er vidst enig med dig

Man bliver bare sådan lidt ærgerlig. Især fordi at på trods af at jeg KENDER mange, har jeg ikke mange deciderede venner, hvorfor det er ekstra sårende når nogen faker et venskab

Så gudskelov for 'afslå venneanmodning'-funktionen

Jeg fjernede for en måneds tid siden knap 100 mennesker fra min venneliste. Det var faktisk ret svært i starten - hvem skal ud og hvem bliver? Men det endte med at blive helt vanedannende, og sikke en lettelse det var at slippe for at læse statusopdateringer om en, man knap nok kendte for fem år siden, og hendes mange katte!

Siden da er jeg også blevet lidt mindre strikt med hvad, der må være på min væg - eg. sletter jeg ikke længere baby-spørgsmål fra min væg, som jeg faktisk gjorde i starten!

Som journaliststuderende er et stort FB-netværk da guld værd, da det ellers simpelthen kan være for svært at finde lige netop den person, der har oplevet lige netop det, man skal have et interview om til en given opgave

Secrets skriver:

Jeg ved, at mange af jer skriver, at i har mistet jeres venner efter i fik børn. Men hvad med under jeres graviditet? Jeg har nemlig spottet en tendens, som i den grad forarger mig.

Der er mange, som lige pludselig vil være venner med mig på facebook, efter jeg er blevet gravid og ordet har spredt sig. De skriver, at de har tænkt på at skrive til mig længe, og at det kunne være dejligt hvis vi kunne følge hinandens liv i fremtiden. Rar tanke ikke? Bortset fra, at 99% af alle de her personer, som eksempelvis:

- "Kender" mig fra gymnasiet, men aldrig nogensinde har vekslet et ord med mig. De har ikke gidet, jeg var ikke spændende nok dengang.

- Jeg har været uvenner med i årevis! Hvor vedkommende IKKE har vist interesse for at slutte fred og få kontakt igen

- Kender én, som kender én, som kender mig..

Jeg synes det er så forkasteligt! For det er TYDELIGT, at den eneste årsag til, at de pludselig vil være "Venner" er, at de er nysgerrige. De fleste på min alder er ikke et sted i livet, hvor de vil have børn, og af den årsag er det meeega spændende når én man ved hvem er, vil have børn, og SÅ skal man da lige være venner.

Jeg synes virkelig det er ulækkert, at de lader som om, at de liiige pludselig vil være venner med mig, når de aldrig har vist interessen før. Bare fordi jeg er gravid. Jeg har afvist dem stort set allesammen. Fordi jeg ved det er 100% fake. Jeg har en blog, den kan de læse, hvis de er nysgerrige. Det er dårlig stil at lade som om, at man vil være venner ud af det blå.

Har i oplevet noget lignende?

Har desværre det samme problem her... Har mistet en stor del af min vennekreds, men tilgengæld ville det være nemt at gøre den lige så stor igen, med alle de ansøgninger der kommer ud af de blå... dog ikke nogle jeg gide dele min tid med, da det som du også skriver kun skyldes nysgerrighed.  Ja det er usmageligt.

Secrets skriver:

Det er jo ikke dét, der er pointen. Én ting er at være nysgerrige. Selvfølgelig har vi alle været nysgerrige! En anden ting er at lade som om, at man pludselig er interesseret i et venskab, når det i virkeligheden er et spørgsmål om, at man er nysgerrig. Og ikke reelt fordi, at man vil være venner. Det er jo dér problematikken ligger. Folk må GERNE følge med i min graviditet, jeg har en blog til formålet. Men jeg synes det er meget useriøst at skjule sine intentioner bag kommentarer om, at man egentlig godt kunne tænke sig at være venner. Især når jeg har kendskab til mange af de her tøser og ved, at de altid har været nogle værre sladdertanter. Og ikke de positive af slagsen!

Præcis.

Jeg er da også selv nysgerrig. Og hvis jeg fx ser en på facebook som jeg kender perifert (fx en der gik på samme skole som mig, men som jeg ellers ikke som sådan var venner med) så kan jeg da også finde på at gå ind og kigge hvad der sker i deres liv, hvis man kan kigge på deres profil uden at være venner med dem. Simpelthen af ren nysgerrighed. 

Jeg kunne ikke finde på at anmode om venskab, under det påskud at jeg ville være venner, men jeg skulle egentlig bare snage. Hvis de ikke har hele deres profil vist, er det bare ærgerligt. 

Jeg har ikke oplevet det lige på den måde du beskriver, men har også en alder, hvor det var en større sensation ikke at have børn end at blive gravid. Til gengæld oplevede jeg pludselig at blive en del af mor-netværket, også før jeg havde født. Folk jeg egentlig ikke kendte særlig godt ville pludselig dele fødselshistorier og lagde i højere grad end før op til at vi kunne være venner og ses ind imellem. På en måde er det jo hyggeligt at blive inviteret ind i det store kvindenetværk, og vi har ikke boet her så længe, så det er dejligt at få flere veninder, men samtidig blev jeg faktisk lidt stødt over først at blive vurderet "interessant" efter at jeg blev gravid. Så det kan åbentbart gå begge veje.

Maria

Nu er det noget tid siden jeg har været gravid... 

Men jeg synes ikke lige at jeg har oplevet det du skriver.. 
Jeg havde nok bare addet de mennesker jeg ville have på min venneliste på det tidspunkt..

Jeg bruger min facebook til både at netværke, men også til at holde kontakten med folk... Så jeg har heldigvis forskellige lister, og så er der grænser for hvem der må se hvad.. F,eks. har jeg en gruppe som slet ikke kan se billeder af min søn.. eller det er der faktisk flere grupper som er sådan... 

de kan se mit navn og nogle af mine billeder af mig - fra tiden inden jeg fik børn, eller som jeg er tagget på (har overvejet hvor jeg er tagget).. 

Men det er da usmageligt hvis intentionen kun er for at snage.. den intention har jeg aldrig haft når jeg har søgt en ven...