Det er vel hvad der nu lige passer bedst ind i jeres temperament, holdninger mm. samt den største faktorer, nemlig det barn I får...
Jeg er selv af den holdning, at jeg ikke vil have mine støre børn i sengen dels sover jeg meget bedre uden og vil også gerne have et sexliv med min kæreste 
Når det så er sagt, har jeg en dejlig datter på 8 uger, som føler sig mest tryg ved at falde i søvn hos os - i vores favn. Ligeså snart vi lægger hende fea os, vågner hun efter 5-10 min. og græder.. En gang i mellem og hver aften, er vi så heldige, at vi kan lægge hende fra os og så sover hun videre svøbt ind i sin dyne i liften.
I starten kunne vi slet ikke lægge hende fra os uden skrig - min holdning er, at man må acceptere barnets trygheds behov og det er forskelligt fra barn til barn.
Børn der får flaske, falder måske nemmere i søvn selv, da der er mulighed for at give dem mad i liften, sengen mm.
Børn der bruger sutte, kan måske være nemmere at få til at falde til ro selv, da sutten kompensere for den tryghed amning giver og kan dække det behov til en vis grænse eller i hver fald være med til at udsætte behovet for mad.
Men hvis man som mig, der har to meget forskellige børn, har en lille pige der har meget stort behov for at ligge i mors og fars trygge arme og mærke varmen, hjertelyden, duften mm. og absolut ikke kan fordrage sutten, som hendes storebror elskede fra dag ét...Nogle børn har brug for meget ro omkring dem , nogle børn sover meget, mens andre sover lidt.
Det er ikke et lille individ der ønsker at få 'sin vilje' eller danner dårlige vaner, det handler udelukkende om, at imødekomme det lille spædbarns behov og når barnet er omkring de 4 måneder, kan man begynde at strukturere og skabe rutiner mm, omkring det at skulle sove.
Ja, så må man tage det derfra!
Så ligemeget hvad, er det jeg prøver at sige med det hele, at man ikke kan forberede sig på hviklet barn man får...
