For f..... jeg kan ikke mere..

twinboys skriver:

Ja som overskriften lyder så kan jeg ikke mere..

Som i fleste ved så er vi jo stadig indlagt med Oliver og hans spiseproblemer... Men hvad gør de på psyk i Kolding... ikke en skid endnu... De har brugt de første uger på at lære ham at kende og ham dem at kende...

Jeg vil gerne at jeg snart kan få nogle redskaber eller nogle fremskridt på Oliver, men vi står i stampe... Har bedt om noget, men de siger, det tager vi sidst i februar, men ved de står på bar bund..

Vil ud af det her helved... jeg græder tit, har det dårligt i maven... trøstespiser og hader dette helved...

Jeg vil ud af det, jeg stikker af... Jeg kan ikke mere... Nej nej vil ikke gøre mig selv ondt, for kan ikke få mere ondt...

Jeg elsker min søn Oliver og vil ham det bedste men er så træt at jeg er bange for at måtte smide håndklædet i ringen...

Jeg har nu idag ringet til en klog mand og fået en tid hos ham på mandag... Jeg håber han kan hjælpe os, for jeg river i de sidste tråde nu..

Nej nej ikke kom med idéer om at jeg skal søge læge osv. for det hjælper jo ikke på problemet... Mit helved forsvinder jo ikke af det.. Det forsvinder først den dag min søn er rask eller vi finder den rete løsning på problemet...

Undskyld det lange indlæg men måtte bare ud med det...

Majbritt

Stakkels lille ven

Puhhh hvor kan jeg godt forstå dig.
Og nej..jeg vil IKKE foreslå dig en læge eller psyk.
Jeg vil foreslå dig et break.
Et af to.

Enten...meld ud, at NU vil du have fri.
Pak mand og børn...også Oliver og tag på en forlænget weekend.
Væk fra det hele..i sommerhus, Lalandia..what ever.
Og blæs så alle problemerne en lang march.
lad trolden slippe for focus, tænk ikke på spiseproblemer, leg, slap af, sov, gå ture, hyg med ungerne og din mand.
Din søn vil også kun have godt af at komme lidt væk, og så pyt med, at han kun spiser lidt i de 3-4 dage...faktisk kan det være han selv bliver gladere af det.
Tving dig selv til ikke at tænke på om han kun spiser et kvart stykke brød eller en hel skive. Tænk ikke på om han nu får ditten eller datten..lad det ligge.
Hold fri!!

Du kan også ganske enkelt bytte med din mand eller få bedstemor eller en anden Oliver kender og er tryg ved til at komme og være ved ham i et par dage, og så damp af for dig selv. Tag ind på et hostel eller en B&B i en eller anden by eller på landet og få dig et par døgn, hvor du kan gå ture, se på ting..og få sovet.

Tænk over det søde, inden du klapper helt sammen.
Intet er umuligt...husk det.!

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Stakkels lille ven

Puhhh hvor kan jeg godt forstå dig.
Og nej..jeg vil IKKE foreslå dig en læge eller psyk.
Jeg vil foreslå dig et break.
Et af to.

Enten...meld ud, at NU vil du have fri.
Pak mand og børn...også Oliver og tag på en forlænget weekend.
Væk fra det hele..i sommerhus, Lalandia..what ever.
Og blæs så alle problemerne en lang march.
lad trolden slippe for focus, tænk ikke på spiseproblemer, leg, slap af, sov, gå ture, hyg med ungerne og din mand.
Din søn vil også kun have godt af at komme lidt væk, og så pyt med, at han kun spiser lidt i de 3-4 dage...faktisk kan det være han selv bliver gladere af det.
Tving dig selv til ikke at tænke på om han kun spiser et kvart stykke brød eller en hel skive. Tænk ikke på om han nu får ditten eller datten..lad det ligge.
Hold fri!!

Du kan også ganske enkelt bytte med din mand eller få bedstemor eller en anden Oliver kender og er tryg ved til at komme og være ved ham i et par dage, og så damp af for dig selv. Tag ind på et hostel eller en B&B i en eller anden by eller på landet og få dig et par døgn, hvor du kan gå ture, se på ting..og få sovet.

Tænk over det søde, inden du klapper helt sammen.
Intet er umuligt...husk det.!

Kærligst
Sussie

Hej søde... Ja det er også prøvet... Faktisk sidder vi nu i København væk fra det hele og prøver og prøver at glemme de trælse hverdage, men intet hjælper på dette helved...

Mandag skal vi igen op på afd. i Kolding..

Majbritt

twinboys skriver:

Hej søde... Ja det er også prøvet... Faktisk sidder vi nu i København væk fra det hele og prøver og prøver at glemme de trælse hverdage, men intet hjælper på dette helved...

Mandag skal vi igen op på afd. i Kolding..

Majbritt

Nej, det er jo det værste ved det...
Kan godt huske hvordan livet var, dengang min den mindste røg ud og ind af sygehuse og konstant var syg. Angsten og uroen.
Engang imellem var man sikker på, at NU kunne man bare ikke rumme mere, men hvordan pokker man så ellers bar sig ad, så var der altid en lille slat mere i reserve, til at komme igennem det.
Jeg håber inderligt for dig/jer, at I snart vil være igennem det værste.
Og tænk så på, hvor glad, du var, da der endeligt skete noget i sagen, og I skulle indlægges.
Prøv at holde fast i det.
 Selvom det går langsomt, så må du tro på, at det en dag får en ende.

SussieThyssen skriver:

Nej, det er jo det værste ved det...
Kan godt huske hvordan livet var, dengang min den mindste røg ud og ind af sygehuse og konstant var syg. Angsten og uroen.
Engang imellem var man sikker på, at NU kunne man bare ikke rumme mere, men hvordan pokker man så ellers bar sig ad, så var der altid en lille slat mere i reserve, til at komme igennem det.
Jeg håber inderligt for dig/jer, at I snart vil være igennem det værste.
Og tænk så på, hvor glad, du var, da der endeligt skete noget i sagen, og I skulle indlægges.
Prøv at holde fast i det.
 Selvom det går langsomt, så må du tro på, at det en dag får en ende.

Håber og tror på at vi kan få noget medvind og solen snart vl skinne på mig og min familie...

Glæder mig til på mandag og håber den kloge mand kan hjælpe mig.....

Majbritt

Jeg er ked af at høre, at der stadig ikke sker noget.

Du må pb, hvis du har lyst til at snakke.

Dansker i England skriver:

Jeg er ked af at høre, at der stadig ikke sker noget.

Du må pb, hvis du har lyst til at snakke.

Tusind tak søde ja jeg ved jo hvor du er... Håber snart at se dig i levende live. ja du ved jo hvad jeg mener...

twinboys skriver:

Ja som overskriften lyder så kan jeg ikke mere..

Som i fleste ved så er vi jo stadig indlagt med Oliver og hans spiseproblemer... Men hvad gør de på psyk i Kolding... ikke en skid endnu... De har brugt de første uger på at lære ham at kende og ham dem at kende...

Jeg vil gerne at jeg snart kan få nogle redskaber eller nogle fremskridt på Oliver, men vi står i stampe... Har bedt om noget, men de siger, det tager vi sidst i februar, men ved de står på bar bund..

Vil ud af det her helved... jeg græder tit, har det dårligt i maven... trøstespiser og hader dette helved...

Jeg vil ud af det, jeg stikker af... Jeg kan ikke mere... Nej nej vil ikke gøre mig selv ondt, for kan ikke få mere ondt...

Jeg elsker min søn Oliver og vil ham det bedste men er så træt at jeg er bange for at måtte smide håndklædet i ringen...

Jeg har nu idag ringet til en klog mand og fået en tid hos ham på mandag... Jeg håber han kan hjælpe os, for jeg river i de sidste tråde nu..

Nej nej ikke kom med idéer om at jeg skal søge læge osv. for det hjælper jo ikke på problemet... Mit helved forsvinder jo ikke af det.. Det forsvinder først den dag min søn er rask eller vi finder den rete løsning på problemet...

Undskyld det lange indlæg men måtte bare ud med det...

Majbritt

112233 skriver:

Som sagt før så gør det mig ondt, men håber at du finder hjælp i den kloge mand!!

Ja og tusind tak for hjælpen, du er bare et super dejligt og kærlgt menneske...

Jeg kan desværre ikke bidrage med noget konstruktivt - men en kæmpe krammer og et par krydsede fingre for, at alt i snarlig fremtid må gå iorden med din dejlige dreng!

&