Abort eller barn...

Jeg synes i skal tage en god snak igen når stormen har lagt sig.

Du skriver at han ikke kan forstå at du ikke vil have en abort med ham, men at du godt kunne med din eks. Og det lyder til at det gør ham vred.

Jeg synes jo det er fuldstændig fjollet af ham, for du vil vel netop beholde barnet fordi du elsker HAM og gerne vil have barnet med HAM... Måske har han slet ikke tænkt sådan over det???

Håber i finder en løsning i begge bliver glade for. 

Altså jeg må så sige at jeg syntes at det er uforsvarligt at have sex når man er klar over at man har glemt en pille, og ikke bruger yderligere beskyttelse hvis man ikke er enige om at få et barn på nuværende tidspunkt .. Et barn er i mine øjne et liv som gerne skulle være ønsket og noget som man begge skal være enige om, ikke noget som man kan "risikere" fordi det ikke lige passer ham at sætte et kondom på ! Det er virkelig ikke særlig modent i mine øjne .. hvis han på nuværende tidspunkt ikke ved at der kan komme et barn ud af en glemt pille, og ikke kan stå til ansvar for den risiko han tager ved ubeskyttet samleje, er han nok ikke klar til at blive far .. 

- og så tænker jeg også, 3 aborter ?? men det skal jeg selvfølgelig ikke blande mig i, jeg syntes bare at det lyder voldsomt og ikke særlig forsvarligt .. 

Hilsen Maria. 

Puha sikke en følsomt situation at stå i,  jeg ved heller ikke hvad jeg ville, jeg selv er imod abort, især hvis det kun er den første... 

Synes nu også det syndt at mænde bliver fadre uønsket, men på den anden side, hvorfor står kvinden altid med regningen i hånden, når sådan en situation opstår, bare fordí de er kvinden der har en føde evne, synes det er begges ansvar.

Jeg håber, du finder det bedste løsning for jeres forhold, og  finger for jer, men hvis du beholder barnet, og han forlader dig, så har du ikke betydet ret meget for ham, efter min menning.

Stort knushåber du vender tilbage med en glædelig beslutning

marsch skriver:

Jeg er 24 år gammel og har været sammen med min nuværende kæreste i snart 4 år, inden da var han min bedste ved og havde været det nogle år han er 1 år ældre end jeg.

Jeg har fra starten af vores forhold sagt at hvis jeg blev gravid ville jeg ikke få en abort, da jeg havde fået 3 tidligere med min ekskæreste, og ikke ønskede at gøre dette igen da jeg er bange for at det enten vil komme komplikationer eller at jeg ville gå ned af det.

Dette har han været forstående overfor indtil jeg for 3 uger siden fandt ud af at jeg er gravid, jeg ved at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker børn da han gerne vil have en mere stabil situation (være færdiguddannet og have villa, volvo og vovse) og efter mit hoved ville jeg da også have ønsket at dette først var sket om et års tid eller to, men nu er det sket. 

Det skal lige siges at jeg har været på p-piller og har hvis jeg har glemt nogle piller bedt ham om at bruge kondom (som han har nægtet da det ikke er det samme) Men denne gang hvor jeg er blevet gravid HAR jeg spist hver enkelt lille pille.

Nå men da jeg fortalte ham det vidste jeg godt hvad hans mening ville være, men havde ikke regnet med at han ville være så skråsikker mht sin holdning om ikke at få børn nu. Han ønsker det ikke på nogen som helst måde, og hvis jeg vælger at beholde barnet mister jeg ham helt, han kan godt forstå det er et svært valg for mig men han prøver (nok underbevidst) at tvinge mig til at få en abort. Og han kan ikke forstå hvordan jeg har kunne få 3 aborter tidligere med min eks nu når jeg ikke kan få en med ham.

Jeg ønsker at beholde barnet med har også konstant siddende i tankerne at jeg tvinger ham til noget han ikke ønsker. (hvis jeg beholder barnet går vi fra hinanden) men jeg kan bare ikke se hvorfor JEG skal ændre min holdning når dette er noget jeg gerne vil, og gøre som han ønsker...

ARGH det er virkelig svært at skrive mine tanker ned i forhold til dette her... men er virkelig i vildrede og har ingen ide om hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker IKKE abort men kan jeg gøre det imod ham så han får et bare imod hans vilje?

Stakkels stakkels dig!

Sikke et ultimatum han byder dig! Jeg kunne godt tænke mig at høre hans reaktion på dette du skriver. Om han mon kan se hvor forfærdelig han lyder!

Jeg kan slet ikke forholde mig til at den mand du elsker så forfærdeligt meget, tvinger dig til dette valg.

Desværre må du jo nok , hvis du vælger at få barnet, opfostre det uden din "kæreste".

Hvis du så IKKE vælger at få barnet, synes jeg du skulle gå fra ham alligevel.! Og det siger jeg fordi, at jeg tænker, at hvis han virkelig ville have dig i medgang og modgang, jamen så ville han også sætte sine egne ønsker og behov lidt til side for at for det til at fungere! I hvertfald tror jeg ikke at du kan holde ham ud efter du har fået en abort! At skulle kigge på andre gravide kvinder, hvor du kommer til at tænke hver dag på hvor hård din kæreste har været mod dig.

Jeg ved ikke hvad der er bedst for dig abort eller barn, det er kun dig der ved hvad der er bedst for dig selv.

Jeg håber bare at I kan få snakket det igennem, og er han ikke til at rokke skal du også begynde at være hård overfor ham og selv sætte nogle standarter, krav og grænser!

Og må jeg sige sikke en kujon han er at give dig sådan nogle "valg".

Hej.

Der er vidst ikke så meget andet at sige end at det er en ubehagelig situation du er havnet i. 

Jeg tænker at i det oplyste samfund vi lever i idag, så ved alle (også mænd) at ingen form for prævention er 100% sikker. Og skulle de ikke vide det, ja så er uvidenhed jo ikke en gangbar undskyldning for at løbe fra sit ansvar (man slipper jo heller ikke for fartbøden hvis man har overset skiltet med fartgrænsen).

Hvis man er voksen nok til at dyrke sex er man også voksen nok til at tage det ansvar der følger med - og dermed også risikoen for en graviditet. Så vidt jeg kan forstå tager du p-piller og det er din kæreste der har valgt at I ikke skal bruge yderligere beskyttelse - selv om du jo har gjort ham opmærksom på risikoen for graviditet ved at foreslå kondom hvis der er glippet med pillerne. 

Jeg tror ikke at mine tanker gør det nemmere for dig at tage beslutningen om hvad der er rigtigt for dig. Jeg vil blot understrege at I jo begge har et ansvar i denne sag. 

Jeg håber at du tager den beslutning der er den rigtige for dig selv. Der er ingen af dine valgmuligheder der er lette og begge kan have konsekvenser der ikke lige er til at gennemskue. 

Pøj pøj.

marsch skriver:

det skal lige siges at jeg var 14 og 16 år gammel da jeg fik de 2 af dem og igen da jeg var 20 og forholdet med eksen var ved at ryge. så to af gangene har jeg været ung og umoden (min mor opdagede begge to) og 3. gang var det flere grunde til at jeg valgte at få den.

Ja jeg har været beskyttet denne gang ,har haft spiral i 3 år efter sidste abort og kom på p-piller igen for 2 år siden. 

Men føler jo med min kæreste og kan sagtens forstå hans argumenter og fustrationer, MEN indtil for 3 uger siden hvor det blev opdaget har han sagtens kunne forstå min holdning til at jeg ikke skulle have flere aborter, men den ændrede sig jo fra den ene dag til den anden. Og det er det der er så pisse svært.

Han gør ALT hvad han kan for at overtale mig til en abort, men frygter virkelig at det skader mig mere end det vil gavne.

Self. har han ændret mening nu, for han havde jo ikke regnet med, at du ville blive gravid!

Hejsa!

Jeg ved om ingen anden hvad det er du snakker om og jeg forstår dig godt!

Jeg fik selv 3 aborter med min eks og nægtede at få en igen med min nuværende kæreste! Jeg havde som dig, fortalt min holdning til endnu en abort til min fyr, men da jeg blev gravid, var den ellers så forstående kæreste lige pludselig total uforstående og som du beskriver din fyr, meget uforstående overfor hvofor jeg netop ikke kunne få en abort sammen med ham!! Så det er som at læse om mig selv!!

Men, men, men!!! Jeg valgte at beholde og er i dag 30 uger henne! Min kæreste har vendt 180 grader og kan  nu ikke vente til lille pigen bliver født!´Skal dog siges at det var en kamp at få ham med på vognen om baby sammen! Vi gik fra hinanden da jeg var 10 uger henne, da han ikke kunne affinde sig med at skulle være far. Men som dagene gik og der kom undersøgelser hos læge, JM og scanninger, som han trods alle sine fordomme om at hans liv var ødelagt nu hvor han skulle far, alligevel tog med til, blev han faktisk mere og mere opsat på at skulle have en lille en med mig! Vi er nu sammen og glæder os meget til at skal have den lille baby pige!

Håber du finder ud af det! Men vil bestemt råde dig til at få din baby... Ikke flere aborte, vi har fået 3 nu og vores kroppe kan ikke holde til flere! Chancen for graviditet efter så mange bliver lavere og lavere!

Held og lykke

Camilla 

Albert/Alberthe1 skriver:

Hejsa!

Jeg ved om ingen anden hvad det er du snakker om og jeg forstår dig godt!

Jeg fik selv 3 aborter med min eks og nægtede at få en igen med min nuværende kæreste! Jeg havde som dig, fortalt min holdning til endnu en abort til min fyr, men da jeg blev gravid, var den ellers så forstående kæreste lige pludselig total uforstående og som du beskriver din fyr, meget uforstående overfor hvofor jeg netop ikke kunne få en abort sammen med ham!! Så det er som at læse om mig selv!!

Men, men, men!!! Jeg valgte at beholde og er i dag 30 uger henne! Min kæreste har vendt 180 grader og kan  nu ikke vente til lille pigen bliver født!´Skal dog siges at det var en kamp at få ham med på vognen om baby sammen! Vi gik fra hinanden da jeg var 10 uger henne, da han ikke kunne affinde sig med at skulle være far. Men som dagene gik og der kom undersøgelser hos læge, JM og scanninger, som han trods alle sine fordomme om at hans liv var ødelagt nu hvor han skulle far, alligevel tog med til, blev han faktisk mere og mere opsat på at skulle have en lille en med mig! Vi er nu sammen og glæder os meget til at skal have den lille baby pige!

Håber du finder ud af det! Men vil bestemt råde dig til at få din baby... Ikke flere aborte, vi har fået 3 nu og vores kroppe kan ikke holde til flere! Chancen for graviditet efter så mange bliver lavere og lavere!

Held og lykke

Camilla 

Smukt skrevet.

marsch skriver:

det skal lige siges at jeg var 14 og 16 år gammel da jeg fik de 2 af dem og igen da jeg var 20 og forholdet med eksen var ved at ryge. så to af gangene har jeg været ung og umoden (min mor opdagede begge to) og 3. gang var det flere grunde til at jeg valgte at få den.

Ja jeg har været beskyttet denne gang ,har haft spiral i 3 år efter sidste abort og kom på p-piller igen for 2 år siden. 

Men føler jo med min kæreste og kan sagtens forstå hans argumenter og fustrationer, MEN indtil for 3 uger siden hvor det blev opdaget har han sagtens kunne forstå min holdning til at jeg ikke skulle have flere aborter, men den ændrede sig jo fra den ene dag til den anden. Og det er det der er så pisse svært.

Han gør ALT hvad han kan for at overtale mig til en abort, men frygter virkelig at det skader mig mere end det vil gavne.

Vil du være i stand til at klare barnet alene - økonomisk, følelsesmæssigt, med bopæl og godt netværk?

 Øv en træls situation! 

Min kæreste han fik det samme at vide da vi fandt sammen, ikke fordi jeg tidligere har fået aborter, men fordi jeg har en datter, så jeg ved hvad jeg ville sige nej til og det kan jeg ikke.

Jeg blev gravid efter 3 måneders forhold og der var ingen tvivl om at selvom det var tidligt, dårlig timet osv. så skulle vi beholde, for det var det vi havde aftalt fra starten og har man sagt A, så må man også sige B!

Jeg er normalt imod at få et barn hvis begge parter ikke vil have det, men i den her situation hvor du har beskyttet dig og han faktisk har sagt god for at du ikke skal igennem endnu en abort, der vil jeg sige det er ham der er klaphatten og at bordet fanger. Han kan ikke pludselig ændre mening nu, bare fordi at den nu er der.

Hvis han vil gå fra dig pga. et barn, er han så virkelig værd at være sammen med??