Abort eller barn...

CamillaValby skriver:

Ahh det havde jeg så ikke lige læst

Men derfor kan hun jo godt være længere henne, fx hvor hun evt. har glemt at tage sine piller.

Men selvom prævention er et fælles ansvar, er det jo også hendes ansvar at huske pillerne. Det lyder lidt til at det er et gentagende problem, og så var det måske en idé at skifte prævention

Secrets skriver:

Men selvom prævention er et fælles ansvar, er det jo også hendes ansvar at huske pillerne. Det lyder lidt til at det er et gentagende problem, og så var det måske en idé at skifte prævention

Min første tanke er helt klart - hold da op 3 aborter! Men det skal jeg ikke blande mig i.

Jeg er til delt imod aborter (også derfor jeg reagere når du har fået 3, kan ikke lade være at tænke på at en abort ikke er prævention - ikke noget ondt om dig) og jeg tænker at når I har været sammen i 4 år, hvad er så en god nok grund til IKKE at beholde barnet? -Går ud fra at I efter 4 år har et sundt og stabilt forhold. Hvad uddannelse angår, så kan man jo sagtens holde barsel under de fleste uddannelser og som mange andre mænd så kommer det jo ikke til at betyde en dyr ift hans uddannelse, andet end pengene vil være mindre, men penge er jo ikke alt. -Børn er ikke mere lykkelige af at bo i stort hus og have 2 biler.

Føl efter i dit hjerte og tag en lang god samtale med din kæreste.

Carina1977 skriver:

Jeg synes du skal få barnet. jeg er sikker på du vil fortryde det resten af dit liv ellers. Men det er helt og holdent dit valg. et eller andet sted tror jeg at du vil miste meget for din kæreste, hvis du får den abort, for et eller andet sted ville du så gøre noget du ikke kunne stå inde for. jeg tror seriøst jeres forhold ville ændre sig, hvis du fik den abort.

Men det er min egen personlige mening.....i sidste ende er det jo dig, der skal afgøre det  

Selvom jeg godt kan følge dig og respekterer din holdning, så synes jeg alt for tit at faderen glemmes i de her sammenhænge, og at folk får det til at lyde som om, at han er et svin, fordi han ikke ønsker barnet. Jeg tror man glemmer, at manden bare intet kan sige i sådan en situation her. For hvis moderen vil beholde barnet, jamen så er hans liv ændret for evigt, selvom han tydeligt har gjort det klart, at han ikke var klar, og han var i den gode tro, at moderen havde taget alle p-pillerne.

Jeg synes faktisk det er synd for ham, for han har jo ikke sagt, at han aldrig vil have børn. Han er nærmere ret fornuftig og vil have mere styr på livet først. Han siger jo også, at han godt forstår hende, men bare ikke ønsker det barn, og jeg må sige jeg respekterer ham. 

Synes folk skal prøve at vende den om, og prøve at se objektivt på det. Forestille sig, at man var manden. Man har planlagt et liv med kvinden man elsker. Man vil have styr på hus, bil og økonomi før man sætter børn i verden, og man tror at kvinden har beskyttet sig tilstrækkeligt, for det siger hun. Man har mange ting i livet man endnu vil nå, flere år man vil nyde med kvinden, før der sættes børn i verden, og alt dette ved hun. Pludselig er hun alligevel gravid, og så er man bare fucked, for beslutter hun sig for at beholde barnet, så kan man intet gøre.

Mændene glemmes alt for tit i disse situationer, hvor graviditeten ikke er selvforskyldt.

det skal lige siges at jeg var 14 og 16 år gammel da jeg fik de 2 af dem og igen da jeg var 20 og forholdet med eksen var ved at ryge. så to af gangene har jeg været ung og umoden (min mor opdagede begge to) og 3. gang var det flere grunde til at jeg valgte at få den.

Ja jeg har været beskyttet denne gang ,har haft spiral i 3 år efter sidste abort og kom på p-piller igen for 2 år siden. 

Men føler jo med min kæreste og kan sagtens forstå hans argumenter og fustrationer, MEN indtil for 3 uger siden hvor det blev opdaget har han sagtens kunne forstå min holdning til at jeg ikke skulle have flere aborter, men den ændrede sig jo fra den ene dag til den anden. Og det er det der er så pisse svært.

Han gør ALT hvad han kan for at overtale mig til en abort, men frygter virkelig at det skader mig mere end det vil gavne.

Secrets skriver:

Selvom jeg godt kan følge dig og respekterer din holdning, så synes jeg alt for tit at faderen glemmes i de her sammenhænge, og at folk får det til at lyde som om, at han er et svin, fordi han ikke ønsker barnet. Jeg tror man glemmer, at manden bare intet kan sige i sådan en situation her. For hvis moderen vil beholde barnet, jamen så er hans liv ændret for evigt, selvom han tydeligt har gjort det klart, at han ikke var klar, og han var i den gode tro, at moderen havde taget alle p-pillerne.

Jeg synes faktisk det er synd for ham, for han har jo ikke sagt, at han aldrig vil have børn. Han er nærmere ret fornuftig og vil have mere styr på livet først. Han siger jo også, at han godt forstår hende, men bare ikke ønsker det barn, og jeg må sige jeg respekterer ham. 

Synes folk skal prøve at vende den om, og prøve at se objektivt på det. Forestille sig, at man var manden. Man har planlagt et liv med kvinden man elsker. Man vil have styr på hus, bil og økonomi før man sætter børn i verden, og man tror at kvinden har beskyttet sig tilstrækkeligt, for det siger hun. Man har mange ting i livet man endnu vil nå, flere år man vil nyde med kvinden, før der sættes børn i verden, og alt dette ved hun. Pludselig er hun alligevel gravid, og så er man bare fucked, for beslutter hun sig for at beholde barnet, så kan man intet gøre.

Mændene glemmes alt for tit i disse situationer, hvor graviditeten ikke er selvforskyldt.

Jeg synes IKKE at manden er et svin....jeg kan sagtens forstå ham...helt afgjort. Men jeg kender desværre flere, der har fået abort fordi manden stillede et ultimatum, og i alle tilfælde endte forholdet kort efter, fordi forholdet bare ikke kunne holde til, at hun havde fået foretaget noget, som hun egentlig ikke havde lyst til. Så der er bare så stor risiko for at forholdet ender ligegyldigt hvad man gør.

Jeg synes så ikke man som mand skal give et ultimatum, men sætte sig ned og snakke om det som voksne mennesker. Ultimatum´er (eller hvordan det nu bøjes/staves ) hader jeg bare. Det er som om at man tror at det eneste der virker, det er at "true" med at smutte.

Jeg ved ikke....jeg synes bare ikke det er smart at stille sådan et ultimatum. Jeg synes man skal være voksen, opføre sig voksent, og snakke om det på en rolig måde.

Jeg kan sagtens følge dig i alt det du skriver. Men jeg har så desværre også erfarret, hvordan det kan gå, hvis man imod sit ønske, får foretaget en abort.

Den er svær....ja

Altså jeg tænker et par ting: I har været sammen i lang tid. Ikke en engangs forestilling eller et par måneder. I har snakket om at få børn sammen om nogle år, så synes jeg da det er lidt mærkeligt at han er sådan. Samtidig tænker jeg, at det er endnu mere mærkeligt at han så f.eks ikke vil bruge kondom (og beskytte sig selv mod det han åbenhart er så meget i mod_ et barn)

Jeg kan forstå det hvis I havde været 16 år. Men der går jo næsten et år inden barnet kommer ud, så er han 25 år, og så er der vel ikke så længe til han er færdig med sin uddannelse (ja ved selvfølgelig ikke hvad I læser til) og han kan vel stadigvæk læse videre selv om I får et barn. Selvfølgelig er det dyrt med et barn, men meget af det, er jo hvad man selv gør det til. (købe alt brugt, købe billige bleer, osv)

Hvad du vælger er op til dig selv. Men hvis I nu vælger en abort og I måske går fra hinanden om et halvt år (af andre årsager) vil du måske fortryde? Omvendt hvis du ikke kan se dig som alenemor (som du måske bliver) så er det måske en anden vej du skal vælge.

marsch skriver:

Jeg er 24 år gammel og har været sammen med min nuværende kæreste i snart 4 år, inden da var han min bedste ved og havde været det nogle år han er 1 år ældre end jeg.

Jeg har fra starten af vores forhold sagt at hvis jeg blev gravid ville jeg ikke få en abort, da jeg havde fået 3 tidligere med min ekskæreste, og ikke ønskede at gøre dette igen da jeg er bange for at det enten vil komme komplikationer eller at jeg ville gå ned af det.

Dette har han været forstående overfor indtil jeg for 3 uger siden fandt ud af at jeg er gravid, jeg ved at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker børn da han gerne vil have en mere stabil situation (være færdiguddannet og have villa, volvo og vovse) og efter mit hoved ville jeg da også have ønsket at dette først var sket om et års tid eller to, men nu er det sket. 

Det skal lige siges at jeg har været på p-piller og har hvis jeg har glemt nogle piller bedt ham om at bruge kondom (som han har nægtet da det ikke er det samme) Men denne gang hvor jeg er blevet gravid HAR jeg spist hver enkelt lille pille.

Nå men da jeg fortalte ham det vidste jeg godt hvad hans mening ville være, men havde ikke regnet med at han ville være så skråsikker mht sin holdning om ikke at få børn nu. Han ønsker det ikke på nogen som helst måde, og hvis jeg vælger at beholde barnet mister jeg ham helt, han kan godt forstå det er et svært valg for mig men han prøver (nok underbevidst) at tvinge mig til at få en abort. Og han kan ikke forstå hvordan jeg har kunne få 3 aborter tidligere med min eks nu når jeg ikke kan få en med ham.

Jeg ønsker at beholde barnet med har også konstant siddende i tankerne at jeg tvinger ham til noget han ikke ønsker. (hvis jeg beholder barnet går vi fra hinanden) men jeg kan bare ikke se hvorfor JEG skal ændre min holdning når dette er noget jeg gerne vil, og gøre som han ønsker...

ARGH det er virkelig svært at skrive mine tanker ned i forhold til dette her... men er virkelig i vildrede og har ingen ide om hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker IKKE abort men kan jeg gøre det imod ham så han får et bare imod hans vilje?

Sådan som du skriver der, syns ejg bestemt at du skal beholde det lillet vidunder som vokser i din mave .. Det kan jo være at han selv skifter mening når du har født .. Og du tvinger ham jo ikke til noget, hvis han ikke ville have noget med det at gøre, er det jo hans valg ..

Håber at du følger dit hjerte ..

Stort kram

marsch skriver:

Jeg er 24 år gammel og har været sammen med min nuværende kæreste i snart 4 år, inden da var han min bedste ved og havde været det nogle år han er 1 år ældre end jeg.

Jeg har fra starten af vores forhold sagt at hvis jeg blev gravid ville jeg ikke få en abort, da jeg havde fået 3 tidligere med min ekskæreste, og ikke ønskede at gøre dette igen da jeg er bange for at det enten vil komme komplikationer eller at jeg ville gå ned af det.

Dette har han været forstående overfor indtil jeg for 3 uger siden fandt ud af at jeg er gravid, jeg ved at han på nuværende tidspunkt ikke ønsker børn da han gerne vil have en mere stabil situation (være færdiguddannet og have villa, volvo og vovse) og efter mit hoved ville jeg da også have ønsket at dette først var sket om et års tid eller to, men nu er det sket. 

Det skal lige siges at jeg har været på p-piller og har hvis jeg har glemt nogle piller bedt ham om at bruge kondom (som han har nægtet da det ikke er det samme) Men denne gang hvor jeg er blevet gravid HAR jeg spist hver enkelt lille pille.

Nå men da jeg fortalte ham det vidste jeg godt hvad hans mening ville være, men havde ikke regnet med at han ville være så skråsikker mht sin holdning om ikke at få børn nu. Han ønsker det ikke på nogen som helst måde, og hvis jeg vælger at beholde barnet mister jeg ham helt, han kan godt forstå det er et svært valg for mig men han prøver (nok underbevidst) at tvinge mig til at få en abort. Og han kan ikke forstå hvordan jeg har kunne få 3 aborter tidligere med min eks nu når jeg ikke kan få en med ham.

Jeg ønsker at beholde barnet med har også konstant siddende i tankerne at jeg tvinger ham til noget han ikke ønsker. (hvis jeg beholder barnet går vi fra hinanden) men jeg kan bare ikke se hvorfor JEG skal ændre min holdning når dette er noget jeg gerne vil, og gøre som han ønsker...

ARGH det er virkelig svært at skrive mine tanker ned i forhold til dette her... men er virkelig i vildrede og har ingen ide om hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker IKKE abort men kan jeg gøre det imod ham så han får et bare imod hans vilje?

Han hviste på forhånd at du ikke ønskede abort... Og det er din krop og dig der skal igennem indgrebet... Så han kan bare flette næbet... Jeg ville aldrig nogensinde få en abort, fordi manden ikke ville bruge kondom, eller bare ikke lige mente et barn passer i tidslinien nu...

Vi har kæmpet i over 9år uden held for at få et barn... Vi er i fertilitetsbehandling også selvom jeg er arbejdsløs... Et barn er en gave, ingen pestilens..

Jeg synes personligt ikke du skal beholde fosteret.

Jeg har ikke prøvet abort og ved derfor ikke meget om det, hverken fysisk eller psykisk.

Men jeg tænker a det jo ikke var meningen du skulle være blevet gravid, og du vidste/ved a kæresten ikke ønskede barn, hvorfor så tage det? I kan jo sagtens vente et år eller to, er det ikke rare a få et barn med en amn elsker og som øsnker det lige så højt som en selv?? og derefter kunne dele det a have et barn og alle oplevleserne sammen?

Igen, jeg ved hverken hvordan det er a have aborteret eller være enlig, men jeg synes du skal respektere din kærestes følelser og jeg ville personligt ikke få barnet, så langt hellere vente til i begge to har lyst, og derved kan få glæde af det resten a livet.