update her fra mig som efterlyses....

sarahb skriver:

Det gør mig rigtig ondt, puha. En hård omgang...

Jeg bliver Dælme irriteret over hvor han sætter sin interesse.. Hos en anden han skal hjælpe og ikke hjælpe JER
Og at han undskylder med han ikke skal ha pigerne mere fordi du får flere penge for at ha dem.. Undskyld mig men hva fanden er det for en vatpikket indstilling at ha til sine børn.

Jeg håber snart det går bedre med søvnen og appetitten. Det kommer stille og roligt, det er også der jeg bliver påvirket når jeg er ked, men det vender heldigvis tilbage. Og hvis du så kan bevise overfor dig selv at du sagtens kan uden ham, så er du en meget stærkere kvinde.

Jeg forstår ham helre ikke lige pt. men mon ikke han kommer på andre tanker når vi flytter- så er han jo helt alene i det store hus. 

Lige nu tror jeg ikke han tænker med hovdet, men jeg håber han bliver kloger.....

Jeg ser frem til at starte hverdag med pigerne....

Håber jeg bliver en så stærk kvinde at han kan se hvad han har midstet

Chatarina skriver:

i'm here!!

I KNOW

Lilac skriver:

Årh, hvor må det bare være frygtelig hårdt, det du står I nu. Og hvad i alverden bilder han sig ind, når han siger han ikke vil være mere sammen med pigerne fordi du får flere penge ud af det! Det er da den lammeste undskyldning jeg længe har hørt! Han burde være glad for han overhovedet kommer til at se sine piger! 

Du skal absolut ikke undskylde for hvordan du har det - hvordan kan man være andet end bund-ulykkelig, når den mand man troede man skulle tilbringe resten af sit liv med, ikke engang vil kæmpe for ægteskabet. Jeg kan godt forstå du føler det som om du er blevet dolket i ryggen. Det gør mig virkelig ondt at høre hvordan du har det 

Du får et stort kram herfra 

Jeg håber også virklig at han kommer på andre tanker i forhold til sine piger....

Jeg håber nu også han finder ud af hvilken kvinde han har opgivet

Ja jeg skal vis ham at han har smidt guld på gaden skal jeg....

Men hårdt det er det, jeg glæder mig til vi får en hverdag op og køre.... så bliver det hele også nemmer at overskue...

bondepigen skriver:

Puha, jeg kan sandelig godt forstå du er ked af det og har det skidt. Det er helt tilladt at du har ondt af dig selv, jeg har osse ondt af dig!

Selv om det er hårdt nu, så er jeg sikker på at du nok skal komme igennem det, og være en meget stærkere kvinde når du er nået dertil.


Husk at vi allesammen er lige her, hvis du får brug for en eller flere skuldre!!!

Det er dejligt i her for en....

Ja jeg er også sikker på jeg nok skal komme igemenne det på en eller anden måde, det bliver man jo nød til når man står her med to piger der har brug for en. Men vejen til det bliver jo lang, men når jeg så kan se lys for enden af tunelen igen bliver det jo bare så godt og jeg kan nyde livet igen

idamaria83 skriver:

Øv Fie altså, hvor er det bare slet ikke spor sjov læsning  det må simpelthen være ekstremt hårdt det, du går igennem lige i øjeblikket.

Vi skal gøre vores bedste til at hjælpe dig igennem, hvis du har brug for det!!

Mange  og tanker!

Tak søde....

Ja det er træls at skulle smide lige sådan et indlæg ind, ville nu heler have skrvet et om hvor dejlige mine piger og hvor godt de trives....

Men  jeg håber snart at komme med et possetivt indlæg.....

michella80 skriver:

Du lyder meget afklaret omkring det hele. Det er godt for dig! Og ja det bliver nok også nemmere når alt er på plads med ny bolig og møbler og det hele er kommet ind. Så kan du starte en ny hverdag med dine piger. Lige nu er det hele en stor suppedas som ikke er til at holde ud for nogen af jer. Hvordan tager pigerne det?

Jeg kan ikke finde hele ud hvordan de tager det....... I starten spurte de meget efter deres far når han ikke var der, men nu spørger de mere efter deres farmor og farfar. Jeg sagde i dag at far kom i morgen tidligt, så sagde amalie hvor er farfar???

Men de sover godt om natten og opføre sig rigtig pænt om dagen.....

Jeg kryser finger for de ikke skal gå i træls tid i møde...

Men jeg tror det bliver andreledes når vi flytter, så tror jeg der kan komme noget

Anonym skriver:

Jeg kan ikke finde hele ud hvordan de tager det....... I starten spurte de meget efter deres far når han ikke var der, men nu spørger de mere efter deres farmor og farfar. Jeg sagde i dag at far kom i morgen tidligt, så sagde amalie hvor er farfar???

Men de sover godt om natten og opføre sig rigtig pænt om dagen.....

Jeg kryser finger for de ikke skal gå i træls tid i møde...

Men jeg tror det bliver andreledes når vi flytter, så tror jeg der kan komme noget

Ja okay. Ja der vil nok komme en reaktion når I flytter. Det er helt naturligt. Men godt de har en god periode nu.

Anonym skriver:

Tak søde....

Ja det er træls at skulle smide lige sådan et indlæg ind, ville nu heler have skrvet et om hvor dejlige mine piger og hvor godt de trives....

Men  jeg håber snart at komme med et possetivt indlæg.....

Der er bestemt ikke noget at sige til, at det er det her der fylder - og vi lytter gerne!!!!!!!

Kære søde Ano.

Lige nu gør det fantastisk ondt, og smerten har det med at tage pusten fra en, når man lige fanges af et minde eller en stemning. Men tro mig..............det bliver bedre. Dag for dag, kan man mærke at man bliver stærkere, og at glæden vender tilbage i ens liv.

En dag, kan det være at du bliver klar over, at DU er meget mere værd, end at blive behandlet på denne måde.

Jeg har været der, hvor du er.................dog kun med 1 barn.............og, det var klart starten som enlig mor, der var sværest. Da hverdagen kørte på skinner................så kom glæden og egentlig også lettelsen over, at være fri for skænderier og usagte forventninger. der ikke blev indfriet.

Anonym skriver:

Du er nu så sød Tina......

Ja han er en lille klaphat, men mon ikke han kommer til fornuft når han finder ud af hvor meget han kommer til at savne de to dejlige piger...

Jeg håber da vi kan bevare et venskab og måske genfinde kærligheden, men lige nu skal jeg bare få en hverdag med pigerne og finde mig selv, så kan det jo være at han kan se mig som en dejlig kvinde igen