Min mand har fortrudt. Hjælp?

Anonymepige skriver:

Jeg har haft lyst til et barn længe efterhånden. Men manden har ikke følt sig klar.

Efter mange seriøse snak gik han med til at vi holdte op med at beskytte os og så skete det når det skete.

Ja, det tog så en måned! Hvilket kom som noget af en overraskelse for os begge.

Nu er problemet bare han føler det er gået for stærkt, og han vil derfor ikke have det!!

Jeg er helt knust. For mig er det her et ønskebarn

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op?

(jeg er omkring 4 uger henne)

Vil da mene at du må sige til ham, at der ingen fortrydelsesfrist er.
Han har selv sagt A med fuldt åbne øjne, og så må han også sige B, når nu det er dukket op.
At lege med liv gør man bare ikke.

Men..når nu han har vendet sig lidt til tanken, så går det nok også, tror du ikke.
Vær sød ved ham, men stå fast.
I virkeligheden så er han nok skræmt fra vid og sans over ansvaret, så snak tingene godt igennem med ham, læs litteratur om emnet, snak med vennekredsen, der har børn osv.
Har han ikke en god ven som er far, der kan tage en snak med ham??

Og så får du lige et stort knus

Kærligst
Sussie

Min kæreste pakkede det lidt mere ind da jeg kom og fortalte jeg var gravid. Vi prøvede ikke sådan lystigt meget, men det skete når det skete (vi troede minimum 6 måneder, der gik 2) Så da jeg stod med en positiv test og fortalte det til ham var hans allerførst kommentar: Jeg havde nu håbet vi kunne starte med en hundehvalp....... Vi skulle begge lige sluge tanken om en lille. Nu er hun så kommet, og han er jordens bedste far, han forguder sin datter. Giv ham lidt tid. Og evt køb en bog om graviditet uge for uge hvis du ikke har det. Jo længere hen jeg kom, jo mere interesseret blev manden herhjemme. Og han elskede når jeg gik ind i en ny uge i graviditeten og kunne læse op fra bogen hvordan barnet udviklede sig.

Jeg synes, at det lugter langt væk af, at han er blevet presset til at sige ja til projektet "efter mange seriøse snakke" - men nu er det jo sket, så nu SKAL I jo have det bedste ud af det.

Vil dog lige sige til dig, at hvis du drømmer om familielivet med denne mand, så skal du nok tage med i betragtning, at du meget vel kan risikere at ende som alenemor - så der kan være konsekvens begge veje, enten bliver han og deltager i noget, han ikke har lyst til, ellers vælger du at blive alenemor og får det bedste ud af det.

Der kan jo også være tale om et seriøst tilfælde af kolde tæer?

Hejsa.

Jeg er faktisk lidt chokeret over at stort set alle er enige om det her. At få et barn sammen er jo en kæmpe ting. Det er ikke bare et nyt sofabord. Det er resten af både dit og hans liv du påvirker. Jeg tvivler ikke på at han vil elske barnet uendeligt hvis I vælger at fuldføre det her. Men hvis han går med nogle drømme som han gerne vil nå inden han stifter familie, så synes jeg han skal have tid og plads til det. Og hvis I begge ønsker at forholdet skal fungere og leve sammen resten af af jeres liv, så skal det nok komme, det med børn. Jeg synes ikke det er fair at trække så stor en beslutning ned over hovedet på et andet menneske. Ja jeg ved godt at han selv havde sagt at I skulle gøre det, men nu har han åbenbart fået kolde fødder. 

Det kan selvfølgelig også være at det bare er chokket. Det skal jeg ikke kunne sige. Men tag en snak med ham og hør grunden til at trækker i land. Lad ham lige sluge den og så få snakket alt igennem. 

Jeg håber for jer begge at I finder en løsning I begge kan være tilfredse med. 

Nu håber jeg ikke jeg bliver sablet ned fordi jeg har en anden mening end alle jer andre derude 

Mor010711 skriver:

Hejsa.

Jeg er faktisk lidt chokeret over at stort set alle er enige om det her.

Men man kan da ikke bare sige: Jamen så lad os smide alt beskyttelse..

Og når så kæresten siger: Hey skat, jeg er gravid, så får han kolde fødder. Så skulle han fra starten have holdt ved at han ikke var klar..

Men kan til dels godt se dilemmaet.. At få barn er en stor ting, som man gerne skulle være fælles om..

lisesp83 skriver:

Men man kan da ikke bare sige: Jamen så lad os smide alt beskyttelse..

Og når så kæresten siger: Hey skat, jeg er gravid, så får han kolde fødder. Så skulle han fra starten have holdt ved at han ikke var klar..

Men kan til dels godt se dilemmaet.. At få barn er en stor ting, som man gerne skulle være fælles om..

Nej han skulle helt sikkert ikke være gået med til at smide beskyttelse. Men det har han så gjort. Og fordi han træffer en beslutning hvor han ikke er klar til konsekvenserne, synes jeg ikke nogen mennesker kan tage sådan en beslutning for et andet menneske. Synes ikke han skal "straffes" resten af livet for at være lidt hurtig på aftrækkeren. Lyder meget grimt, men sådan mener jeg det altså ikke. Kan bare ikke lige komme på et mere passende ord. For som sagt, tvivler jeg ikke på at han vil gøre alt for barnet, hvis det skulle komme til det. Synes bare ikke det er den rigtige måde at gøre det på

Jeg er helt enig i at det ikke skal trækkes ned over hovedet på ham, og derfor er jeg også så knust.

Jeg ved jo netop ikke hvad jeg skal stille op. Jeg elsker min mand, han er min klippe og min eneste ene!

Jeg ønsker han skal være lykkelig, og jeg ønsker ikke at holde ham tilbage med noget han ikke vil. Derfor er jeg så fortvivlet!

Jeg synes bare det er SÅ uretfærdigt at sætte mig i den her situation!

Jeg har nok presset lidt på for at vi begyndte at prøve. Det indrømmer jeg gerne. Men vi havde faktisk aftalt 3-6 måneder før vi ville prøve. Det var ham der kom og sagde vi bare kunne holde op med at beskytte os nu og snakkede efterfølgende om at han så meget positivt på det nu, og faktisk var lidt spændt på om det skete hurtigt.

Derfor er det kommet fuldstændigt bag på mig!

Mor010711 skriver:

Nej han skulle helt sikkert ikke være gået med til at smide beskyttelse. Men det har han så gjort. Og fordi han træffer en beslutning hvor han ikke er klar til konsekvenserne, synes jeg ikke nogen mennesker kan tage sådan en beslutning for et andet menneske. Synes ikke han skal "straffes" resten af livet for at være lidt hurtig på aftrækkeren. Lyder meget grimt, men sådan mener jeg det altså ikke. Kan bare ikke lige komme på et mere passende ord. For som sagt, tvivler jeg ikke på at han vil gøre alt for barnet, hvis det skulle komme til det. Synes bare ikke det er den rigtige måde at gøre det på

Jeg forstår dig udemærket, og er til dels enig..

Men jeg håber da det er voksne mennesker.. Og jeg syns nu stadig det er for dårligt af manden i dette tilfælde også.. Jeg håber de finder ud af det sammen..

For at få børn er for livet. Og det skal være en glæde for begge parter.

Min mening 100 % BHOLD DET!!! ellers er jeg bange for du vil fortryde det.

mænd fortryder TIT fordi det pludselig går for stærkt, noget de ikk har kontrol over længere.. men de kommer over det og bliver glade bagefter

Anonymepige skriver:

Jeg har haft lyst til et barn længe efterhånden. Men manden har ikke følt sig klar.

Efter mange seriøse snak gik han med til at vi holdte op med at beskytte os og så skete det når det skete.

Ja, det tog så en måned! Hvilket kom som noget af en overraskelse for os begge.

Nu er problemet bare han føler det er gået for stærkt, og han vil derfor ikke have det!!

Jeg er helt knust. For mig er det her et ønskebarn

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op?

(jeg er omkring 4 uger henne)

Har man sagt A, må man også sige B...!

Det synes jeg slet ikke, han kan være bekendt, han har vidst at risikoen for graviditet var til stede, så snart I ikke beskyttede jer mere - så må han også være en mand og stå ved "konsekvensen"...!