Herhjemme ser verden ikke sådan ud altid... Nogle dag - eller rettere nogle timer, enkelte dage, ser verden sådan ud.
Det er de timer og dage hvor han nusser maven, snakker med vores baby, spørger om han skal lave mad til mig, minder mig om at passe på mig selv og tager støvsugeren fra mig. De timer og dage hvor han stolt fortæller venner og familie om ting i graviditeten, hvordan jeg har, eller direkte siger til mig at han glæder sig.
Men der er ligeså mange timer og dage - og nok endda flere - hvor han er træt af jeg er træt, træt af han skal støvsuge, frustreret over at mit humør skifter så hurtigt som det gør. Irriteret over, at jeg igen skal spise og ikke gider lave maden selv. Frustreret over, at mine bryster er ømme så jeg ikke gider røres ved, og over hæmorider og manglende sexlyst som ikke er særlig gavnligt for vores parforhold.
Så nej - herhjemme er verden ikke særlig rosenrød særlig tit. Men den er til gengæld næsten heller aldrig sort, og hvis den er, er det aldrig ret længe. Vi affinder os med at befinde os "midt i mellem" for vi ved (håber!) at vi er enige om det var det hele værd når vi sidder med vores lille skat, og vi var fra start fælles om beslutningen om at få børn og de evt. følger der måtte komme af det!
Anmeld
