Så var det idag at vi skulle se baby... var så glad efter jeg havde haft en sa, at jeg hurtigt blev gravid igen, og alt forløb efter planen..
men men men, så kommer vi ind til scanningen, og man ser liv i den lille bebs, og man er ved at græde af glæde, da scanningsdamen kalder på en læge..
har fået en risiko vudering på 1:293 og skal derfor ind og have taget en moderkage biopsi i morgen...
er der nogle der har oplevet ligende med et positivt udfald?
Åhhh, hvor kan jeg huske de tanker og den følelse 
Da jeg var til NF med min søn, havde jeg pga. blødninger allerede været til mange scanninger forinden men NF scanningen var noget helt særligt, et milepæl i et forløb hvor jeg konstant var bange for abortere.
Jeg kommer til scanning og ser et fint lille foster 
Efter scanningenn bliver vi kaldt ind i et lokale, jeg ved med det samme at der er noget galt da alle andre i venteværelset blot fik det at vide mens de sad der. Sygeplejersken fortæller mig at tallet er 1:173 
Jeg får info omkring moderkagebiopsi og takker, på trods af abortrisikoen, ja tak. Jeg ville ikke kunne klare at gå med uvished i 6 måneder og ønskede i øvrigt ikke at sætte et barn med Down syndrom til verden.
Jeg fik taget den dagen efter og skulle vente 3 lange dage på at få svar. Jeg havde sagt at jeg gerne ville vide kønnet hvis alt var det som det skulle være.
3 dage efter fik jeg en opringning: "Du skal have en dreng, en dreng som er sund og rask"
Håber at alt er som det skal være
Det er ikke sjovt, det du skal igennem men det gode ved en moderkagebiopsi er, at man samtidig får svar på om fosteret har Edwards og Pataus syndrom, som også er kromosomfejl.
