idamaria83 skriver:
Phew I har dælme noget at se til i det lille hjem...hver gang jeg læser dine indlæg bliver jeg helt forpustet og ekstra træt! Synes sgu I klarer det så sejt - og er meget løsningsorienterede...det er beundringsværdigt!!
Dejligt at læse, at det går fremad med din smukke mindstepige - hvert et skridt i den rigtige retning er vist værd at juble over! Hvordan går det med storesøster og søvnen - det har også været skidt en overgang, eller husker jeg forkert?
Hvad får man, hvis man krydser 2 projektledere.... *fniiiis*
Vi er meget løsningsorienterede herhjemme, det er en af bivirkningerne ved at være 2 projektledere under samme tag (hvis man så dertil tager at både min mor er seniorprojektleder, min svigerfar er tidligere prokektleder (nu salgschef) og min stedfar er teknisk chef, så har man en MEGET nørdet forsamling...).
Heldigvis går alting i den rigtige retning med Silja i øjeblikket - ikke store fremskridt, men lidt har også ret.
Freja er en helt anden problemstilling. Hun er braget ind i trodsalderen (jeg kan simpelthen ikke få mig til at omtale de vanvittige hysteriske anfald hun lægger for dagen som selvstændighedsalderen - det er ligesom for pænt...) for fulde gardiner. Hun er sur om morgenen fordi hun bliver vækket og at man derefter VOVER at foreslå en ren ble og noget tøj på udløser dagens første anfald. Derefter kommer anfaldene i tilfældig rækkefølge ved en eller flere af følgende aktiviteter: Tandbørstning, valg af tøj (den der med at lade hende vælge mellem 2 forskellige virker ikke.. tøsen kigger tvært og siger "NEJ!", morgenmad, sko på, jakke på, gå tur hen til bilen (5 -10 meter) osv, osv...
Om aftenen er hun lidt bedre, hun når som regel kun 3-4 anfald mellem kl 16 - 16.30 (alt efter om det at blive hentet i vuggestuen udløste et anfald eller ej), hvor vi kommer hjem til hun kommer i seng ved 19 - 19.30 tiden (igen afhængigt af om sengetid, tandbørste, nattøj osv udløste noget).
På den positive side er de blevet meget kortere. For et par måneder siden skreg hun hysterisk i ½ time eller mere, nu er det som regel kun nogle minutter. Vi fortæller hende at vi ikke gider at se på hende, når hun er så sur, så hun må gå et andet sted hen, og så komme tilbage, når hun gerne vil have en krammer og er klar til at blive glad igen.
Om natten får hun også indimellem de der hysteriske anfald, og vi render efter hende ca. hver halve time om aftenen og først på natten (så vil hun hve vand, og så vil hun kramme og så er sutten stukket af osv.. masser af "undskyldninger"), så virker det som om hun overgiver sig ved 1-2 tiden og sover som regel roligt resten af natten.
Det er klart en forbedring (bortset fra skrigeriet), men der er lidt vej endnu.