SussieThyssen skriver:
Tjaaa..jeg ved det ikke..men jeg kan huske at jeg sad i klapvognen...var vel omrking et år..og så gik min morfar og jeg op til bageren og hentede søndagsbrød, og så fik jeg en af de der små runde vanilieis, og det var bare en fest.
Det var jo ikke så tit det skete, men en ting KAN jeg huske og det var udtrykket af glæde og fryd i min morfars øjne, når han hjalp mig med isen, og fortalte mig hvor jeg nu skulle passe på at den ikke dryppede..
Så fik han sådan en nugatis med brune knopper i (den kunne jeg ikke lide, kan jeg huske...hehe) og jeg fik min vanilieis, som jeg selv kunne holde, og så sad han på en bænk og jeg i min klapvogn, mens vi nød vores is.
Jeg skal ikke kunne svare på, hvad det er, men jeg har følt den samme glæde ved at give en is til mine egne børnebørn, og også børn iøvrigt, set glæden i deres øjne, og følt hyggen.
Og jeg håber da, at mine børnebørn vil huske det samme om mig, som jeg husker om min morfor.
Is er et eller andet sted blot en lille portion magi i en verden, der er så fyld med kedelige ting man skal og ikke må..og efter min mening, tager man ikke skade af så lille en portion glæde, som kan blive kæmpe stor, når man engang bliver ældre, og føjes til nogle af ens bedste minder.
Kærligst
Sussie
