moars skriver:
hej det jeg har fremhævet af dit indlæg .....:der tænker jeg helt sikkert at det har noget med det at gøre.... Deres forældres generation (og den kan jo egentlig være bred ikke - sikkert også derfor de mange forskellige holdninger
) havde ikke råd eller samme tilgang til de søde sager.......Det fandtes sikkert slet ikke i de mængder/varianter vi har tilgang til idag, og der var ikke sådan råd at skeje ud i hverdagen på samme måde som vi har det idag, og tænker at det er en selvfølge at kunne ned og købe is...mange gange....måske hver dag
og så det danske kulturelle islæt at vi spiser/guffer=hygge.
Det er jo noget der forandrer sig disse år, fordi der er så stor fokus på det...sukkerpolitikker/skadelige virkninger etc. Tidligere har der jo ikke været samme oplysning om det forskellige som der idag...og der var mange uudforskede områder, som der vel altid vil være...... og det kræver sin mand/kvinde/bedste at være opdateret idag.
Min holdning er at bedsterne gerne må give en is en sjælden gang...... alting med måde....Jeg synes der er så mange andre udfordringer på andre områder, og prøver meget med omhu at vælge mine kampe. Men jeg respekterer klart dem der tænker anderledes, og det er ikke op til mig at dømme om de er hysteriske eller ej.
Jeg er meget enig i at kærlighed/nærvær ikke burde kobles sammen med mad...og det skal heller ikke bruges som trøstemiddel etc.....men det er jo en evig problemstilling.
Faktisk spørger bedsterne mig inden de giver mit barn noget, hvis jeg er tilstede..... og de er fire hold.....og det selvom jeg aldrig har sagt noget eller gjort noget for at de skulle gøre det...og det er egentlig bare fint med mig...Men jeg kunne aldrig drømme om f.eks. at bede svigerfar om at han ikke måtte give min pige is når jeg ikke var tilstede...(med mindre hun simpelthen ikke tålte det osv.)
Men som sagt til ts det er en evig udfordring/problemstilling du tager op - spændende - og altid lærerigt at høre andre
Det jeg har fremhævet: Det tror jeg helt sikkert du har ret i.
Håber ikke mine børn bliver lige så sippede som mig, når/hvis jeg engang skulle blive bedste. Men det kan jo være man er gået over i den anden grøft mht. sukkerpolitik på det tidspunkt. Hvem ved.
