Køb af store/dyre ting til børnene...

ja her er det også når det er større ting som vi siger er der brug for det får hun det, da vi flyttede i hus fik michella min gamle computer ogtil jul fik hun godt nok et hæve/sænke bord men det var nu fordi det er speciellavet om vi er flere om det, men syntes da ikke at hun skal mangle noget. når vi har fundet den rette seng skal hun have en ny seng.og når de små bliver større bliver det det samme. computer bliiver jo fremtiden og de skal jo have det i skolen.
knuz herfra (H)(H)

Nu er vi ikke nået dertil, men tror ikke mine unger "bare" lige får en computer eller cykel sådan til hver dag... eller måske en cykel kan gå an, da den for mig trods alt er vigtigere end en computer, da vi ikke har bil.

Hvis det lige er computeren vi snakker om, har vi selv en stationær, 1 bærbar og en en arbejdsbærbar (udlånt af mandens job). De er alle samlet i vores kontor, men de bærbare kan selvfølgelig flyttes rundt. Når skoletiden kommer, eller interessen for computer melder sig, kommer al aktivitet på det område til at foregå i kontoret/ved vores computere. Jeg har ingen planer om at de skal have computer - eller TV og DVD for den sags skyld - på eget værelse, før de er i konfirmationsalderen, og så kan de for min skyld gerne ønske sig deres egen der. Men så længe vi har så mange i forvejen, kan jeg ikke se hvorfor vi skulle købe en mere. De har - hos os - jo rig mulighed for at lære at bruge dem.

For mig er så store ting noget man får når man bliver konfirmeret eller hvis man starter et nyt stort kapitel op i ens liv- hverken i dagligdagen, til fødselsdag eller jul. Men er selv vokset op i en familie uden ret mange penge, og selvom vi måske nok ville have råd, er det bare ikke noget man gør hos os.

Møbler må hun også ønske sig i gave - forstået på den måde, at hvis hun har en funktionel seng/skrivebord, men bare gerne vil have nyt fordi det er smart, så må hun selv spare op eller ønske sig det. Falder sengen sammen eller benet af bordet, træder vi selvfølgelig gerne til og køber ind, for i den situation er det jo netop en nødvendighed.

Jeg ville lave en aftale med mine børn om at de kan spare halvdelen sammen selv og så gir vi dem resten af pengene. For mine børn skal lære at man ikke bare går ud og købe noget med mindre man har råd. Men det at lære børn at de kan ønske sig noget er også en god ting istedet for at de bare peger og sige "vil ha" og så får de det. Det kan godt være man ikke giver for så mange penge i gave, men så kan man jo igen giv halvdelen af den store gave eller måske gå sammen med en bedsteforældre.
Så ja det er hvad jeg ville gøre!

-Nadia