At være dagplejemor?

finkedinke skriver:

Jeg vil da også lige sige noget:D
Jeg elsker at snakke om dagplejen forhåbentlig udrydde fordomme og måske endda indfange nye folk til vores dejlige arbejde.

Min dag og arbejdstid ligner de andres, så den vil jeg ikke skrive om. Men jeg vil skrive om hvad der er så godt at jeg bliver hængende og hvad der måske om 10 år gør at jeg ikke gider mere.


Ulemperne er i virkeligheden slet ikke forbundet med dagplejebørnene. Men med omstændigheder "uden om" børnene.
Det er bl.a. at man åbner sit hjem for fremmede der nogen gange ikke kan respektere at de netop er i et privat hjem. Nogle forældre ringer lørdag eller søndag for at spørge om et eller andet ligegyldigt der godt kunne have ventet til mandag.
Min mand og mine egne børn regnes også for en del af dagplejen. Folk hilser på dem i brugsen, og forventer at min mand giver beskeder videre til mig.
Som dagplejer er man meget i fokus, alt hvad man siger og gør bliver set og noteret hos forældrene. Man skal veje sine ord for ikke at en bemærkning sagt i sjov skal gå og gnave hos forældrene hele weekenden.
At arbejde 48 timer om ugen er hårdt men det at man er hjemme gør at det ikke føles så hårdt. Desværre tror nogle forældre at det ikke betyder noget at de kommer for sent fordi vi netop er hjemme. De glemmer bare at jeg selv skal nå at hente mine børn. Jeg er ekstra presset fordi de har sat åbningstiderne ned i sfo og børnehave men ikke i dagplejen. Så det er kun lige at jeg kan nå det.
Udover de 48 timer med børn skal der gøres rent, pakkes tasker, vaskes sengetøj mm så vi lægger også en del fritid til.
Kommunen pålægger os flere og flere opgaver der skal laves mens børnene sover eller i legestuen. Uden at lønnen eller tiden følger med.


For nu at understrege at jeg er MEGET glad for arbejdet har jeg valgt at skrive det gode til sidst:
Det er så hyggeligt at være samme med børnene. Når dagen er slut er jeg træt og brugt men glad. Jeg føler jeg får meget igen. Jeg kan se resultater når vi arbejder med læreplanerne. Jeg kan se jeg gør en forskel. De første år i barnets liv er så vigtige, tænk at få lov til at være med til at sætte præg på de små mennesker.
Jeg bestemer selv min hverdag inden for de givne rammer, men friheden er ret stor. Jeg kan selv vælge hvordan jeg arbejder med læreplanerne, om jeg vil tage på tur eller blive hjemme. Har jeg hoved pine en dag tger vi bare en rolig dag jeg behøver ikke melde mig syg. Mine egne børn må gerne være i hjemmet når de er syge, bare de ikke går og hoster på dagplejebørnene;)

Mine egne børn lærer noget om mennesker og forskellige familieformer. Min store datter tager i skole med bussen fra morgenstunden, og kan komme tidligt hjem hvis hun vil. Hun kan være hjemme i efterårsferien selv om jeg er på arbejde, så går hun bare med i legestue osv.
Min yngste datter kan have en fridag fra børnehaven og deltage i dagplejen eller bare sidde i stuen foran tv.
Langt de fleste forældre er søde og rare og bestemt til at samarbejde med. En del forældre er også gode til at vise at de påskønner mit arbejde.


Lige inden jeg skrev det her læste jeg et indlæg på netbaby hvor en indlægsskriver skriver at hun ikke ville vælge dagpleje pga risikoen for overgreb eller for ikke at opdage et evt overgreb.
Jeg håber jo i sidste ende på at kunne udrydde fordomme om dagplejen for lige den fordom syntes jeg er grim.

Berith

Miamaja skriver:

finkedinke skriver:

Jeg vil da også lige sige noget:D
Jeg elsker at snakke om dagplejen forhåbentlig udrydde fordomme og måske endda indfange nye folk til vores dejlige arbejde.

Min dag og arbejdstid ligner de andres, så den vil jeg ikke skrive om. Men jeg vil skrive om hvad der er så godt at jeg bliver hængende og hvad der måske om 10 år gør at jeg ikke gider mere.


Ulemperne er i virkeligheden slet ikke forbundet med dagplejebørnene. Men med omstændigheder "uden om" børnene.
Det er bl.a. at man åbner sit hjem for fremmede der nogen gange ikke kan respektere at de netop er i et privat hjem. Nogle forældre ringer lørdag eller søndag for at spørge om et eller andet ligegyldigt der godt kunne have ventet til mandag.
Min mand og mine egne børn regnes også for en del af dagplejen. Folk hilser på dem i brugsen, og forventer at min mand giver beskeder videre til mig.
Som dagplejer er man meget i fokus, alt hvad man siger og gør bliver set og noteret hos forældrene. Man skal veje sine ord for ikke at en bemærkning sagt i sjov skal gå og gnave hos forældrene hele weekenden.
At arbejde 48 timer om ugen er hårdt men det at man er hjemme gør at det ikke føles så hårdt. Desværre tror nogle forældre at det ikke betyder noget at de kommer for sent fordi vi netop er hjemme. De glemmer bare at jeg selv skal nå at hente mine børn. Jeg er ekstra presset fordi de har sat åbningstiderne ned i sfo og børnehave men ikke i dagplejen. Så det er kun lige at jeg kan nå det.
Udover de 48 timer med børn skal der gøres rent, pakkes tasker, vaskes sengetøj mm så vi lægger også en del fritid til.
Kommunen pålægger os flere og flere opgaver der skal laves mens børnene sover eller i legestuen. Uden at lønnen eller tiden følger med.


For nu at understrege at jeg er MEGET glad for arbejdet har jeg valgt at skrive det gode til sidst:
Det er så hyggeligt at være samme med børnene. Når dagen er slut er jeg træt og brugt men glad. Jeg føler jeg får meget igen. Jeg kan se resultater når vi arbejder med læreplanerne. Jeg kan se jeg gør en forskel. De første år i barnets liv er så vigtige, tænk at få lov til at være med til at sætte præg på de små mennesker.
Jeg bestemer selv min hverdag inden for de givne rammer, men friheden er ret stor. Jeg kan selv vælge hvordan jeg arbejder med læreplanerne, om jeg vil tage på tur eller blive hjemme. Har jeg hoved pine en dag tger vi bare en rolig dag jeg behøver ikke melde mig syg. Mine egne børn må gerne være i hjemmet når de er syge, bare de ikke går og hoster på dagplejebørnene;)

Mine egne børn lærer noget om mennesker og forskellige familieformer. Min store datter tager i skole med bussen fra morgenstunden, og kan komme tidligt hjem hvis hun vil. Hun kan være hjemme i efterårsferien selv om jeg er på arbejde, så går hun bare med i legestue osv.
Min yngste datter kan have en fridag fra børnehaven og deltage i dagplejen eller bare sidde i stuen foran tv.
Langt de fleste forældre er søde og rare og bestemt til at samarbejde med. En del forældre er også gode til at vise at de påskønner mit arbejde.


Lige inden jeg skrev det her læste jeg et indlæg på netbaby hvor en indlægsskriver skriver at hun ikke ville vælge dagpleje pga risikoen for overgreb eller for ikke at opdage et evt overgreb.
Jeg håber jo i sidste ende på at kunne udrydde fordomme om dagplejen for lige den fordom syntes jeg er grim.

Berith

Jeg har altid hørt godt om dagplejemødre og ser dem da tit i byen og ude på gåtur med en flok skønne små unger i en stor barnevogn - uden en eneste af dem græder eller nægter at sidde stille.. hmm hvordan kan det dog lade sig gøre;)

synes også det er god mulighed til de mere følsomme børn der bliver for overvældet af for mange børn , ligesom i en vuggestue...
nu er min meget social så han elsker vuggestue miljøet men ville sikkert også være det hos en dagpleje.

er det ikke også lidt besværtligt at man hver dag skal sørge for at alt bliver ryddet op så alt ser pænt og ordenligt ud til alle de børn og forældre der kommer??

finkedinke skriver:

Jeg vil da også lige sige noget:D
Jeg elsker at snakke om dagplejen forhåbentlig udrydde fordomme og måske endda indfange nye folk til vores dejlige arbejde.

Min dag og arbejdstid ligner de andres, så den vil jeg ikke skrive om. Men jeg vil skrive om hvad der er så godt at jeg bliver hængende og hvad der måske om 10 år gør at jeg ikke gider mere.


Ulemperne er i virkeligheden slet ikke forbundet med dagplejebørnene. Men med omstændigheder "uden om" børnene.
Det er bl.a. at man åbner sit hjem for fremmede der nogen gange ikke kan respektere at de netop er i et privat hjem. Nogle forældre ringer lørdag eller søndag for at spørge om et eller andet ligegyldigt der godt kunne have ventet til mandag.
Min mand og mine egne børn regnes også for en del af dagplejen. Folk hilser på dem i brugsen, og forventer at min mand giver beskeder videre til mig.
Som dagplejer er man meget i fokus, alt hvad man siger og gør bliver set og noteret hos forældrene. Man skal veje sine ord for ikke at en bemærkning sagt i sjov skal gå og gnave hos forældrene hele weekenden.
At arbejde 48 timer om ugen er hårdt men det at man er hjemme gør at det ikke føles så hårdt. Desværre tror nogle forældre at det ikke betyder noget at de kommer for sent fordi vi netop er hjemme. De glemmer bare at jeg selv skal nå at hente mine børn. Jeg er ekstra presset fordi de har sat åbningstiderne ned i sfo og børnehave men ikke i dagplejen. Så det er kun lige at jeg kan nå det.
Udover de 48 timer med børn skal der gøres rent, pakkes tasker, vaskes sengetøj mm så vi lægger også en del fritid til.
Kommunen pålægger os flere og flere opgaver der skal laves mens børnene sover eller i legestuen. Uden at lønnen eller tiden følger med.


For nu at understrege at jeg er MEGET glad for arbejdet har jeg valgt at skrive det gode til sidst:
Det er så hyggeligt at være samme med børnene. Når dagen er slut er jeg træt og brugt men glad. Jeg føler jeg får meget igen. Jeg kan se resultater når vi arbejder med læreplanerne. Jeg kan se jeg gør en forskel. De første år i barnets liv er så vigtige, tænk at få lov til at være med til at sætte præg på de små mennesker.
Jeg bestemer selv min hverdag inden for de givne rammer, men friheden er ret stor. Jeg kan selv vælge hvordan jeg arbejder med læreplanerne, om jeg vil tage på tur eller blive hjemme. Har jeg hoved pine en dag tger vi bare en rolig dag jeg behøver ikke melde mig syg. Mine egne børn må gerne være i hjemmet når de er syge, bare de ikke går og hoster på dagplejebørnene;)

Mine egne børn lærer noget om mennesker og forskellige familieformer. Min store datter tager i skole med bussen fra morgenstunden, og kan komme tidligt hjem hvis hun vil. Hun kan være hjemme i efterårsferien selv om jeg er på arbejde, så går hun bare med i legestue osv.
Min yngste datter kan have en fridag fra børnehaven og deltage i dagplejen eller bare sidde i stuen foran tv.
Langt de fleste forældre er søde og rare og bestemt til at samarbejde med. En del forældre er også gode til at vise at de påskønner mit arbejde.


Lige inden jeg skrev det her læste jeg et indlæg på netbaby hvor en indlægsskriver skriver at hun ikke ville vælge dagpleje pga risikoen for overgreb eller for ikke at opdage et evt overgreb.
Jeg håber jo i sidste ende på at kunne udrydde fordomme om dagplejen for lige den fordom syntes jeg er grim.

Berith

twinboys skriver:

finkedinke skriver:

Jeg vil da også lige sige noget:D
Jeg elsker at snakke om dagplejen forhåbentlig udrydde fordomme og måske endda indfange nye folk til vores dejlige arbejde.

Min dag og arbejdstid ligner de andres, så den vil jeg ikke skrive om. Men jeg vil skrive om hvad der er så godt at jeg bliver hængende og hvad der måske om 10 år gør at jeg ikke gider mere.


Ulemperne er i virkeligheden slet ikke forbundet med dagplejebørnene. Men med omstændigheder "uden om" børnene.
Det er bl.a. at man åbner sit hjem for fremmede der nogen gange ikke kan respektere at de netop er i et privat hjem. Nogle forældre ringer lørdag eller søndag for at spørge om et eller andet ligegyldigt der godt kunne have ventet til mandag.
Min mand og mine egne børn regnes også for en del af dagplejen. Folk hilser på dem i brugsen, og forventer at min mand giver beskeder videre til mig.
Som dagplejer er man meget i fokus, alt hvad man siger og gør bliver set og noteret hos forældrene. Man skal veje sine ord for ikke at en bemærkning sagt i sjov skal gå og gnave hos forældrene hele weekenden.
At arbejde 48 timer om ugen er hårdt men det at man er hjemme gør at det ikke føles så hårdt. Desværre tror nogle forældre at det ikke betyder noget at de kommer for sent fordi vi netop er hjemme. De glemmer bare at jeg selv skal nå at hente mine børn. Jeg er ekstra presset fordi de har sat åbningstiderne ned i sfo og børnehave men ikke i dagplejen. Så det er kun lige at jeg kan nå det.
Udover de 48 timer med børn skal der gøres rent, pakkes tasker, vaskes sengetøj mm så vi lægger også en del fritid til.
Kommunen pålægger os flere og flere opgaver der skal laves mens børnene sover eller i legestuen. Uden at lønnen eller tiden følger med.


For nu at understrege at jeg er MEGET glad for arbejdet har jeg valgt at skrive det gode til sidst:
Det er så hyggeligt at være samme med børnene. Når dagen er slut er jeg træt og brugt men glad. Jeg føler jeg får meget igen. Jeg kan se resultater når vi arbejder med læreplanerne. Jeg kan se jeg gør en forskel. De første år i barnets liv er så vigtige, tænk at få lov til at være med til at sætte præg på de små mennesker.
Jeg bestemer selv min hverdag inden for de givne rammer, men friheden er ret stor. Jeg kan selv vælge hvordan jeg arbejder med læreplanerne, om jeg vil tage på tur eller blive hjemme. Har jeg hoved pine en dag tger vi bare en rolig dag jeg behøver ikke melde mig syg. Mine egne børn må gerne være i hjemmet når de er syge, bare de ikke går og hoster på dagplejebørnene;)

Mine egne børn lærer noget om mennesker og forskellige familieformer. Min store datter tager i skole med bussen fra morgenstunden, og kan komme tidligt hjem hvis hun vil. Hun kan være hjemme i efterårsferien selv om jeg er på arbejde, så går hun bare med i legestue osv.
Min yngste datter kan have en fridag fra børnehaven og deltage i dagplejen eller bare sidde i stuen foran tv.
Langt de fleste forældre er søde og rare og bestemt til at samarbejde med. En del forældre er også gode til at vise at de påskønner mit arbejde.


Lige inden jeg skrev det her læste jeg et indlæg på netbaby hvor en indlægsskriver skriver at hun ikke ville vælge dagpleje pga risikoen for overgreb eller for ikke at opdage et evt overgreb.
Jeg håber jo i sidste ende på at kunne udrydde fordomme om dagplejen for lige den fordom syntes jeg er grim.

Berith

Super godt skrevet og især den med tryllestaven i det andet indlæg...

Ønsker dig en dejlig weekend...
Majbritt(H)

PiaR skriver:

twinboys skriver:

finkedinke skriver:

Jeg vil da også lige sige noget:D
Jeg elsker at snakke om dagplejen forhåbentlig udrydde fordomme og måske endda indfange nye folk til vores dejlige arbejde.

Min dag og arbejdstid ligner de andres, så den vil jeg ikke skrive om. Men jeg vil skrive om hvad der er så godt at jeg bliver hængende og hvad der måske om 10 år gør at jeg ikke gider mere.


Ulemperne er i virkeligheden slet ikke forbundet med dagplejebørnene. Men med omstændigheder "uden om" børnene.
Det er bl.a. at man åbner sit hjem for fremmede der nogen gange ikke kan respektere at de netop er i et privat hjem. Nogle forældre ringer lørdag eller søndag for at spørge om et eller andet ligegyldigt der godt kunne have ventet til mandag.
Min mand og mine egne børn regnes også for en del af dagplejen. Folk hilser på dem i brugsen, og forventer at min mand giver beskeder videre til mig.
Som dagplejer er man meget i fokus, alt hvad man siger og gør bliver set og noteret hos forældrene. Man skal veje sine ord for ikke at en bemærkning sagt i sjov skal gå og gnave hos forældrene hele weekenden.
At arbejde 48 timer om ugen er hårdt men det at man er hjemme gør at det ikke føles så hårdt. Desværre tror nogle forældre at det ikke betyder noget at de kommer for sent fordi vi netop er hjemme. De glemmer bare at jeg selv skal nå at hente mine børn. Jeg er ekstra presset fordi de har sat åbningstiderne ned i sfo og børnehave men ikke i dagplejen. Så det er kun lige at jeg kan nå det.
Udover de 48 timer med børn skal der gøres rent, pakkes tasker, vaskes sengetøj mm så vi lægger også en del fritid til.
Kommunen pålægger os flere og flere opgaver der skal laves mens børnene sover eller i legestuen. Uden at lønnen eller tiden følger med.


For nu at understrege at jeg er MEGET glad for arbejdet har jeg valgt at skrive det gode til sidst:
Det er så hyggeligt at være samme med børnene. Når dagen er slut er jeg træt og brugt men glad. Jeg føler jeg får meget igen. Jeg kan se resultater når vi arbejder med læreplanerne. Jeg kan se jeg gør en forskel. De første år i barnets liv er så vigtige, tænk at få lov til at være med til at sætte præg på de små mennesker.
Jeg bestemer selv min hverdag inden for de givne rammer, men friheden er ret stor. Jeg kan selv vælge hvordan jeg arbejder med læreplanerne, om jeg vil tage på tur eller blive hjemme. Har jeg hoved pine en dag tger vi bare en rolig dag jeg behøver ikke melde mig syg. Mine egne børn må gerne være i hjemmet når de er syge, bare de ikke går og hoster på dagplejebørnene;)

Mine egne børn lærer noget om mennesker og forskellige familieformer. Min store datter tager i skole med bussen fra morgenstunden, og kan komme tidligt hjem hvis hun vil. Hun kan være hjemme i efterårsferien selv om jeg er på arbejde, så går hun bare med i legestue osv.
Min yngste datter kan have en fridag fra børnehaven og deltage i dagplejen eller bare sidde i stuen foran tv.
Langt de fleste forældre er søde og rare og bestemt til at samarbejde med. En del forældre er også gode til at vise at de påskønner mit arbejde.


Lige inden jeg skrev det her læste jeg et indlæg på netbaby hvor en indlægsskriver skriver at hun ikke ville vælge dagpleje pga risikoen for overgreb eller for ikke at opdage et evt overgreb.
Jeg håber jo i sidste ende på at kunne udrydde fordomme om dagplejen for lige den fordom syntes jeg er grim.

Berith

Super godt skrevet og især den med tryllestaven i det andet indlæg...

Ønsker dig en dejlig weekend...
Majbritt(H)

Helt enig med dig Majbritt....

Knus og god weekend til alle I skønne mennesker,,,

Og tak for snakken Majbritt.. :)