Vi skal besøge moster Anika imorgen

Liva er inde i en periode hvor hun snakker rigtig meget om hvem der er hendes moster, og min moster og at min lillesøster er hendes moster osv osv.

Vi har fortalt at hendes moster Anika er død og at hun er begravet nede i jorden.
Vi er kørt forbi kirkegården og jeg har peget ind og fortalt at der ligger moster Anika begravet.

Men hun forstår det jo ikke rigtig. Hun har været med på kirkegården før, men det var da hun var noget mindre, så det husker hun ikke.

Imorgen har jeg så bestemt at vi tager derud, så hun kan se gravstenen og det så måske er lettere for hende at forstå.

Liva skal så fortælle Carsten at vi skal derud...

Liva: "far vi skal besøge moster Anika, så tager vi blomster med til hende.... så vågner hun op"

Far: "nej hun vågner ikke op, men det er en god idé at tage derud"

Liva: "så får hun flere blomster SÅ vågner hun op"

Uha
Den er lidt svær for moren her at klare....

TbCp skriver:

Liva er inde i en periode hvor hun snakker rigtig meget om hvem der er hendes moster, og min moster og at min lillesøster er hendes moster osv osv.

Vi har fortalt at hendes moster Anika er død og at hun er begravet nede i jorden.
Vi er kørt forbi kirkegården og jeg har peget ind og fortalt at der ligger moster Anika begravet.

Men hun forstår det jo ikke rigtig. Hun har været med på kirkegården før, men det var da hun var noget mindre, så det husker hun ikke.

Imorgen har jeg så bestemt at vi tager derud, så hun kan se gravstenen og det så måske er lettere for hende at forstå.

Liva skal så fortælle Carsten at vi skal derud...

Liva: "far vi skal besøge moster Anika, så tager vi blomster med til hende.... så vågner hun op"

Far: "nej hun vågner ikke op, men det er en god idé at tage derud"

Liva: "så får hun flere blomster SÅ vågner hun op"

Uha
Den er lidt svær for moren her at klare....

Nårh hvor er hun sød. det viser jo bare børns tankegang. men det er da en rigtig god ide at tage derud så hun kan se hvad det er for noget og være en del af det også. Selvom det er svært. rigtig meget held og lykke med det og god tur

Chatarina skriver:

Nårh hvor er hun sød. det viser jo bare børns tankegang. men det er da en rigtig god ide at tage derud så hun kan se hvad det er for noget og være en del af det også. Selvom det er svært. rigtig meget held og lykke med det og god tur

Ja det var helt vildt sødt!

Jeg tror også det er godt nok for hende at se, så hun bedre forstår det. Ligenu kan hun ihvertfald ikke forstå hvorfor hun ikke bare kan vågne.

Årh det lille pus, tænk hvad de forestiller sig, og ikke KAN forestille sig...

Jeg håber du klarer den, så Liva forstår at moster Anika ikke vågner op, selvom det jo er det alle ville ønske....

Årh det lille pus, tænk hvad de forestiller sig, og ikke KAN forestille sig...

Jeg håber du klarer den, så Liva forstår at moster Anika ikke vågner op, selvom det jo er det alle ville ønske....

Joo jeg skal nok klare den, men det går godt nok lige i hjertet når hun siger den slags.

Håber at hun forstår lidt mere når vi har været derude, ved ikke hvordan jeg ellers skal foklare sådan noget for en 3-årig

det lyder som en god ide at tage derud...Hvor er Liva bare sød... JA! masser af blomster til moster Annika!

Åhhhhhh..............................det er ved at være den alder, hvor døden begynder at fylde i bevidstheden. Det er en svær størrelse at forstå, fordi det i den alder, virker meget abstrakt.

Før jul var Anna med Jan på kirkegården, med en krans til farfars grav. Der begyndte hun at hulke helt vildt, fordi farfar lå helt alene, nede i den kolde jord. Hun savnede ham, sagde hun. Selvom hun aldrig har mødt ham. Siden dengang, har hun med mellemrum vendt tilbage til det med døden....................og med bævrende læber spurgt, om vi også skal dø en dag. Det er et rigtigt svært emne, fordi at man ikke skal gøre ungerne utrygge i hverdagen ( hvis nu mor dør, mens jeg er i bh-agtigt), men også bevare en vis realisme.

Håber at det gik fint, og at Liva kunne håndtere det. Ja, og ikke mindst dig, Tina.

Knus Mette

anna-jonas skriver:

Åhhhhhh..............................det er ved at være den alder, hvor døden begynder at fylde i bevidstheden. Det er en svær størrelse at forstå, fordi det i den alder, virker meget abstrakt.

Før jul var Anna med Jan på kirkegården, med en krans til farfars grav. Der begyndte hun at hulke helt vildt, fordi farfar lå helt alene, nede i den kolde jord. Hun savnede ham, sagde hun. Selvom hun aldrig har mødt ham. Siden dengang, har hun med mellemrum vendt tilbage til det med døden....................og med bævrende læber spurgt, om vi også skal dø en dag. Det er et rigtigt svært emne, fordi at man ikke skal gøre ungerne utrygge i hverdagen ( hvis nu mor dør, mens jeg er i bh-agtigt), men også bevare en vis realisme.

Håber at det gik fint, og at Liva kunne håndtere det. Ja, og ikke mindst dig, Tina.

Knus Mette

Det blev ihvertfald mere klart for hende hvad det betød at moster Anika var død og lå på kirkegården. Hun satte sig på hug ved stenen.

Da vi gik vinkede hun og sagde "farvel moster Anika"

Og da vi så sad i bilen begyndte hun at græde lidt og jeg spurgte hvorfor hun blev ked af det "mig elsker moster Anika"

Men det gik fint og jeg er glad for vi kom derud, det er alt for længe siden.

Ni-ko-li-ne skriver:

det lyder som en god ide at tage derud...Hvor er Liva bare sød... JA! masser af blomster til moster Annika!

Det var rart at komme derud igen, det var alt for længe siden.

TbCp skriver:

Det var rart at komme derud igen, det var alt for længe siden.

ja, det føler jeg også hver gang jeg er på kirkegården... men i har haft meget at se til søde Tina