Jeg er lidt frustreret.
Mit indlæg bliver langt, men det er en lang historie som er gjort kort....
Vores ældste datter er 3 år og 4 måneder gammel.
Hun har nu i et par måneder kunnet gå uden ble, og uden at have uheld.
Problemet er så bare, at NÅR hun så skal tisse, eller lave stort, så ber hun om at få en ble på, og "ordner det" så i den.
Hun kommer DAGLIGT på wc og på potten. Men det giver sjældent (næsten aldrig) gevinst.
Og hun er et stædigt bæst. Så hun kan holde sig i timevis, hvilket resulterer i, at hun nogle gange GENNEMVÆDER bleen, når hun så langt om længe får én på, og hun endelig giver slip.
Hun er ked af wc, og heller ikke specielt imponeret over potten. Men hun gør det dog, når vi kræver at hun skal. Og det gør vi hver eneste dag. Men som sagt, så "giver hun ikke slip", når hun bruger wc eller potte. Hun holder sig, og giver først slip, når hun får nat-bleen på ......Hun VED jo nok, at den kommer. Jeg tror såmænd at hun har luret det og er snu nok.
Men det dur jo bare ikke. Det er ikke sundt for hendes lille blære, at den skal holde på alt det tis i så mange timer. Og man ved jo selv hvor ukoncentreret man kan blive af at være meget tissetrængende.
Det er jo rigtig FLOT at hun aldrig har uheld og tisser i bukserne.
Og dét samlet med at hun ikke kun fortæller NÅR hun tisser, men også siger til INDEN hun skal, dét fortæller mig også, at hun jo dybest set ER renlig, men baaaare lige mangler at kunne give slip på toilettet fremfor i bleen.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal/bør gøre, for på den ene side, så haster det jo heller ikke - og jeg tror næsten mest at det giver bagslag, hvis vi presser for hårdt på, for at få hende gjort helt renlig. Vi må jo bare tage det i henes tempo, og vente på at HUN er klar til det.
Samtidig så syntes jeg også at hun virker så klar, og har en alder til det, så det måske er det sidste skub hun mangler fra os, at vi beslutter, at det er SLUT med ble fra nu af! - At man må tisse på potten eller i bukserne!! ....Men det virker også bare så kontant og hårdt, syntes jeg. Og jeg vil nødigt gøre hende ulykkelig, eller at hun ender med at føle nederlag eller føle sig forkert, fordi hun stadig kun kan slappe af og være tryg ved, at komme af med det i bleen.
WHAT TO DO ???
Skal man presse lidt på, eller bare følge hendes tempo og vente på, at det kommer af sig selv?
Mærkeligt, for jeg forsøger at tænke, at det ikke er af så stor betydning, og ingenting betyder eller gør. Men alligevel, så er det noget, som vi har afprøvet, snakket og vendt en del herhjemme. Hun er stædig og kan holde sig i timevis. Vi er frustrerede, da både vi selv og omgivelserne tænkte "nu er hun klar!", men så trækker alt det her med at blive renlig bare ud i langdrag. Det har varet længe nu efterhånden, og vi er lige vidt.
Jeg ved ikke HVAD jeg skal gøre?
Eller OM jeg overhovedet skal gøre noget?
Er der nogle af Jer andre, der har stået i lignende renligheds-situation?
Hvor længe tog det?
Hvordan greb I det an?
Jeg vil bare gerne høre andre med erfaringer fortælle, hvad der skulle til, og om I som forældre skulle gøre en indsats, eller bare vente indtil det kom af sig selv?
