Jeg er knust og ulykkelig!

henh01 skriver:

 Synes da det lyder som om du kan få det så meget bedre uden ham. Sorry to say.

Er det hans hus/lejl i bor i? -for ellers kan han jo ikke bare smide jer ud?

Ja, inderst inde ved jeg det jo nok også godt, men man håber jo altid på det bedste - det er svært at sluge ordet alene mor lige nu synes jeg. 

Nej, det er en fælles lejebolig. Alternativet er jeg bliver boede indtil den er opsagt og han flytter hen til sine forældre, men lige nu føler jeg mig bedre stillet ved at flytte op til mine forældre, så jeg kan få lidt støtte og hjælp til mit barn.

Hold da op en mundfuld - sender lige en krammer herfra, og se du og komme væk, for han lyder altså ikke til og være værd og samle på, sorry to say....

Mille83 skriver:

Hold da op en mundfuld - sender lige en krammer herfra, og se du og komme væk, for han lyder altså ikke til og være værd og samle på, sorry to say....

Det er ikke særlig sjovt at sluge og det er underligt så langt man er villig til at gå, fordi det hele virker så uoverskueligt.. Men, nu tog han jo så valget for mig, så nu må det blive sådan.

Anonym skriver:

Det er ikke særlig sjovt at sluge og det er underligt så langt man er villig til at gå, fordi det hele virker så uoverskueligt.. Men, nu tog han jo så valget for mig, så nu må det blive sådan.

Du skal nok klare den. - Og selvom han måske i morgen fortryder lyder det ikke som et "sundt" forhold og blive i. 

Dig og baby er nok bedre tjent med og tage hjem til dine forældre hvor i er ønsket, ellers er i nød til og have en LANG snak om hvordan tingene skal være. 

Jeg kender jo kun den de af historien som du beskriver her, så det er kun det jeg kan råde efter..

Ved godt det er svært , men du gør dig selv en tjeneste i det lange løb ved at tage benene på nakken og komme væk derfra hurtigst muligt   Han er ikke noget værd hverken som kæreste eller far

Læste lige dit indlæg,og ville ikke smutte uden lige at gi dig et klap på skulderen.

Det er en træls tid ligenu, men er sikker på du vil se lyset, når det hele er overstået.

Du skal nok klare at være alene mor,og det er jo altid dejligt man har sine forældrer til at hjælpe en.

Held og lykke med det hele.

herfra

Mille83 skriver:

Du skal nok klare den. - Og selvom han måske i morgen fortryder lyder det ikke som et "sundt" forhold og blive i. 

Dig og baby er nok bedre tjent med og tage hjem til dine forældre hvor i er ønsket, ellers er i nød til og have en LANG snak om hvordan tingene skal være. 

Jeg kender jo kun den de af historien som du beskriver her, så det er kun det jeg kan råde efter..

Ja, jeg ved godt der er to sider af en sag og det lyder sikkert også som om han er jordens dårligst fyr - men der er jo også gode sider og han ser det sikkert helt anderledes end mig.

Men du har ret, med mindre der sker noget virkelig drastisk er vi nok bedre tjent med os selv i længden. 

Muffi<3 skriver:

Ved godt det er svært , men du gør dig selv en tjeneste i det lange løb ved at tage benene på nakken og komme væk derfra hurtigst muligt   Han er ikke noget værd hverken som kæreste eller far

Ja, jeg ved det.. Det er bare virkelig hårdt at måtte erkende. Det var ikke lige det man regnede med da jeg stod med en positiv test og et lille barn for 10 måneder siden..

Men jeg ved godt du har ret, men trænger nok bare til et los bagi, så jeg kan komme afsted.

CecilieLaugesen skriver:

Det lyder godt nok rigtig træls og rigtig ulykkeligt men måske er det godt nok med noget tid hver for sig?

Ja, det tror jeg det er.. Men lige nu og her er det bare ikke særlig sjovt og rigtig svært at overskue at skulle være alene.