Forhold og afstand...:)

Eva. skriver:

Jeg var som også bare nysgerrig for at høre andres erfaringer og valg og løsninger... men der er jo klart forskel på at være ung uden børn og så et par gamle nisser som mig og min med en masse børn med os..

lige præcis (;

- Når der er børn indblandet flytter med ikke bare wupti sammen osv.

Men det kommer også helt an på hvordan forholdet fungere.

Nogle synes det er rart at glæde sig til at se hinanden og der godt må gå tid, andre kan slet ikke fungere sådan

Eva. skriver:

Hej piger..

Jeg kunen godt tænke mig at høre jer der har haft lang afstand til en kæreste hvad I gjorde...hvad endte det med og hvordan fungerede det da det stod på at skulle pendle til hinanden..

Jeg har jo måtte æde en masse af mine egne ord...dejligt at blive klogere og især i kærlighedsøjemed...

Men nu står jeg så bare her hvor jeg gerne vil høre hvordan andre har tacklet ikke at have en kæreste som man bare lige kan besøge for en halv time..

Der er 100km og en times kørsel imellem, så det er jo ikke så voldsomt igen.. men alligevel..

God dag til alle...

Jeg havde en kæreste der boede 4 timer i væk i tog. Vi var sammen lidt over et halvt år, og det fungerede fint nok at man fik savnet hinanden. MEN! Det kræver, at man er i stand til at vise følelser. Vi gik fra hinanden, fordi han var totalt følelsesmæssigt utilgængelig. Jeg fik aldrig at vide, at han savnede mig, selvom vi kun sås hver 2. weekend. Han sagde aldrig jeg var dejlig, bekræftede mig aldrig, og det fik jeg nok af til sidst. Min erfaring siger mig, at når man nu ikke kan være sammen og VISE sin kærlighed, så er man nødt til at give bare et minimum af udtryk for den

Men hey, det var for det bedste, for nu har jeg jo mødt manden i mit liv, som aldrig glemmer at bekræfte mig, selvom vi sover i samme seng hver nat

Secrets skriver:

Jeg havde en kæreste der boede 4 timer i væk i tog. Vi var sammen lidt over et halvt år, og det fungerede fint nok at man fik savnet hinanden. MEN! Det kræver, at man er i stand til at vise følelser. Vi gik fra hinanden, fordi han var totalt følelsesmæssigt utilgængelig. Jeg fik aldrig at vide, at han savnede mig, selvom vi kun sås hver 2. weekend. Han sagde aldrig jeg var dejlig, bekræftede mig aldrig, og det fik jeg nok af til sidst. Min erfaring siger mig, at når man nu ikke kan være sammen og VISE sin kærlighed, så er man nødt til at give bare et minimum af udtryk for den

Men hey, det var for det bedste, for nu har jeg jo mødt manden i mit liv, som aldrig glemmer at bekræfte mig, selvom vi sover i samme seng hver nat

Åh ja, det kan jeg godt se må have været problematisk.. men heldigvis er han og jeg ikek sådan..det er nogle glødende sms'er og så snakker vi et par timer sammen i telefon hver dag... skøøøønt at være forelsket..

Og ja, der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget..er det ikke det man siger..

Sabina92 skriver:

lige præcis (;

- Når der er børn indblandet flytter med ikke bare wupti sammen osv.

Men det kommer også helt an på hvordan forholdet fungere.

Nogle synes det er rart at glæde sig til at se hinanden og der godt må gå tid, andre kan slet ikke fungere sådan

Jeg tænker det er nemmere når der er børn..altså i forhold til ikke at ses dagligt, da jeg og han jo har et liv som egentlig er fyldt helt ud af arbejde, børn, studie, venner osv...så selvom der ers avn, så er der nok fyld i hverdagen..

Eva. skriver:

Hej piger..

Jeg kunen godt tænke mig at høre jer der har haft lang afstand til en kæreste hvad I gjorde...hvad endte det med og hvordan fungerede det da det stod på at skulle pendle til hinanden..

Jeg har jo måtte æde en masse af mine egne ord...dejligt at blive klogere og især i kærlighedsøjemed...

Men nu står jeg så bare her hvor jeg gerne vil høre hvordan andre har tacklet ikke at have en kæreste som man bare lige kan besøge for en halv time..

Der er 100km og en times kørsel imellem, så det er jo ikke så voldsomt igen.. men alligevel..

God dag til alle...

Min kæreste og jeg boede også en lille times kørsel fra hinanden, i starten kørte han ned og besøgte mig og når jeg havde børnefri kørte jeg op til ham, men efter et par måneder på den måned blev vi enige om, at han lige så godt kunne flytte ind hos mig, da han efterhånden var mere her end hjemme og det har fungeret perfekt. Børnene elsker ham og omvendt og til sommer bliver familien udvidet med endnu et medlem.

Men ingen forhold er jo ens og I skal gøre det der føles rigtig for jer og dine børn.

smølfine skriver:

Min kæreste og jeg boede også en lille times kørsel fra hinanden, i starten kørte han ned og besøgte mig og når jeg havde børnefri kørte jeg op til ham, men efter et par måneder på den måned blev vi enige om, at han lige så godt kunne flytte ind hos mig, da han efterhånden var mere her end hjemme og det har fungeret perfekt. Børnene elsker ham og omvendt og til sommer bliver familien udvidet med endnu et medlem.

Men ingen forhold er jo ens og I skal gøre det der føles rigtig for jer og dine børn.

Havde han ikke børn.. for det lyder da som en rigtig solstrålehistorie..

Eva. skriver:

Hej piger..

Jeg kunen godt tænke mig at høre jer der har haft lang afstand til en kæreste hvad I gjorde...hvad endte det med og hvordan fungerede det da det stod på at skulle pendle til hinanden..

Jeg har jo måtte æde en masse af mine egne ord...dejligt at blive klogere og især i kærlighedsøjemed...

Men nu står jeg så bare her hvor jeg gerne vil høre hvordan andre har tacklet ikke at have en kæreste som man bare lige kan besøge for en halv time..

Der er 100km og en times kørsel imellem, så det er jo ikke så voldsomt igen.. men alligevel..

God dag til alle...

Jeg er godt nok meget ung men min første rigtig kæreste boede på sjælland mens jeg boede i jylland, for det meste kom jeg til ham i weekenderne også skiftede vi til at betale turen frem og tilbage, jeg syntes det var vidunderligt at have dette forhold netop fordi det var nyt hele tiden og hver gang vi så hinanden da vi jo boede så langt væk fra hinanden, men med tiden ønske vi begge mere og han kunne ikke sådan lige flytte fra sit arbejde og jeg kunne ikke tag mig sammen til at tag skridtet til at flytte over til ham, også derfor valgte vi begge at vi havde haft den bedste tid med hinanden og for ikke at ødelægge det så vil vi gå hver til sit..

Jeg syntes et forhold med afstand er fint men man skal både have snakken og gøre sig tanker om hvad så når det ikke længer er nok, kan i mødes på midten, kan en af jer flyttet efter den anden og hvad har i af forpligtelser hver især hvor i bor nu...

Tillykke og held og lykke

Eva. skriver:

Havde han ikke børn.. for det lyder da som en rigtig solstrålehistorie..

Nej, han var kun sig selv og sin hund og der var intet der holdt han til der hvor han kom fra. Så ja en rigtig solskinshistorie

smølfine skriver:

Nej, han var kun sig selv og sin hund og der var intet der holdt han til der hvor han kom fra. Så ja en rigtig solskinshistorie

Ja.. skønt for jer...og ja, så er det jo meget nemmere at rykke væk..

WiitrioeN skriver:

Jeg er godt nok meget ung men min første rigtig kæreste boede på sjælland mens jeg boede i jylland, for det meste kom jeg til ham i weekenderne også skiftede vi til at betale turen frem og tilbage, jeg syntes det var vidunderligt at have dette forhold netop fordi det var nyt hele tiden og hver gang vi så hinanden da vi jo boede så langt væk fra hinanden, men med tiden ønske vi begge mere og han kunne ikke sådan lige flytte fra sit arbejde og jeg kunne ikke tag mig sammen til at tag skridtet til at flytte over til ham, også derfor valgte vi begge at vi havde haft den bedste tid med hinanden og for ikke at ødelægge det så vil vi gå hver til sit..

Jeg syntes et forhold med afstand er fint men man skal både have snakken og gøre sig tanker om hvad så når det ikke længer er nok, kan i mødes på midten, kan en af jer flyttet efter den anden og hvad har i af forpligtelser hver især hvor i bor nu...

Tillykke og held og lykke

Tak... og ja, du har helt ret...der er en del der skal tales om og tænkes på...nu er det jo ikke i morgen eller om et halvt år, men alligevel så skal man jo forholde sig til virkeligheden..