Hvor meget tænker i på...??

Musen85 skriver:

Jeg har tit tænkt på det.. men vælger lidt for min egen skyld at ignorere det. Syntes det er en ulidelig tanke og selv-pineri, for mit eget vedkommende. beholder tanken med at det nok skal lykkes engang, når Skejby engang tager sig sammen til at vi kan komme igang med behandling

Vi har ingen plan, hvis dette ikke virker.. Endten hedder det adoption eller "gøre det selv" - men med 50% chance for at vi skal afbryde graviditeter i 12 uge, pga sygt foster.. Så vi sætter alt vores håb i Behanlingen på Skejby

Jeg  for, at behandlingen giver jer en lille guldklump!

Jeg tænker også en del på det, men prøver at skyde tanken lidt væk. Kan få det rigtig rigtig dårligt, og blive utrolig ked af det, når jeg tænker sådan. Så jeg siger rigtig tit til mig selv, selvfølgelig skal det nok lykkedes, vi skal bare have lidt hjælp

Men tanken er der tit

Lisbeth1985 skriver:

Det lyder som om, at du har en fantastisk mand Hvorfor er dette jeres eneste mulighed? Kan i ikke adoptere?

 Lisbeth

Nej vi kan ikke adoptere.

ønskebarn74 skriver:

Nej vi kan ikke adoptere.

Ihh..  Bliver så gal over, at adoptionsreglerne er så strenge!!

Da vi gik igennem behandlinger havde vi en aftale om at vi ville prøve de tre forsøg som vi fik i det offentlige, og lykkedes det ikke, så ville vi adoptere. Vi blev gravide i andet forsøg, så om vi rent faktisk havde holdt os til planen ved jeg jo ikke. Jeg kunne bare ikke holde tanken ud om mange flere bahandlinger. Her anden gang købte vi tre behandlinger plus alle de behandlinger med fryseæg som vi havde brug for. Her lykkedes det i allesidste behandling og var det ikke lykkedes, så havde vi også en aftale om at stoppe.

Tankerne om: hvad nu hvis det ikke lykkedes os  Hvor meget skal vi igenne tillod jeg ikke mig selv at have ret meget. Hvis jeg havde ladet de tanker rumstere i hovedet var jeg ikke kommet igennem forløbet, så jeg gjorde ALT for at fortrænge det. Men det er jo helt naturligt at alt ramler ind i mellem. Det ville være unaturligt hvis man ikke engang i mellem blev overvældet af sorg og håbløshed. Jeg fortalte hele tiden mig selv, at det ikke var et spørgsmål om hvorvidt vi fik børn, men hvornår og hvordan. Og jeg troede på det.

Jeg krydser for jer og vil lige minde dig på at for enden af alle de her behandlinger ligger en lille baby og venter på dig

Marianne

Lisbeth1985 skriver:

Ihh..  Bliver så gal over, at adoptionsreglerne er så strenge!!

Helt enig og så for noget der skete da jeg var 16år gammel...

Selvfølgelig tænker jeg på, hvis nu behandlingen ikke lykkes.. Men samtidig vælger jeg også at tro på at det nok skal lykkes!!

Inden min kæreste og jeg startede i behandling, havde vi snakket om hvad vi gør hvis nu .. og hvis nu...

Vi vil gøre alt for at opforstre en lille, - også hvis det betyder adoption

god tråd..kan så godt kende den tanke

 har tit tænkt om jeg var den eneste der af og til ikke kunne holde negativiteten på afstand. Føler tit at jeg er ved at blive tosset. Den ene babytanke afløser den anden og jeg kan ikke stoppe det.

Vil tilslutte mig alle jer, som ofte har denne tanke men slet ikke kan rumme den. Jeg Kan af og til blive så ked af det og håbløs og har bare brug for at min kæreste siger, at vi nok skal blive forældre på den ene aller anden måde. Desværre vil han umiddelbart hverken adoptere eller bruge donor, men vil heller ikke 100% afvise det. Kan slet ikke forstå ham, men må tro på at han modnes i processen og ændre mening hvis det ikke lykkes. Det må jeg tro på for ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg skal bare være mor, kan ikke stille mig tilfreds med et liv unden børn men kan jo heller ikke undvære ham. Nå men som han siger må vi lade vores fremtidige selver tage os af fremtidens bekymringer. Korrekt, men fandme lettere sagt end gjort!

Håber på et babybringede forår til alle..

MarianneSonne skriver:

Da vi gik igennem behandlinger havde vi en aftale om at vi ville prøve de tre forsøg som vi fik i det offentlige, og lykkedes det ikke, så ville vi adoptere. Vi blev gravide i andet forsøg, så om vi rent faktisk havde holdt os til planen ved jeg jo ikke. Jeg kunne bare ikke holde tanken ud om mange flere bahandlinger. Her anden gang købte vi tre behandlinger plus alle de behandlinger med fryseæg som vi havde brug for. Her lykkedes det i allesidste behandling og var det ikke lykkedes, så havde vi også en aftale om at stoppe.

Tankerne om: hvad nu hvis det ikke lykkedes os  Hvor meget skal vi igenne tillod jeg ikke mig selv at have ret meget. Hvis jeg havde ladet de tanker rumstere i hovedet var jeg ikke kommet igennem forløbet, så jeg gjorde ALT for at fortrænge det. Men det er jo helt naturligt at alt ramler ind i mellem. Det ville være unaturligt hvis man ikke engang i mellem blev overvældet af sorg og håbløshed. Jeg fortalte hele tiden mig selv, at det ikke var et spørgsmål om hvorvidt vi fik børn, men hvornår og hvordan. Og jeg troede på det.

Jeg krydser for jer og vil lige minde dig på at for enden af alle de her behandlinger ligger en lille baby og venter på dig

Marianne

Hej Marianne.

Tak for dit indlæg. Det giver håb at vide, at i har været igennem så meget og at resultatet har været tre guldklumper

 Lisbeth