Hunde og babyer

Vi viste godt hvilken slags hund det var vi købte da vi fik Gumle og for den sags skyld da vi fik Smølf.Selvom Smølf han se ud som en rotweiler har han et sind af en labrador. Og han har flere gange været sammen med helt små børn uden problemmer.
Ved godt at de skal have en fast opdragelse.
Vi har mange regler for vores hunde, og de ved hvad de må og ikke må.
Men vi har lært dem det med ros og god bider.
Og tonsvis af kærlighed.
En af vores gode venner har Gumles mor og vi har passet hende rigtig meget for ham igenem tiden.

Smølf (8-9år) Gabbie 5år og 3mdr. (Gumles mor som lige var på besøg i 1uge)

Så kender både moren og faren til vores amstaff rigtig godt og kender deres sind. Og de er meget rolig og konflikt sky.( de gå hvis man skændes blander sig aldrig e.lign)

Og synes ikke en Amstaff er svær at have slet ikke vores lille Gumle som vi har kendt fra før hun blev født.
Hun ligger næsten altid bare og slapper af som her:


Men nu var det også noget af et side spor denne debat er kommet ud på.

Lavede indlæget for at få råd til hvordan jeg fik min kommende søn acepteret af mine hund.
Ikke for at diskutere hunderacer.
Synes ikke det er relvant.
Ved godt at mine hunde er nogen racer som man skal holde i "kort snor" og det har jeg altid taget mine forholdsregler med.
Og så kunne det være rart hvis debaten ellers kom ind på det originale spørgsmål.

monstar99 skriver:

Vi viste godt hvilken slags hund det var vi købte da vi fik Gumle og for den sags skyld da vi fik Smølf.Selvom Smølf han se ud som en rotweiler har han et sind af en labrador. Og han har flere gange været sammen med helt små børn uden problemmer.
Ved godt at de skal have en fast opdragelse.
Vi har mange regler for vores hunde, og de ved hvad de må og ikke må.
Men vi har lært dem det med ros og god bider.
Og tonsvis af kærlighed.
En af vores gode venner har Gumles mor og vi har passet hende rigtig meget for ham igenem tiden.

Smølf (8-9år) Gabbie 5år og 3mdr. (Gumles mor som lige var på besøg i 1uge)

Så kender både moren og faren til vores amstaff rigtig godt og kender deres sind. Og de er meget rolig og konflikt sky.( de gå hvis man skændes blander sig aldrig e.lign)

Og synes ikke en Amstaff er svær at have slet ikke vores lille Gumle som vi har kendt fra før hun blev født.
Hun ligger næsten altid bare og slapper af som her:


Men nu var det også noget af et side spor denne debat er kommet ud på.

Lavede indlæget for at få råd til hvordan jeg fik min kommende søn acepteret af mine hund.
Ikke for at diskutere hunderacer.
Synes ikke det er relvant.
Ved godt at mine hunde er nogen racer som man skal holde i "kort snor" og det har jeg altid taget mine forholdsregler med.
Og så kunne det være rart hvis debaten ellers kom ind på det originale spørgsmål.

vi er da en del, der har givet vores besyv med ang intergrationen af din lille bebs(L)

Jannie - som godt kan forstå du ææææælsker dine hunde, de ser også dejlige ud. Og du lyder som værende meget bevidst om tingene, så det skal nok gå;)

Heaven skriver:
vi er da en del, der har givet vores besyv med ang intergrationen af din lille bebs

Jannie - som godt kan forstå du ææææælsker dine hunde, de ser også dejlige ud. Og du lyder som værende meget bevidst om tingene, så det skal nok gå

Det er jeg også meget glad for og tak for alle de gode indlæg :D
Men er bare så træt af at skulle forsvare mit hunde valg, når jeg er meget bevist om hvilke hunde jeg har.

Der kommer lige et sidste pip fra mig.

Lavede indlæget for at få råd til hvordan jeg fik min kommende søn acepteret af mine hund.
Ikke for at diskutere hunderacer.
Synes ikke det er relvant.

Syntes det er virkelig relevant :-o Du er da nødt til at se på racens specielle kendetegn, for at kunne finde ud af, hvordan du gør det bedst med din søn. Det er med udgangspunkt i racen, at du tager dine forholdsregler mht. børn.

Og så kunne det være rart hvis debaten ellers kom ind på det originale spørgsmål.

Så burde du måske præcisere dine spørgsmål fremover, så du undgår "ubehagelige" svar - som jeg tolker du syntes mit svar var. Dit spørgsmål er faktisk meget åbent, hvis du læser det efter.

Men er bare så træt af at skulle forsvare mit hunde valg

Er det mig du hentyder til??? Så må du gerne præcisere HVOR jeg beder dig om det? Mit allerførste indlæg gik 100% på at oplyse om evt ting, du bør være opmærksom på. HVOR er jeg anklagende (?) Og dette vil jeg meget gerne have svar på, da jeg ikke selv kan finde det.

Du skriver selv

Vi viste godt hvilken slags hund det var vi købte da vi fik Gumle og for den sags skyld da vi fik Smølf.

Hvorfor så fare så meget i flint over mit indlæg??? Det forstår jeg ikke (?) Hvis det jeg skriver er noget du ved i forvejen, så er det da bare at sige det (skrive det)...så er den da ikke længere (?)

Må indrømme, jeg er noget forbavset over den måde du reagerer på mht mit svar. Jeg har ikke bestilt andet end at gøre opmærksom på, at jeg er IKKE ude på at hænge hverken hunderacer eller ejere ud - kun at komme med nogle oplysninger, jeg selv ville blive MEGET glad for at få, hvis ikke jeg kendte til dem i forvejen...
Om du vil det eller ej, så er dine hunderacer i den risikable ende af skalaen, når det kommer til børn. Havde du haft fx. en fox terrier, puddel eller ren labrador havde jeg aldrig vrikket med et øre. Ud fra min uddannelse og mine erfaringer, så "bippede" samtlige røde lamper ved mig, da jeg læste racerne. Så (IGEN), mit udgangspunkt var kun at gøre dig opmærksom på ting, du bør være OBS på mht jeres lille barn. Mit fokus er UDELUKKENDE på forholdet mellem barn og hund - IKKE på at hænge dig ud eller være personlig...hvilket jeg heller ikke syntes jeg på noget tidspunkt har været. Men, correct me, hvis ikke det passer ;)


Sandra:

hvad for nogen hunderacer du selv mener er bedst som familie hunde??

Min all time favorite vil altid være labradoren. Personligt foretrækker jeg den gamle type over formel 1´eren, da formel 1´eren virkelig skal stimuleres for at trives.
Men grundlæggende, jo mere rolig og stabilt et sind en hunderace har - som fx. selskabshundene, der nærmest er avlet til at ligge og se "pæne" ud ;) - jo bedre er den selvfølgelig.

Du nævner selv fox terrieren. Denne er også en jagthund, men i den "gode" ende mht. børn. Det er en højenergisk hund - som jeg sikkert ikke behøver fortælle dig *S* - og bliver dens behov opfyldt, er det på ingen måde et problem at have den som familiehund.

Så vil jeg tune ud igen.

Vh
Rikke - som er noget overrasket over responsen på mit indlæg (?)

Rikke Lynghol skriver
Min all time favorite vil altid være labradoren. Personligt foretrækker jeg den gamle type over formel 1´eren, da formel 1´eren virkelig skal stimuleres for at trives.
Men grundlæggende, jo mere rolig og stabilt et sind en hunderace har - som fx. selskabshundene, der nærmest er avlet til at ligge og se "pæne" ud - jo bedre er den selvfølgelig.

Nu er det sådan at Labradoren er den hund som flest folk bliver bidt af.
Så jeg synes ikke den er mere "sikker".

[citat][f][småt]heaven skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Miiikro skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Rikke Lyngholm skriver:[/småt][/f] Helle: Selvfølgelig vil jeg gerne svare *S* Først vil jeg nu lige pointere: jeg forsøger IKKE at hænge div. hunderacer ud. Jeg elsker hunde og har selv haft en rottweiler blanding - jeg ville såmænd bare give et fagligt synspunkt på de ting jeg mener, man bør være opmærksom på, når man har med de pågældende racer at gøre :) Der ud over synes jeg at kamphundene er nogle af de smukkeste hunderacer. Monstar: Vil også lige nævne at jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har nogle skønne og dejlige hunde. Min hensigt var ikke at gå efter jeres hunde personligt, men at fortælle lidt omkring deres sind. Og nu til spørgsmålene: [citat]Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...[/citat] Det skriver jeg heller ikke - det var hvertfald ikke meningen, at det skulle lyde sådan :). Den grundlæggende forskel på området er, at kamphunde mangler et gen og rottweilere er meget beskyttende. Rottweilere er en race man skal være varsom med, da de er hyrdehunde, som er SUPER beskyttende overfor bl.a. deres ejere, men også for deres eget territorium - som fx deres kurv/tæppe m.m. Der ud over er det en race, der hurtigt tager styringen i familien, hvis ikke de bliver opdraget korrekt. Du nævner selv mediernes påvirkning. Du har til dels ret i, at deres dækning af de forfærdelige skader, de kan gøre på mennesker, kan være med til at danne et træls billede af dem. Samtidig vil jeg nu sige, at fx. rottweilere og kamphunde, er også nogle af de hunde, der kan forvolde de værste skader (bl.a. pga kraften i deres bid, hvor kamphunde helt specifikt kan låse deres kæber), så måske derfor de er så meget i fokus?? Fx. den seneste forfærdelige sag fra Bornholm, hvor en lille pige bliver frygtelig skambidt af to rottweilere. Det var hunde som var vant til pigen og hun vant til dem. Som jeg ser det - samt div andre adfærdsterapeuter, der har kommenteret det i pressen efterfølgende - så var den helt store fejl, at hun gik ind i deres udendørsindhegning. Disse to hunde kan have været super skønne og kærlige familiehunde, men som skrevet før, er de ULTRA beskyttende overfor deres territorium - i dette tilfælde indhegningen. Dette kan man sådan set ikke klandre hundene for, for det ligger i deres natur. Så egentlig er dette et (tragisk) skoleeksempel på, hvorfor man skal være opmærksom med rottweilere. Naturligvis har den daglige træning og opdragelse meget at sige, men den kan ikke fjerne de karaktertræk, som hunden er født med via dens arv. [citat]Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.[/citat] Det er fuldstændig korrekt - men der er altså forskel på om vi snakker om jagt/hyrde/kamphunde eller om vi taler om fx. selskabshunde. Nogle hunderacer ER mere "børnevenlige" end andre. :) Du nævner selv schæfer og gravhund. Den ene er en hyrdehund, den anden er en jagthund - igen, hunde man bør være opmærksomme på, når det kommer til børn. [citat]hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund.[/citat] Jeg vil ikke bruge ordet "farlig", jeg vil mere sige, at man skal være påpasselig ;) Monstar: Du nævner jeres amstaff ikke er så gammel endnu. Dette er bestemt en fordel for jer mht at få et barn. Hunde modnes først helt i deres sind, fra de er 2-2½ år gamle. Dog vil jeg tillade mig at nævne, at er det en "polen-amstaff" I har, så ville jeg være ekstra opmærksom. De fleste hvalpe fra Polen (eller andre østlande, der eksporterer dem), har oftest haft en forfærdelig hvalpetid, hvor de bla bliver taget alt, alt for tidligt fra deres mor. Dette sætter sig spor, der ikke kan trænes eller elskes væk. [f]Heldigvis [/f] er det på retur med øst-hundene. Hvis jeres hund er fra en dansk registreret kennel, så har I bestemt de bedste odds med jer ;) Nu nævner jeg specifikt de to hunderacer, da det er de to racer som Monstar har. En anden hunderace som man også skal være varsom med er fx golden retriever. Mange ved det ikke, da den oser af godhed, men dens sind er også meget vagtsomt, som fx. rottweilere. Jeg kan ikke understrege nok, at jeg ikke er ude på at hænge div. hunderacer ud. Jeg reagerede på indlægget, da jeg har set ALT for mange, der har mere eller mindre forfærdelige oplevelser med deres hunde, fordi de ikke er nok bevidste om hundens naturlige arv og sind. Mit eneste fokus var blot at gøre opmærksom på, at vælger man hundetyper, som dem vi har snakket om, mener jeg også man bør gøre sig klar, at det kræver en vis påpasselighed overfor børn. Lige til sidst: [citat]Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn?? [/citat] Naturligvis ikke ;) kan godt se det vist ikke var helt godt formuleret fra min side af. Dér jeg vil hen er, at ældre børn - også de yngste teenagere - ikke burde være alene med den type hund. Så tror jeg vist jeg nåede rundt i det hele. Hvis jeg har misset noget, så må I lige gøre mig opmærksom på det ;) Vh Rikke [/citat] Tusind tak, Rikke.:) Ja, det er klart at der er specielle karakteristika ved de forskellige hundetyper (hyrdehunde, jagthunde, kamphunde, selskabshunde osv.). Og føler heller ikke at du hænger hunderacer ud når du forklarer det så godt, som du nu har gjort.:D Og ja, rottweileren er meget beskyttende. Men det kan også være godt, når det er på den gode måde. Det med at være beskyttende overfor sit tæppe eller mad eller kødben har jeg slet ikke oplevet. Men derimod overfor hus og ejere. Og føler mig lidt beroliget når du nu fortæller at bla. schæfer, golden retriever og gravhund også KAN være skyld i aggressive bid. Det er nemlig de hunde jeg selv har haft dårlige erfaringer med. Hmmm, nu hænger jeg selv hunderacer ud.:-o Men prøver bare lige at sige, at det altså ikke kun er rottweilerne, der KAN være farlige. Piv, er nemlig så ked af at den er så udskældt, fordi nogle ikke magter den:'(... Og især fordi nogle bruger den som potensforlænger... Synes det er så ynkeligt:@. Og så endelig også fordi ikke-hundekendere tror at rottweileren er en kamphund, hvilket den altså IKKE er:)! Bare ordet kamphund lyder så forkert.... Når man lige tænker over det.. Hvilket jeg lige kom til at gøre..:'( Helle... [/citat] hej Helle..... Lige et tillægs-spørgsmål fra en anden hunde-elsker(L) Hvordan har i egentlig opdraget jeres hund?? Har i været "hårdere" i dens pådragelse, end i ville være ved andre hunderacer?? Har i aldrig tænkt i dens dårlige rygte, inden i fik den som familiehund?? Jeg har selv overvejet racen i tidernes morgen - synes det er rigtig flot, dejlig og fasinerende hund, og jeg har kun haft gode oplevelser med racen. Og så kan jeg jo godt lide, det er en hund, man kan klappe, uden den flyver hen af gulvet8D - men har fået bildt mig selv ind, at jeg ikke ville kunne være hård nok i opdragelsen, og den derfor måske ville ende med at tage magten, hvis du forstår?? Jannie - nysgerrig:P [/citat] Hej Heaven. Nææh, tror ikke vi har været hårdere ved hende end når man opdrager andre hunde. Hun har helt sikkert haft brug for klare grænser og at man mener det man siger HVER ENESTE gang. Og hun er så sandelig ikke altid en lydig englevuffer...:P Jeg ved at rottweilerhanhunden er meget dominerende og vil på et tidspunkt teste sin ejer og se om han kan tage styringen. Det var en af grundene til at vi ville have en hunrottweiler. Og vi har aldrig prøvet at hun har villet tage styringen. Jo, vi tænkte da lidt over rygtet, men ikke vildt meget. Vi mærkede først rigtigt det dårlige ry efter vi havde fået hende. Fremmede folk kom hen og klappede og aede den lille søde bassehvalp og spurgte hvilken race hun var. Efter svaret var det altid: uha, sådan en farlig en og de trak fingrene til sig og ilede afsted. Det var altså overraskende for os! Her er vores vuffer: http://i38.tinypic.com/2f0dt9s.jpg

hej igen Helle...

Har citeret dit indlæg, og lavet en besvarelse, men den ville ikke sende det - meldte fejl??

Men anyways:

tak for svar, lidt rart at læse din vinkel... og NEJ hvor er hun lækker, det er så fint et billede....(L)

Tror egentlig det er vigtigt, for alle hunde, at man ikke er tvetydig, og at man mener det man siger, HVER ENESTE GANG, som du skriver.... ellers bliver de bare forvirrede, er min overbevisning. Tror ikke kun det gælder rottweilerracen....

mente nok der var noget med en magtkamp, men det er så mest hannerne;)

Og hvad er det da for en opførsel fra folk (?)(?) Hvem kan da være bange for en lille dejlig hundehvalp....

Knuz Jannie - der egentlig tror 90% af en hunds væremåde skyldes ejerne - på både godt og ondt.

Monstar: Der er noget jeg bliver nødt til at vide:

Nu er det sådan at Labradoren er den hund som flest folk bliver bidt af

Hvor har du den oplysning fra?

I Danmark laves der ikke statestik over hundebid, så jeg vil gerne vide, hvor du har din oplysning fra??
Hvis du har beviser for det, har du kendskab til noget jeg ikke kender til - og det vil jeg da gerne vide mere om :)

Følgende er sakset fra nettet:

Hundebid kan resultere i voldsomme skader på børn. Østrigske forskere har lavet en liste over, hvad de anser for de farligste familiehunde. Listen viser, at risikoen for at blive bidt af for eksempel en dobermann er fem gange højere end at blive bidt af en labrador.


1. Schæferhund: 2,83
2. Dobermann: 2,71
3. Spidshunde: 1,81
4. Pekineser: 1,56
5. Gravhund: 1,35.
6. Schnauzer: 1,33
7. Collie: 1,30
8. Jagthund: 1,29
9. Puddel: 0,98
10. Rottweiler: 0,92
11. Beagle: 0,80
12. Terrier: 0,61
13. Bernersennenhund: 0,58
14. Labrador/retriever: 0,49
15. Blandingshund: 0,46
16. Spaniel: 0,31
17. Shi Tzu: 0,26
18. Malteser: 0,00


Fodnote: Forskerne er kommet frem til risikoen ved at dividere andelen af hunde af en hvis race med hvor ofte hunde af samme race har bidt et barn. Kilde: Pediatrics



Som du nok kan se, er der ingen kamp/muskel hunde på listen. Dette er fordi forskerteamet ikke anser disse hundetyper for familiehunde.

Når dette er sagt, bliver det mit sidste indlæg i denne debat. Ikke fordi jeg ikke gerne vil debattere det, men jeg har på fornemmelsen at det er spildt krudt.

Jeg bliver mødt af en masse påstande, og en enkelt gang har du decideret modsagt dig selv (ved først at skrive at du 100% stoler på din hund og efterfølgende, at man ikke kan stole 100% på nogle hunde). Dine påstande svæver frit i luften uden du har nogle beviser for dem, så på mig virker det som om, at det er rigtigt fordi "det mener jeg"(og måske fordi jeg bare ikke skal have "ret"???)

Mit udgangspunkt er ikke, og har ikke været, at få ret. Det har været at komme med nogle relevante oplysninger, I TILFÆLDE AF du ikke selv var opmærksom på det. Og mit eneste fokus har været at mindske risikoen for uheldige episoder jeres barn og hundene imellem Jeg har læst mine indlæg flere gange nu, og jeg kan vitterlig ikke finde, HVOR jeg bliver personlig så du har grund til at føle dig angrebet (?)

Jeg vil nu have lov til at sige, at der er en livslang passion for dyrs - og især hundes - adfærd, en uddannelse på én af Danmarks bedste adfærdsskoler, 100-vis af undervisningstimer i adfærdsregulering/hundetræning/racekendskab, kursusdeltagelse forskellige steder i landet m.m. bag mine udtalelser + at jeg kan BEVISE mine påstande.
Hvad har du?

Jeg mener på ingen måde at, hvad jeg siger er 100% rigtigt - men BEVIS det, hvis ikke det er. Jeg er altid åben for nye og veldokumenterede oplysninger, det er jo bl.a. det man som menneske udvikler sig af ;)

Desuden mangler jeg stadig at få at vide, hvor præcist jeg anklager dig for dit hundevalg (?) - siden du føler du skal forsvare dig selv.

Vh
Rikke

Ja, det er klart at der er specielle karakteristika ved de forskellige hundetyper (hyrdehunde, jagthunde, kamphunde, selskabshunde osv.).
Og føler heller ikke at du hænger hunderacer ud når du forklarer det så godt, som du nu har gjort.

Og ja, rottweileren er meget beskyttende. Men det kan også være godt, når det er på den gode måde. Det med at være beskyttende overfor sit tæppe eller mad eller kødben har jeg slet ikke oplevet. Men derimod overfor hus og ejere.

Og føler mig lidt beroliget når du nu fortæller at bla. schæfer, golden retriever og gravhund også KAN være skyld i aggressive bid. Det er nemlig de hunde jeg selv har haft dårlige erfaringer med. Hmmm, nu hænger jeg selv hunderacer ud.
Men prøver bare lige at sige, at det altså ikke kun er rottweilerne, der KAN være farlige.
Piv, er nemlig så ked af at den er så udskældt, fordi nogle ikke magter den... Og især fordi nogle bruger den som potensforlænger... Synes det er så ynkeligt. Og så endelig også fordi ikke-hundekendere tror at rottweileren er en kamphund, hvilket den altså IKKE er!
Bare ordet kamphund lyder så forkert.... Når man lige tænker over det.. Hvilket jeg lige kom til at gøre..

Hej Helle.

Jeg mangler vist lige at kommentere dit indlæg :)

Du har fuldstændig ret i, at beskyttelsestrangen kan komme familien til gode ved fx. hjemmet og personerne. Dette KAN så flytte risikoen til de personer udefra, der kommer i hjemmet - men det sker meget sjældent. Jeg synes nu, ud fra det du skriver, at det lyder til I er meget bevidste om jeres hunds race.

Jeg kan også kun være enig med dig i, at de typer hunde vi har været omkring, ofte bliver brugt som potensforlængere. Det er synd for hunden og det er synd for hundens rygte :S
Jeg er én af dem der mener, at alle burde bestå en prøve, inden man kan få lov til at blive hundeejer - men det er nok en utopisk tanke.

Mht til bid, så er der også forskel på, om det er umotiverede bid eller motiverede bid. På det punkt er der hunderacer der er mere sandsynlige til at bide umotiveret. Igen så afhænger det også meget af dagligdagen/opdragelsen, racekendskabet og træningen, så der er dælme mange aspekter at tage hensyn til :)

Mht ordet "kamphunde", så har du ret i, at det bliver brugt som et skældsord. Dette vil jeg nu til dels give medierne skylden for. Man betegner den gruppe af hunde som kamphunde, da de er avlet til kamp, så egentlig er dette ikke et skældsord men en racebetegnelse. men det er absolut synd, at det bliver brugt i flæng af uvidenhed.

Nå, nu vil jeg ind på sofaen og have foden op - er røget lidt på krykker +o( Vil lige sige til sidst, at det er et super skønt billede, du har lagt på af jeres hund. Rottweileren er sq en smuk hund :D

Vh
Rikke