Hunde og babyer

Har ikke lige læst de andre indlæg helt igennem, men jeg har lige et par kommentarer - som andre måske har nævnt. Det skal lige siges, at jeg er uddannet adfærdsterapeut fra Roger Abrantes skole i Høng. Grundlæggende vil jeg sige, at kamphunderacer + få andre racer (bl.a. rottweiler) vil jeg ALDRIG lade børn være alene med. Kamphunde mangler et "advare gen", dvs at de ikke som andre hunde har samme evne til at advare, inden de bliver agressive. Det er nogenlunde det samme med rottweilere, men på en anden måde, da de er hyrdehunde og SUPER beskyttende, fx. overfor deres egne ting og steder. En anden ting er, at hundens områder (kurv, tæppe eller, hvad det nu måtte være), det er HUNDENS område, og børn skal lære, at de ikke går til hunden, når den ligger der. Her kan det fx nemt blive et problem med rottweileren, da den kan være overbeskyttende for dens eget område. En sidste ting, og det er ikke for at nedgøre kamphunde, for de er bestemt dejlige hunde - i de rigtige hænder og i det rigtige miljø. Personligt ville jeg ALDRIG have en kamphund inden for mine døre, hvis der er børn tilstede. De kan være nok så søde og kærlige, men bliver de agressive, så reagerer de voldsomt i løbet af et splitsekund. Jeg har ikke (heldigvis) oplevet det med børn, men jeg har set en kamphund reagere på den måde overfor en ged - og jeg var med til at vriste hunden fra gedens hals 8( - og det var min meget kompetente lærer fra Abantes skole, der ahvde denne hund, så den var bestemt i de rigtige hænder og det rigtige miljø. UHA...hvis det havde været et barn :'(:'(:'( Du er meget velkommen til at spørge mig, hvis du har spørgsmål til det jeg har skrevet. Og igen - det er på ingen måde for at nedgøre jeres valg i hunde, det er kun et fagligt synspunkt ;) Vh Rikke

Synes ikke du kan generaliser hunde på den måde.
Kamphunde er et ondt ord at bruge om en kærlig lydig familie hund som mine 2dejlige hunde stoler 100% på min rotweiler/Labrador blanding.
Og ved at min amstaff ikke vil gøre nogen noget af onskab.
Tror ikke på at der vil ske noget da de elsker børn men mere det med at hun let bliver over glad, og derfor kan virke voldsom.
ordet kampehund er for mig en hund som bliver brugt til kamp.
Hvilket mine hunde ikke er men de er i Mastiff fam. som jeg vil kalde muskelhunde.
Er selv vokset op med en rotweiler og hun var min bedste ven.

Kamphund/Muskelhund - det kommer ud på det samme. Hunden er avlet til kampe, derfor kaldes de kamphunde.
Jeg skrev ikke for at fornærme, men for at forklare omkring hundens arvelige egenskaber...og hvor kærlig den end er, så kan du ikke træne arven ud af en hund. Så jo, på det punkt kan jeg generalisere kamphunde, for de mangler dette gen.

Lige et spørgsmål: Har du ved selvsyn set, når en super lydig og trænet kamphund pludselig vise sine værste gener frem?? Jeg håber aldrig du kommer til det.

HVIS du vitterlig mener du kan lade en kamphund være alene sammen med børn, så mener jeg du ikke kender tilstrækkeligt til racen.
Igen...det er på ingen måde for at fornærme. Jeg tænker kun på én ting hér - og det er barnet.

Vh
Rikke

Nej men min kusine blev voldsomt skambidt i hoevdet af naboes gravhund da hun skulle ud og lufte den, som hun havde gjort så tit få.
Hendes ansigt blev totalt ødelagt så det er ikke kun muskel hunde man skal passe på.
Er selv som lille blevet bidt af en schæfer.
Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.
Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn??
Nej vil bare gerne have at de vil aceptere ham ind i flokken(H)

[citat][f][småt]Rikke Lyngholm skriver:[/småt][/f] Har ikke lige læst de andre indlæg helt igennem, men jeg har lige et par kommentarer - som andre måske har nævnt. Det skal lige siges, at jeg er uddannet adfærdsterapeut fra Roger Abrantes skole i Høng. Grundlæggende vil jeg sige, at kamphunderacer + få andre racer (bl.a. rottweiler) vil jeg ALDRIG lade børn være alene med. Kamphunde mangler et "advare gen", dvs at de ikke som andre hunde har samme evne til at advare, inden de bliver agressive. Det er nogenlunde det samme med rottweilere, men på en anden måde, da de er hyrdehunde og SUPER beskyttende, fx. overfor deres egne ting og steder. En anden ting er, at hundens områder (kurv, tæppe eller, hvad det nu måtte være), det er HUNDENS område, og børn skal lære, at de ikke går til hunden, når den ligger der. Her kan det fx nemt blive et problem med rottweileren, da den kan være overbeskyttende for dens eget område. En sidste ting, og det er ikke for at nedgøre kamphunde, for de er bestemt dejlige hunde - i de rigtige hænder og i det rigtige miljø. Personligt ville jeg ALDRIG have en kamphund inden for mine døre, hvis der er børn tilstede. De kan være nok så søde og kærlige, men bliver de agressive, så reagerer de voldsomt i løbet af et splitsekund. Jeg har ikke (heldigvis) oplevet det med børn, men jeg har set en kamphund reagere på den måde overfor en ged - og jeg var med til at vriste hunden fra gedens hals 8( - og det var min meget kompetente lærer fra Abantes skole, der ahvde denne hund, så den var bestemt i de rigtige hænder og det rigtige miljø. UHA...hvis det havde været et barn :'(:'(:'( Du er meget velkommen til at spørge mig, hvis du har spørgsmål til det jeg har skrevet. Og igen - det er på ingen måde for at nedgøre jeres valg i hunde, det er kun et fagligt synspunkt ;) Vh Rikke [/citat] Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...:( Der er stor forskel på en hyrdehund, som en rottweiler er, og en kamphund. Jeg ville heller aldrig have en kamphund. Tør jeg simpelthen ikke, så længe vi har børn i hjemmet. Ved godt at de er uberegnelige og at det ligger i deres gener. Og kan ikke opdrages eller elskes væk. Men det gør det ikke ved rottweilere. Som du jo heller ikke skriver, men det gør du så alligevel næsten... Rottweilere bliver lagt for had hele tiden, fordi det er gået grueligt galt for nogle rottweiler-ejere og deres ofre. Og tror også det skyldes mediernes dækning af rottweilerbid. Det er bare ikke spændende at læse om at en schæfer har skambidt et barn (hvilket den jo gør oftere end nogen anden hunderace..) Det har jeg ihvertfald set en statistik på. Men du har jo forstand på det, så vil meget gerne høre mere om hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund. Vil helt sikkert tage det til mig, hvis du har gode argumenter:). Hvis du altså gider...:) Farlig-gørelse af rottweiler får mig altså op af stolen, for det er mig der får sære onde blikke af fremmede, når jeg går tur med min rottweiler og med min dreng i klapvogn. Og jeg synes det er så synd for sådan en god familiehund.(L) Altså jeg ser den ihvertfald som en god familiehund. Men vil da gerne høre fra erfarne hundekendere hvis nogen ved noget, som jeg skal være opmærksom på. Og her mener jeg ikke folk som har hørt og læst i aviserne om farlige rottweilere... Helle...

Det første vi gjorde da vi kom hjem fra sygehuset var at sætte autostolen nede på gulvet og lade hunden snuse til den lille.
Vi fik godt nok også Happy (Hunden) da vores store datter var 1 år så hun har jo været vant til børn.

Helle: Selvfølgelig vil jeg gerne svare *S*

Først vil jeg nu lige pointere: jeg forsøger IKKE at hænge div. hunderacer ud. Jeg elsker hunde og har selv haft en rottweiler blanding - jeg ville såmænd bare give et fagligt synspunkt på de ting jeg mener, man bør være opmærksom på, når man har med de pågældende racer at gøre :) Der ud over synes jeg at kamphundene er nogle af de smukkeste hunderacer.

Monstar: Vil også lige nævne at jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har nogle skønne og dejlige hunde. Min hensigt var ikke at gå efter jeres hunde personligt, men at fortælle lidt omkring deres sind.

Og nu til spørgsmålene:

Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...

Det skriver jeg heller ikke - det var hvertfald ikke meningen, at det skulle lyde sådan :). Den grundlæggende forskel på området er, at kamphunde mangler et gen og rottweilere er meget beskyttende. Rottweilere er en race man skal være varsom med, da de er hyrdehunde, som er SUPER beskyttende overfor bl.a. deres ejere, men også for deres eget territorium - som fx deres kurv/tæppe m.m. Der ud over er det en race, der hurtigt tager styringen i familien, hvis ikke de bliver opdraget korrekt.
Du nævner selv mediernes påvirkning. Du har til dels ret i, at deres dækning af de forfærdelige skader, de kan gøre på mennesker, kan være med til at danne et træls billede af dem. Samtidig vil jeg nu sige, at fx. rottweilere og kamphunde, er også nogle af de hunde, der kan forvolde de værste skader (bl.a. pga kraften i deres bid, hvor kamphunde helt specifikt kan låse deres kæber), så måske derfor de er så meget i fokus??

Fx. den seneste forfærdelige sag fra Bornholm, hvor en lille pige bliver frygtelig skambidt af to rottweilere. Det var hunde som var vant til pigen og hun vant til dem. Som jeg ser det - samt div andre adfærdsterapeuter, der har kommenteret det i pressen efterfølgende - så var den helt store fejl, at hun gik ind i deres udendørsindhegning. Disse to hunde kan have været super skønne og kærlige familiehunde, men som skrevet før, er de ULTRA beskyttende overfor deres territorium - i dette tilfælde indhegningen. Dette kan man sådan set ikke klandre hundene for, for det ligger i deres natur. Så egentlig er dette et (tragisk) skoleeksempel på, hvorfor man skal være opmærksom med rottweilere.
Naturligvis har den daglige træning og opdragelse meget at sige, men den kan ikke fjerne de karaktertræk, som hunden er født med via dens arv.

Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.

Det er fuldstændig korrekt - men der er altså forskel på om vi snakker om jagt/hyrde/kamphunde eller om vi taler om fx. selskabshunde. Nogle hunderacer ER mere "børnevenlige" end andre. :) Du nævner selv schæfer og gravhund. Den ene er en hyrdehund, den anden er en jagthund - igen, hunde man bør være opmærksomme på, når det kommer til børn.

hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund.

Jeg vil ikke bruge ordet "farlig", jeg vil mere sige, at man skal være påpasselig ;)

Monstar: Du nævner jeres amstaff ikke er så gammel endnu. Dette er bestemt en fordel for jer mht at få et barn. Hunde modnes først helt i deres sind, fra de er 2-2½ år gamle. Dog vil jeg tillade mig at nævne, at er det en "polen-amstaff" I har, så ville jeg være ekstra opmærksom. De fleste hvalpe fra Polen (eller andre østlande, der eksporterer dem), har oftest haft en forfærdelig hvalpetid, hvor de bla bliver taget alt, alt for tidligt fra deres mor. Dette sætter sig spor, der ikke kan trænes eller elskes væk. Heldigvis er det på retur med øst-hundene. Hvis jeres hund er fra en dansk registreret kennel, så har I bestemt de bedste odds med jer ;)

Nu nævner jeg specifikt de to hunderacer, da det er de to racer som Monstar har. En anden hunderace som man også skal være varsom med er fx golden retriever. Mange ved det ikke, da den oser af godhed, men dens sind er også meget vagtsomt, som fx. rottweilere.

Jeg kan ikke understrege nok, at jeg ikke er ude på at hænge div. hunderacer ud. Jeg reagerede på indlægget, da jeg har set ALT for mange, der har mere eller mindre forfærdelige oplevelser med deres hunde, fordi de ikke er nok bevidste om hundens naturlige arv og sind. Mit eneste fokus var blot at gøre opmærksom på, at vælger man hundetyper, som dem vi har snakket om, mener jeg også man bør gøre sig klar, at det kræver en vis påpasselighed overfor børn.

Lige til sidst:

Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn??

Naturligvis ikke ;) kan godt se det vist ikke var helt godt formuleret fra min side af. Dér jeg vil hen er, at ældre børn - også de yngste teenagere - ikke burde være alene med den type hund.

Så tror jeg vist jeg nåede rundt i det hele. Hvis jeg har misset noget, så må I lige gøre mig opmærksom på det ;)

Vh
Rikke

Rikke Lyngholm skriver:

Helle: Selvfølgelig vil jeg gerne svare *S*

Først vil jeg nu lige pointere: jeg forsøger IKKE at hænge div. hunderacer ud. Jeg elsker hunde og har selv haft en rottweiler blanding - jeg ville såmænd bare give et fagligt synspunkt på de ting jeg mener, man bør være opmærksom på, når man har med de pågældende racer at gøre :) Der ud over synes jeg at kamphundene er nogle af de smukkeste hunderacer.

Monstar: Vil også lige nævne at jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har nogle skønne og dejlige hunde. Min hensigt var ikke at gå efter jeres hunde personligt, men at fortælle lidt omkring deres sind.

Og nu til spørgsmålene:

Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...

Det skriver jeg heller ikke - det var hvertfald ikke meningen, at det skulle lyde sådan :). Den grundlæggende forskel på området er, at kamphunde mangler et gen og rottweilere er meget beskyttende. Rottweilere er en race man skal være varsom med, da de er hyrdehunde, som er SUPER beskyttende overfor bl.a. deres ejere, men også for deres eget territorium - som fx deres kurv/tæppe m.m. Der ud over er det en race, der hurtigt tager styringen i familien, hvis ikke de bliver opdraget korrekt.
Du nævner selv mediernes påvirkning. Du har til dels ret i, at deres dækning af de forfærdelige skader, de kan gøre på mennesker, kan være med til at danne et træls billede af dem. Samtidig vil jeg nu sige, at fx. rottweilere og kamphunde, er også nogle af de hunde, der kan forvolde de værste skader (bl.a. pga kraften i deres bid, hvor kamphunde helt specifikt kan låse deres kæber), så måske derfor de er så meget i fokus??

Fx. den seneste forfærdelige sag fra Bornholm, hvor en lille pige bliver frygtelig skambidt af to rottweilere. Det var hunde som var vant til pigen og hun vant til dem. Som jeg ser det - samt div andre adfærdsterapeuter, der har kommenteret det i pressen efterfølgende - så var den helt store fejl, at hun gik ind i deres udendørsindhegning. Disse to hunde kan have været super skønne og kærlige familiehunde, men som skrevet før, er de ULTRA beskyttende overfor deres territorium - i dette tilfælde indhegningen. Dette kan man sådan set ikke klandre hundene for, for det ligger i deres natur. Så egentlig er dette et (tragisk) skoleeksempel på, hvorfor man skal være opmærksom med rottweilere.
Naturligvis har den daglige træning og opdragelse meget at sige, men den kan ikke fjerne de karaktertræk, som hunden er født med via dens arv.

Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.

Det er fuldstændig korrekt - men der er altså forskel på om vi snakker om jagt/hyrde/kamphunde eller om vi taler om fx. selskabshunde. Nogle hunderacer ER mere "børnevenlige" end andre. :) Du nævner selv schæfer og gravhund. Den ene er en hyrdehund, den anden er en jagthund - igen, hunde man bør være opmærksomme på, når det kommer til børn.

hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund.

Jeg vil ikke bruge ordet "farlig", jeg vil mere sige, at man skal være påpasselig ;)

Monstar: Du nævner jeres amstaff ikke er så gammel endnu. Dette er bestemt en fordel for jer mht at få et barn. Hunde modnes først helt i deres sind, fra de er 2-2½ år gamle. Dog vil jeg tillade mig at nævne, at er det en "polen-amstaff" I har, så ville jeg være ekstra opmærksom. De fleste hvalpe fra Polen (eller andre østlande, der eksporterer dem), har oftest haft en forfærdelig hvalpetid, hvor de bla bliver taget alt, alt for tidligt fra deres mor. Dette sætter sig spor, der ikke kan trænes eller elskes væk. Heldigvis er det på retur med øst-hundene. Hvis jeres hund er fra en dansk registreret kennel, så har I bestemt de bedste odds med jer ;)

Nu nævner jeg specifikt de to hunderacer, da det er de to racer som Monstar har. En anden hunderace som man også skal være varsom med er fx golden retriever. Mange ved det ikke, da den oser af godhed, men dens sind er også meget vagtsomt, som fx. rottweilere.

Jeg kan ikke understrege nok, at jeg ikke er ude på at hænge div. hunderacer ud. Jeg reagerede på indlægget, da jeg har set ALT for mange, der har mere eller mindre forfærdelige oplevelser med deres hunde, fordi de ikke er nok bevidste om hundens naturlige arv og sind. Mit eneste fokus var blot at gøre opmærksom på, at vælger man hundetyper, som dem vi har snakket om, mener jeg også man bør gøre sig klar, at det kræver en vis påpasselighed overfor børn.

Lige til sidst:

Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn??

Naturligvis ikke ;) kan godt se det vist ikke var helt godt formuleret fra min side af. Dér jeg vil hen er, at ældre børn - også de yngste teenagere - ikke burde være alene med den type hund.

Så tror jeg vist jeg nåede rundt i det hele. Hvis jeg har misset noget, så må I lige gøre mig opmærksom på det ;)

Vh
Rikke

hey..

nu har jeg sat og læst med. også vil jeg da gerne lige hvad for nogen hunderacer du selv mener er bedst som familie hunde??

jeg har selv to dansk/svensk gård hunde og jeg mener selv at de er en god familie hund, da de er stille og rolig og de har taget rigtig godt imod vores søn, vores ældste hund ligger sig ved siden af hans seng om natten og sover og når vores søn græder om natten kommer vores ældste hund og skubber til os, lidt som om han siger nu kan i altså godt vågne.. kan i ikke høre det..

så jeg mener de er en god familie hund. men vil da gerne lige høre din mening..

hilsen sandra

[citat][f][småt]Rikke Lyngholm skriver:[/småt][/f] Helle: Selvfølgelig vil jeg gerne svare *S* Først vil jeg nu lige pointere: jeg forsøger IKKE at hænge div. hunderacer ud. Jeg elsker hunde og har selv haft en rottweiler blanding - jeg ville såmænd bare give et fagligt synspunkt på de ting jeg mener, man bør være opmærksom på, når man har med de pågældende racer at gøre :) Der ud over synes jeg at kamphundene er nogle af de smukkeste hunderacer. Monstar: Vil også lige nævne at jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har nogle skønne og dejlige hunde. Min hensigt var ikke at gå efter jeres hunde personligt, men at fortælle lidt omkring deres sind. Og nu til spørgsmålene: [citat]Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...[/citat] Det skriver jeg heller ikke - det var hvertfald ikke meningen, at det skulle lyde sådan :). Den grundlæggende forskel på området er, at kamphunde mangler et gen og rottweilere er meget beskyttende. Rottweilere er en race man skal være varsom med, da de er hyrdehunde, som er SUPER beskyttende overfor bl.a. deres ejere, men også for deres eget territorium - som fx deres kurv/tæppe m.m. Der ud over er det en race, der hurtigt tager styringen i familien, hvis ikke de bliver opdraget korrekt. Du nævner selv mediernes påvirkning. Du har til dels ret i, at deres dækning af de forfærdelige skader, de kan gøre på mennesker, kan være med til at danne et træls billede af dem. Samtidig vil jeg nu sige, at fx. rottweilere og kamphunde, er også nogle af de hunde, der kan forvolde de værste skader (bl.a. pga kraften i deres bid, hvor kamphunde helt specifikt kan låse deres kæber), så måske derfor de er så meget i fokus?? Fx. den seneste forfærdelige sag fra Bornholm, hvor en lille pige bliver frygtelig skambidt af to rottweilere. Det var hunde som var vant til pigen og hun vant til dem. Som jeg ser det - samt div andre adfærdsterapeuter, der har kommenteret det i pressen efterfølgende - så var den helt store fejl, at hun gik ind i deres udendørsindhegning. Disse to hunde kan have været super skønne og kærlige familiehunde, men som skrevet før, er de ULTRA beskyttende overfor deres territorium - i dette tilfælde indhegningen. Dette kan man sådan set ikke klandre hundene for, for det ligger i deres natur. Så egentlig er dette et (tragisk) skoleeksempel på, hvorfor man skal være opmærksom med rottweilere. Naturligvis har den daglige træning og opdragelse meget at sige, men den kan ikke fjerne de karaktertræk, som hunden er født med via dens arv. [citat]Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.[/citat] Det er fuldstændig korrekt - men der er altså forskel på om vi snakker om jagt/hyrde/kamphunde eller om vi taler om fx. selskabshunde. Nogle hunderacer ER mere "børnevenlige" end andre. :) Du nævner selv schæfer og gravhund. Den ene er en hyrdehund, den anden er en jagthund - igen, hunde man bør være opmærksomme på, når det kommer til børn. [citat]hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund.[/citat] Jeg vil ikke bruge ordet "farlig", jeg vil mere sige, at man skal være påpasselig ;) Monstar: Du nævner jeres amstaff ikke er så gammel endnu. Dette er bestemt en fordel for jer mht at få et barn. Hunde modnes først helt i deres sind, fra de er 2-2½ år gamle. Dog vil jeg tillade mig at nævne, at er det en "polen-amstaff" I har, så ville jeg være ekstra opmærksom. De fleste hvalpe fra Polen (eller andre østlande, der eksporterer dem), har oftest haft en forfærdelig hvalpetid, hvor de bla bliver taget alt, alt for tidligt fra deres mor. Dette sætter sig spor, der ikke kan trænes eller elskes væk. [f]Heldigvis [/f] er det på retur med øst-hundene. Hvis jeres hund er fra en dansk registreret kennel, så har I bestemt de bedste odds med jer ;) Nu nævner jeg specifikt de to hunderacer, da det er de to racer som Monstar har. En anden hunderace som man også skal være varsom med er fx golden retriever. Mange ved det ikke, da den oser af godhed, men dens sind er også meget vagtsomt, som fx. rottweilere. Jeg kan ikke understrege nok, at jeg ikke er ude på at hænge div. hunderacer ud. Jeg reagerede på indlægget, da jeg har set ALT for mange, der har mere eller mindre forfærdelige oplevelser med deres hunde, fordi de ikke er nok bevidste om hundens naturlige arv og sind. Mit eneste fokus var blot at gøre opmærksom på, at vælger man hundetyper, som dem vi har snakket om, mener jeg også man bør gøre sig klar, at det kræver en vis påpasselighed overfor børn. Lige til sidst: [citat]Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn?? [/citat] Naturligvis ikke ;) kan godt se det vist ikke var helt godt formuleret fra min side af. Dér jeg vil hen er, at ældre børn - også de yngste teenagere - ikke burde være alene med den type hund. Så tror jeg vist jeg nåede rundt i det hele. Hvis jeg har misset noget, så må I lige gøre mig opmærksom på det ;) Vh Rikke [/citat] Tusind tak, Rikke.:) Ja, det er klart at der er specielle karakteristika ved de forskellige hundetyper (hyrdehunde, jagthunde, kamphunde, selskabshunde osv.). Og føler heller ikke at du hænger hunderacer ud når du forklarer det så godt, som du nu har gjort.:D Og ja, rottweileren er meget beskyttende. Men det kan også være godt, når det er på den gode måde. Det med at være beskyttende overfor sit tæppe eller mad eller kødben har jeg slet ikke oplevet. Men derimod overfor hus og ejere. Og føler mig lidt beroliget når du nu fortæller at bla. schæfer, golden retriever og gravhund også KAN være skyld i aggressive bid. Det er nemlig de hunde jeg selv har haft dårlige erfaringer med. Hmmm, nu hænger jeg selv hunderacer ud.:-o Men prøver bare lige at sige, at det altså ikke kun er rottweilerne, der KAN være farlige. Piv, er nemlig så ked af at den er så udskældt, fordi nogle ikke magter den:'(... Og især fordi nogle bruger den som potensforlænger... Synes det er så ynkeligt:@. Og så endelig også fordi ikke-hundekendere tror at rottweileren er en kamphund, hvilket den altså IKKE er:)! Bare ordet kamphund lyder så forkert.... Når man lige tænker over det.. Hvilket jeg lige kom til at gøre..:'( Helle...

[citat][f][småt]Miiikro skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Rikke Lyngholm skriver:[/småt][/f] Helle: Selvfølgelig vil jeg gerne svare *S* Først vil jeg nu lige pointere: jeg forsøger IKKE at hænge div. hunderacer ud. Jeg elsker hunde og har selv haft en rottweiler blanding - jeg ville såmænd bare give et fagligt synspunkt på de ting jeg mener, man bør være opmærksom på, når man har med de pågældende racer at gøre :) Der ud over synes jeg at kamphundene er nogle af de smukkeste hunderacer. Monstar: Vil også lige nævne at jeg er ikke et sekund i tvivl om, at I har nogle skønne og dejlige hunde. Min hensigt var ikke at gå efter jeres hunde personligt, men at fortælle lidt omkring deres sind. Og nu til spørgsmålene: [citat]Jeg bryder mig virkelig ikke om at du skriver om rottweilere og kamphunde som værende ens i sind...[/citat] Det skriver jeg heller ikke - det var hvertfald ikke meningen, at det skulle lyde sådan :). Den grundlæggende forskel på området er, at kamphunde mangler et gen og rottweilere er meget beskyttende. Rottweilere er en race man skal være varsom med, da de er hyrdehunde, som er SUPER beskyttende overfor bl.a. deres ejere, men også for deres eget territorium - som fx deres kurv/tæppe m.m. Der ud over er det en race, der hurtigt tager styringen i familien, hvis ikke de bliver opdraget korrekt. Du nævner selv mediernes påvirkning. Du har til dels ret i, at deres dækning af de forfærdelige skader, de kan gøre på mennesker, kan være med til at danne et træls billede af dem. Samtidig vil jeg nu sige, at fx. rottweilere og kamphunde, er også nogle af de hunde, der kan forvolde de værste skader (bl.a. pga kraften i deres bid, hvor kamphunde helt specifikt kan låse deres kæber), så måske derfor de er så meget i fokus?? Fx. den seneste forfærdelige sag fra Bornholm, hvor en lille pige bliver frygtelig skambidt af to rottweilere. Det var hunde som var vant til pigen og hun vant til dem. Som jeg ser det - samt div andre adfærdsterapeuter, der har kommenteret det i pressen efterfølgende - så var den helt store fejl, at hun gik ind i deres udendørsindhegning. Disse to hunde kan have været super skønne og kærlige familiehunde, men som skrevet før, er de ULTRA beskyttende overfor deres territorium - i dette tilfælde indhegningen. Dette kan man sådan set ikke klandre hundene for, for det ligger i deres natur. Så egentlig er dette et (tragisk) skoleeksempel på, hvorfor man skal være opmærksom med rottweilere. Naturligvis har den daglige træning og opdragelse meget at sige, men den kan ikke fjerne de karaktertræk, som hunden er født med via dens arv. [citat]Så man kan aldrig stole 100% på nogen hunde racer.[/citat] Det er fuldstændig korrekt - men der er altså forskel på om vi snakker om jagt/hyrde/kamphunde eller om vi taler om fx. selskabshunde. Nogle hunderacer ER mere "børnevenlige" end andre. :) Du nævner selv schæfer og gravhund. Den ene er en hyrdehund, den anden er en jagthund - igen, hunde man bør være opmærksomme på, når det kommer til børn. [citat]hvorfor du mener en rottweiler er farlig som familiehund.[/citat] Jeg vil ikke bruge ordet "farlig", jeg vil mere sige, at man skal være påpasselig ;) Monstar: Du nævner jeres amstaff ikke er så gammel endnu. Dette er bestemt en fordel for jer mht at få et barn. Hunde modnes først helt i deres sind, fra de er 2-2½ år gamle. Dog vil jeg tillade mig at nævne, at er det en "polen-amstaff" I har, så ville jeg være ekstra opmærksom. De fleste hvalpe fra Polen (eller andre østlande, der eksporterer dem), har oftest haft en forfærdelig hvalpetid, hvor de bla bliver taget alt, alt for tidligt fra deres mor. Dette sætter sig spor, der ikke kan trænes eller elskes væk. [f]Heldigvis [/f] er det på retur med øst-hundene. Hvis jeres hund er fra en dansk registreret kennel, så har I bestemt de bedste odds med jer ;) Nu nævner jeg specifikt de to hunderacer, da det er de to racer som Monstar har. En anden hunderace som man også skal være varsom med er fx golden retriever. Mange ved det ikke, da den oser af godhed, men dens sind er også meget vagtsomt, som fx. rottweilere. Jeg kan ikke understrege nok, at jeg ikke er ude på at hænge div. hunderacer ud. Jeg reagerede på indlægget, da jeg har set ALT for mange, der har mere eller mindre forfærdelige oplevelser med deres hunde, fordi de ikke er nok bevidste om hundens naturlige arv og sind. Mit eneste fokus var blot at gøre opmærksom på, at vælger man hundetyper, som dem vi har snakket om, mener jeg også man bør gøre sig klar, at det kræver en vis påpasselighed overfor børn. Lige til sidst: [citat]Og hvad tror du lige jeg har tænkt mig at jeg tager i byen og lade dem være med min lille søn?? [/citat] Naturligvis ikke ;) kan godt se det vist ikke var helt godt formuleret fra min side af. Dér jeg vil hen er, at ældre børn - også de yngste teenagere - ikke burde være alene med den type hund. Så tror jeg vist jeg nåede rundt i det hele. Hvis jeg har misset noget, så må I lige gøre mig opmærksom på det ;) Vh Rikke [/citat] Tusind tak, Rikke.:) Ja, det er klart at der er specielle karakteristika ved de forskellige hundetyper (hyrdehunde, jagthunde, kamphunde, selskabshunde osv.). Og føler heller ikke at du hænger hunderacer ud når du forklarer det så godt, som du nu har gjort.:D Og ja, rottweileren er meget beskyttende. Men det kan også være godt, når det er på den gode måde. Det med at være beskyttende overfor sit tæppe eller mad eller kødben har jeg slet ikke oplevet. Men derimod overfor hus og ejere. Og føler mig lidt beroliget når du nu fortæller at bla. schæfer, golden retriever og gravhund også KAN være skyld i aggressive bid. Det er nemlig de hunde jeg selv har haft dårlige erfaringer med. Hmmm, nu hænger jeg selv hunderacer ud.:-o Men prøver bare lige at sige, at det altså ikke kun er rottweilerne, der KAN være farlige. Piv, er nemlig så ked af at den er så udskældt, fordi nogle ikke magter den:'(... Og især fordi nogle bruger den som potensforlænger... Synes det er så ynkeligt:@. Og så endelig også fordi ikke-hundekendere tror at rottweileren er en kamphund, hvilket den altså IKKE er:)! Bare ordet kamphund lyder så forkert.... Når man lige tænker over det.. Hvilket jeg lige kom til at gøre..:'( Helle... [/citat] hej Helle..... Lige et tillægs-spørgsmål fra en anden hunde-elsker(L) Hvordan har i egentlig opdraget jeres hund?? Har i været "hårdere" i dens pådragelse, end i ville være ved andre hunderacer?? Har i aldrig tænkt i dens dårlige rygte, inden i fik den som familiehund?? Jeg har selv overvejet racen i tidernes morgen - synes det er rigtig flot, dejlig og fasinerende hund, og jeg har kun haft gode oplevelser med racen. Og så kan jeg jo godt lide, det er en hund, man kan klappe, uden den flyver hen af gulvet8D - men har fået bildt mig selv ind, at jeg ikke ville kunne være hård nok i opdragelsen, og den derfor måske ville ende med at tage magten, hvis du forstår?? Jannie - nysgerrig:P