Hunde og babyer

Hejsa Nu har jeg se at der er mange af jer som har nogen dejlige dyr. Har selv 2 dejlige hunde: https://www.baby.dk/uploads/albums/1329/3554d0e0-be13-43a0-be8d-4e2f3aaaaec0.jpg Her er det fra venstre min mand vores Lille Gumle på 1år og 3mdr , hun er en Amstaff med kudt i numsen, men også meget rolig,kærlig og lydig af sin race. Den anden hund er Smølf på en 8-9år han er et mix af rotweiler/Labrador meget lydig og rolig. De begge to elsker mennesker og især børn. Har fået Gumle som hvalp så har tit været lidt "hård" ved hende, altså vende hende til at blive rørt af børn som ikke altid ved hvordan man skal tage på en hund olign. Vi har flyttet hendes Bur ( hun kan ikke finde ud af at være alene hjemmme uden at ødelægge vægge,lister osv., hun elsker sit bur og går tit der ind og sover med åben dør)ud af børnevær. og hun sover ikke mere i sovevær. hvor tremmesengen står og skal stå de først ca 6mdr af vores søn's liv. Men nu er det vi venter vores første barn, er der nogen som har nogen gode råd til hvordan vi skal gøre eller ikke gøre. For at få vores hunde til at acepetere vores lille søn når han kommer til verden (?)

tillykke med barnet :) Kan huske da vi ventede vores første barn at min mand tog en stofble med hjem fra sygehuset, som babyen havde sovet på. Så var hunden vænnet til duften. Ellers var vi bare rolige og kiggede selvfølgelig på hunden, som heldigvis i vores tilfælde bare var glad og nysgerrig :D Prøv at google hundepsykologi og baby eller lign. så er jeg sikker på du finder en masse viden.

kh Lena

Altså mit råd (og jeg kan jo kun tale ud fra mine egne hunde) er at lade det hele komme så naturligt som muligt...

Det hele kommer jo an på hvor meget "børn" jeres hunde var før der kom rigtige børn til... - Her mener jeg at nogen behandler deres hunde som deres børn netop fordi de ikke har fået børn endnu, og det er her jeg tror det er svært fordi man pludselig vælger at den store langhåret vovse pludselig ikke må fylde halvdelen af sofaen eller sengen.. og der er her jalosien opstår fra hunden/hundenes side. Så prøv at gøre tingene lige så naturligt som I gør det nu og lad hundene se at der er kommet et familie medlem mere ind i huset... - tror desværre mange gør det til et større problem end det er og desværre ser sig nødsaget til at skille sig af med hunden fordi den meget naturligt reagere på at dens plads i den bløde sofa er skiftet ud med det kolde klinkegulv i bryggerset og en lille skrigende baby ;) har snuppet pladsen... - Bare sat lidt hårdt op, men jeg tror godt du ved hvad jeg mener :)

Så lad det hele komme naturligt ...


Her elsker vi vores hunde, men de er stadig KUN hunde og børnene er altid kommet i første række... - selvfølgelig :)

Held og lykke med det hele...

Knus Pia.

P.s sikke et par skønne hunde I har der...

HEj

hvis jeres hunde eller er hunde der er roliag af sinde, så tror jeg det kommer helt af sig selv.

Vi gjorde det at vi ofte tog vores hund med ind på det der skulle være børneværlse , for at han fik en fornemmelse af, at der snart skulle ske noget.
Og så sad jeg ofte og kælede for ham med hans hoved liggende på min mavse, så han fik også lov til og mærke lærke små spark og han reagerede på det.:)

Og så sørgede vi for at han fik den samme opmærksom hed som han var/ er vant til.

Når vi fik gæster bad vi dem om og hilse på ham først som de plejede og gøre og give ham kiks hvis de var vnat til det..

Så vi har ikke haft spor problemere.
Hunden begyndte hurtig selv og ligge og kigge på vores datter når hun lå på gulvet eller når hun lå ved en af os.:)

Og den dag i dag er de to perle venner..
Kan slet ikke se hvordan Lærke skal klare det den dag vores skønne hund Meilowe ikke er her mere.
Han er en ti år gammel cocker og vi har haft ham siden han var 8 uger(L)
og så har vi altid omtalt ham som storebror.. :D

Knus fra Pia.

Og tillykke med graviditeten

her har vores hund været vores "barn" i næsten 4 år, inden Lasse kom til.... Vi har altid haft hende med overalt hvor vi kunne, gået 2 ture dagligt med hende (trods grund på 3000 kvm), haft hende i sofaen om aftenen osv... så vi var også meget spændte på hvordan hun ville reagere, da Lasse kom til.... Vi er fortsat med det vi plejer, dog kan gåturen om morgenen glippe - men ellers gør vi som vi plejer...

Mit råd er også at tage det køligt..... jo mere anspændt i er, jo mere tror jeg hundene tænker "hvad er det, der er så farligt ved den der baby"..... og bliver dermed mere på vagt måske???

da vi kom hjem fra sygehuset, lagde vi baby-dynen på gulvet - så fik hun lov at snuse lidt - derefter lage vi Lasse på dynen, og lod hende snuse ALT DET HUN VILLE - hun fik også lov at slikke ham - det tror jeg på er hundes accept.

Lad hundene have deres friplads ved mad- og vandskål, samt i deres kurv. Dvs at hver gang (når barnet begynder at kravle og gå selvfølgelig), at barnet nærmer sig de steder, skal det fjernes fysisk med et nej. Omvendt må hunden så fjerne sig andre steder fra, hvis den ikke gider barnet kommer hen til den...

Accepter altid, hvis hunden trækker sig fra barnet.

Lad hunden været omkring barnet, lad den snuse osv uden i jager den væk (mm den er voldsom osv)evt sammen med jer til at starte på.

Her har vi valgt at hunden ikke skal finde sig i alt - dvs Lasse ikke må prikke i øjne, hive i pelsen mm.....Det vil et barn dog forsøge på i starten, fordi det ikke ved bedre - her mener jeg vi som forældre må vejlede/hjælpe barnet med at "ae ae " hunden i stedet

Børn er børn, og man kan aldrig garantere for en situations udfald - Jeg mener ikke at hunde og så små børn skal være alene - kun kortvarigt i hvert fald. Mener ikke man konstant skal være imellem barn og hund, men jeg mener, man som forældre skal være i samme rum.

skal sige at der trods dette HAR været noget tilvænning her, og Zitta havde det svært med at Lasse pludselig kunne komme rundt, og komme efter hende - og det brød hun sig ikke om.... så vi var meget på vagt en periode. Skal dog siges, at alt dette skyldtes usikkerhed fra Zittas side - hun kunne ikke lide uforudsigeligheden når han pludselig kom hen til hende. Hun er en hund, hvor nogle elementer manglede de første 8 uger hos hendes mor.

Men nu har hun fundet ud af at hun kan stole på/være tryg ved hendes fristeder. Hun VED vi fjerner Lasse når han nærmer sig, og det har hjulpet rigtig meget.... der er ikke noget overhovedet nu.

Puuuuha et langt indlæg, håber pointen kom igennem:P

Jannie

[citat][f][småt]heaven skriver:[/småt][/f] her har vores hund været vores "barn" i næsten 4 år, inden Lasse kom til.... Vi har altid haft hende med overalt hvor vi kunne, gået 2 ture dagligt med hende (trods grund på 3000 kvm), haft hende i sofaen om aftenen osv... så vi var også meget spændte på hvordan hun ville reagere, da Lasse kom til.... Vi er fortsat med det vi plejer, dog kan gåturen om morgenen glippe - men ellers gør vi som vi plejer... Mit råd er også at tage det køligt..... jo mere anspændt i er, jo mere tror jeg hundene tænker "hvad er det, der er så farligt ved den der baby"..... og bliver dermed mere på vagt måske??? da vi kom hjem fra sygehuset, lagde vi baby-dynen på gulvet - så fik hun lov at snuse lidt - derefter lage vi Lasse på dynen, og lod hende snuse ALT DET HUN VILLE - hun fik også lov at slikke ham - det tror jeg på er hundes accept. Lad hundene have deres friplads ved mad- og vandskål, samt i deres kurv. Dvs at hver gang (når barnet begynder at kravle og gå selvfølgelig), at barnet nærmer sig de steder, skal det fjernes fysisk med et nej. Omvendt må hunden så fjerne sig andre steder fra, hvis den ikke gider barnet kommer hen til den... Accepter altid, hvis hunden trækker sig fra barnet. Lad hunden været omkring barnet, lad den snuse osv uden i jager den væk (mm den er voldsom osv)evt sammen med jer til at starte på. Her har vi valgt at hunden ikke skal finde sig i alt - dvs Lasse ikke må prikke i øjne, hive i pelsen mm.....Det vil et barn dog forsøge på i starten, fordi det ikke ved bedre - her mener jeg vi som forældre må vejlede/hjælpe barnet med at "ae ae " hunden i stedet Børn er børn, og man kan aldrig garantere for en situations udfald - Jeg mener ikke at hunde og så små børn skal være alene - kun kortvarigt i hvert fald. Mener ikke man konstant skal være imellem barn og hund, men jeg mener, man som forældre skal være i samme rum. skal sige at der trods dette HAR været noget tilvænning her, og Zitta havde det svært med at Lasse pludselig kunne komme rundt, og komme efter hende - og det brød hun sig ikke om.... så vi var meget på vagt en periode. Skal dog siges, at alt dette skyldtes usikkerhed fra Zittas side - hun kunne ikke lide uforudsigeligheden når han pludselig kom hen til hende. Hun er en hund, hvor nogle elementer manglede de første 8 uger hos hendes mor. Men nu har hun fundet ud af at hun kan stole på/være tryg ved hendes fristeder. Hun VED vi fjerner Lasse når han nærmer sig, og det har hjulpet rigtig meget.... der er ikke noget overhovedet nu. Puuuuha et langt indlæg, håber pointen kom igennem:P Jannie [/citat] Jeg giver heaven helt klart ret med alt! Særligt at man ikke lader barnet og hunden alene sammen og lader ikke barnet være hård ved hunden eller hive i den. det er utroligt vigtigt at børn lærer at behandle dyr godt og acceptere hvis hunden vil være i fred. man kan jo ikke forvente at en hund skal finde sig i alt! så held og lykke og håber på i alle får et dejligt venskab:) vi havde vores dejlige hund i 5 år før vi fik vores søn og den fik vi som voksen fra et internat, så vi vidste ikke noget om dens baggrund og havde ikke været i kontakt med små børn overhovedet. så vi lod aldrig dem være alene sammen. vores søn elsker vores hund og den er glad for ham, men vi lader den få sin mad i fred og sørger for at vores søn ikke plager den eller hiver i den for hårdt. den er trods alt en ældre herre efterhånden og har sine grænser:P held og lykke, og skal lige siges at vores venners hund gik i 'koma' da de fik barn og tissede og ville ikke spise men nu , efter 6 mdr, er den så forelsket i barnet og glad igen- den skulle lige have ro og tid til vænne sig.

Tja, vist bare almindelige råd som de andre giver. Giv en dufteprøve til hunden, lad den vide I bestemmer ALTID!!!
Og ellers vær som normalt over for dem. Husk hunde IKKE skal behandles som børn, de er hunde og ikke små babyer og har mentalt ikke godt af at blive behandlet som små putte nutte babyer.. Siger ikke i at er sådan, men ved nogle gør det:)
Det er som andre skriver også uhyre vigtigt at i ALDRIG lader jere slille barn være alene med så store hunde. Det ville ikke have en eneste chance for at komme væk hvis de blev tossede..Og almindelige søde familliehunde bliver desværre også tossede, dog skal der jo heldigvis ofte en hel del til.
Men det er abre super vigtigt at i aldirg lader jeres hunde alene med jeres barn og ikke lader jeres barn hive dem i ørene og snude, hale osv.
Generelt er det anbefalet at vente emd at få hund til man har de børn man skal have så hunden fra dag 1 ved at de er del af familien og bestemmer på samme måde som forældrene... MEN, hor mange kan lige efterleve det..altså de fleste hundeejere har jo hund først og så børn:)
Nå, men kender desværre 3 nu der har måtte aflive deres hunder(søde dejlige trofaste hu7nde) fordi de har bidt enten gæster eller selve barnet..og det er en hund alrid værd.
Elsker hunde og vil gerne have hund igen men ikke før om nogle år tror jeg. Men de er nogle dejlige kærlige væsener. Er en hundeven uden tvivl, men ved de er af rovdyrs afstamning og at det kan gå galt for hvilken som helst hund hvilken som helst dag.

vi har to hunde og vi gjor det da vi kom hjem at vi gik ind satte marcus på gluvet i lift lod vores hunde nuse og kigge imens vi var ved side af de fik lov til at slikke ham på hænderne..

og efter følgene har vi bare gjort som vi plejer, leget med dem gået tur med dem og ladet dem være i sofaen sammen med os andre.

og jeg tror i skal gøre det samme

mine hunde var mine "børn" da jeg havde fået afvide af min læge at jeg ikke kunne få børn..

og min hunder er 2½år og 1½år. og der er ingen ting med mine hunde de har helt klart til marcus til sig...:D:D

Jeg vil også sige en "duftprøve" som andre har sagt.
Vi gjorde det, at min kæreste gik ind til vores hund først med en body lille Phillip havde haft på. Den sad vist i hans lomme. Hilste på Bella og klappede og nussede hende (stor velkomst-glæde da hun jo var blevet passet i et par dage). Hun snusede og snusede til bodyen. Derefter gik vi ind til dem og hun fik lov at snuse til Phillip. Det er noget med at det var far der bragte duften af Phillip ind. Altså at den duft har noget med os at gøre. Sidder i os og er en del af os. Det var ihvertfald hvad vi havde fået at vide.
Hun accepterede ham fra starten af og de er rigtig gode venner nu. Især ved spisetid:P.

Dejlige vuffere du har:). Vores er også en skøn rottweiler.

Helle...

1000 tak for alle jeres gode råd.:)
Er begyndt at vende den "lille" Amstaff fra, hun har nemlig været meget mors baby, Så nu har min mand taget lidt over, vi har altid lært dem at de er i fred i deres bur og kurv, og de ved hvornår vi ønsker at de slapper af og går uden vi skal fysisk tage dem væk (nogen gang bliver Gumle dog lidt for ivrig, men hun er jo også meget ung).
Smølf den gamle hund har vi haft i 7år og han har været sammen med små børn nogen gange og taget det pænt, der var en af vores venners datter som kom til at prikke ham i øjet han pev og flyttede hovedet, og barnet blev flyttet og fik skæld ud, hvilket er klart man skal være søde mod dyr :D.
Er mere nevøs for at den lille bliver for ivrig da det jo ligger til racen.
Tror ikke på hun ville gøre ham noget.
Men en baby er jo sært og hun er jo ca.40kg. ren muskel.
Hun sidder tit på gulvet foran soven når jeg ligger der, med hovedet ind til min mave og lytter til ham.(H)
Så hun ved der er noget med min mave.
De mindste børn hun har mødt er omkring 4år og nogen gange kommer hun til at vælte dem.
Min venner med hund siger at det bliver noget andet, når det er vores egen. Men kan nu ikke lade vær med at være lidt nevøs, over tænker tit ting:$.