SussieThyssen skriver:
Det skulle man jo synes..så jeg kan kun give dig ret.
Man kunne forstå, hvis det var i forbindelse med en større begivenhed, så kan man ikke komme uden om, at et fælles samfund også har fælles omgangskreds, og at man derfor ikke kan undgå at være sammen. Men jeg giver dig helt ret...ved private sammenkomster, burde de have så meget pli, at de ikke inviterede jer sammen.
Jo mere jeg tænker over det, jo mere ondskabsfuldt synes jeg det er.
Tag en snak med kæresten og spørg ham om ikke han synes, at disse venner, skal rykkes ned på en anden hylde end venne-hylden i fremtiden?
Snak med ham om hvad han synes og lyt også til ham..måske har han en anden synsvinkel.

Det vil jeg gøre
har bare ikke rigtigt kunne finde ud af hvordan jeg skulle gribe den samtale an, tror også kæresten helst ville undgå det, men jeg kan godt se vi bliver nød til at få snakket det igennem en gang for alle.
Som sagt er det jo LANGT fra ham jeg er sur og skuffet over, i mine øjne gjorde han faktisk alt det rigitge, forlod selskabet med mig, og lod mig tude ud engang, han ville enda undskylde for noget der ikke engang var pga. ham, det var jo T og S der hvade inviteret hende ikke ham, hvad mere kunne man ønske sig. 

Han ved også godt det ikke var hans skyld, jeg blev så ked, og fustreret, og hvor meget jeg satte/sætter pris på han tog hjem med mig. 

Jeg tror aldrig jeg vil kunne komme til at tilgive T og S, da det virkede som en meget bevidst handling fra deres side.
Anmeld