Ikke kun hans eks, men også hans venner...(langt)

Hej piger, jeg er utroligt ked af at komme med et indlæg som dette... synes ikke selv det er sjovt at side og læse andres sørgelige historier... men nu har jeg gået og været nede i snart to uger, og kan ikke finde en måde at komme over det på, udover at dele det med nogen, så håber i kan tilgive mig at det nu går ud over jer...

Jeg har længe haft et problem med at min kæreste, snakkede sammen med sin eks, og da jeg har snakket med ham om det mange gange, og det først nu, ca. et år efter vi er kommet sammen har forstået hvor meget det nager mig, og har kottet kontakten til hende dukker der et nyt problem op...

(Problemet er mest at det var hende der slog op med ham, og at han virkelig elskede hende, og da vi begyndte at komme sammen, har hun fortrudt og ihærdigt prøvet at få ham tilbage... )

Vi var inviteret til pokeraften ude hos kærestens vennerpar, T og S, hvor vi fik af vide at der kun kom to andre M og M som er brødre, og jeg synes det er helt okay, vi aftaler at jeg kører hjem, da jeg er gravid i uge 35 og alligevel ikke må drikke. Vi ankommer til T og S, som så siger at vi da skal se at få bestildt nogle pizzaer, men her stopper mit gode humør...

(Jeg ved at T og S også er venner med kæresten eks, men dette kom alligevel bag på mig...)

T siger "da ikke før SH kommer (altså kærestens eks)... først er jeg ikke sikker på om det er hende, og derfor vil jeg ikke gøre et nummer ud af det, og da kæresten ikke reagere tænker jeg at det nok ikke er hende... for helt ærlig, hvem invitere også en eks og en nuværende kæreste til samme "fest"?

Men jo det var hende... jeg har ikke selv mødt hende før ansigt til ansigt, men hun har prøvet at skrive mails til både mig og kæresten om at hun gerne ville møde mig osv... som jeg hver gang har takket pænt nej til, da jeg ikke er interresret i at være veninde med min kærestes eks.

Efter ca. 10 min med T, S, M og M, samt kæresten og hans eks´s selskab kan jeg ikke holde det ud mere... Jeg siger diskret til kæresten at jeg gerne vil hjem nu, og han svare "jeg bliver lige og spiser pizza..." det sårede mig lidt, da han ved hvor meget det genrer mig...

Han fortryder vist det han sagde, hvilket jeg giver ham + i karakterbogen for, og det ender med vi sammen forlader selskabet sammen.  

I bilen bryder jeg sammen...  vi skulle lige forbi mine forældre og hente hunden som de passede for os, til vi skulle hjem. Kæresten undskylder meget, og har det ikke godt med hele siturationen... men jeg kan ikke slukke for vandfaldet... Det var jo ikke ham jeg var sur på, han vidste ikke hun kom, for da han/vi blev inviteret sagde T og S at det kun var os samt M og M... Jeg var ked af hele siturationen, skuffet over T og S, da jeg synes det er almindelig logik at man som sagt ikke invitere eks og nuværende kæreste til samme "fest"... og nok også lidt skuffet over at han ikke sagde noget da vi var der, inden hun kom...

Mine forældre var i chok da vi hentede hunden, og mine øjne var hævede, jeg skyndte mig dog at fortælle dem at det ikke var pga. kæresten, og har senere fortalt dem hvordan det rigtigt hang sammen.

Er ked af det blev så langt, men kunne ikke længere gå med det, det gør mig stadigvæk ked af at tænke på... jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal/skulle have taklet det...

Jeg har bestemt ikke lyst til at se T og S mere... efter det her... synes om ikke andet de kunne havde sagt hun kom, da de invitede os...  

Anonym skriver:

Hej piger, jeg er utroligt ked af at komme med et indlæg som dette... synes ikke selv det er sjovt at side og læse andres sørgelige historier... men nu har jeg gået og været nede i snart to uger, og kan ikke finde en måde at komme over det på, udover at dele det med nogen, så håber i kan tilgive mig at det nu går ud over jer...

Jeg har længe haft et problem med at min kæreste, snakkede sammen med sin eks, og da jeg har snakket med ham om det mange gange, og det først nu, ca. et år efter vi er kommet sammen har forstået hvor meget det nager mig, og har kottet kontakten til hende dukker der et nyt problem op...

(Problemet er mest at det var hende der slog op med ham, og at han virkelig elskede hende, og da vi begyndte at komme sammen, har hun fortrudt og ihærdigt prøvet at få ham tilbage... )

Vi var inviteret til pokeraften ude hos kærestens vennerpar, T og S, hvor vi fik af vide at der kun kom to andre M og M som er brødre, og jeg synes det er helt okay, vi aftaler at jeg kører hjem, da jeg er gravid i uge 35 og alligevel ikke må drikke. Vi ankommer til T og S, som så siger at vi da skal se at få bestildt nogle pizzaer, men her stopper mit gode humør...

(Jeg ved at T og S også er venner med kæresten eks, men dette kom alligevel bag på mig...)

T siger "da ikke før SH kommer (altså kærestens eks)... først er jeg ikke sikker på om det er hende, og derfor vil jeg ikke gøre et nummer ud af det, og da kæresten ikke reagere tænker jeg at det nok ikke er hende... for helt ærlig, hvem invitere også en eks og en nuværende kæreste til samme "fest"?

Men jo det var hende... jeg har ikke selv mødt hende før ansigt til ansigt, men hun har prøvet at skrive mails til både mig og kæresten om at hun gerne ville møde mig osv... som jeg hver gang har takket pænt nej til, da jeg ikke er interresret i at være veninde med min kærestes eks.

Efter ca. 10 min med T, S, M og M, samt kæresten og hans eks´s selskab kan jeg ikke holde det ud mere... Jeg siger diskret til kæresten at jeg gerne vil hjem nu, og han svare "jeg bliver lige og spiser pizza..." det sårede mig lidt, da han ved hvor meget det genrer mig...

Han fortryder vist det han sagde, hvilket jeg giver ham + i karakterbogen for, og det ender med vi sammen forlader selskabet sammen.  

I bilen bryder jeg sammen...  vi skulle lige forbi mine forældre og hente hunden som de passede for os, til vi skulle hjem. Kæresten undskylder meget, og har det ikke godt med hele siturationen... men jeg kan ikke slukke for vandfaldet... Det var jo ikke ham jeg var sur på, han vidste ikke hun kom, for da han/vi blev inviteret sagde T og S at det kun var os samt M og M... Jeg var ked af hele siturationen, skuffet over T og S, da jeg synes det er almindelig logik at man som sagt ikke invitere eks og nuværende kæreste til samme "fest"... og nok også lidt skuffet over at han ikke sagde noget da vi var der, inden hun kom...

Mine forældre var i chok da vi hentede hunden, og mine øjne var hævede, jeg skyndte mig dog at fortælle dem at det ikke var pga. kæresten, og har senere fortalt dem hvordan det rigtigt hang sammen.

Er ked af det blev så langt, men kunne ikke længere gå med det, det gør mig stadigvæk ked af at tænke på... jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal/skulle have taklet det...

Jeg har bestemt ikke lyst til at se T og S mere... efter det her... synes om ikke andet de kunne havde sagt hun kom, da de invitede os...  

hejsa

jeg synde du skal tag en snakkes med dig  kæreste om det at du ikke give hans eks og så skal du se hvad han sige til det og så synde jeg i skal tag en snakkes med t og s samme at du ikke give kom hos dem vis dig kæreste eks skal kom også det vil jeg gør

p.s jeg her det nok på samme må som dig give ikke min mand skulle være i samme stue som sig eks  for i få løst problem med det

Puuha, det forstår jeg altså virkelig godt du ikke brød dig om !

Det tog også min kæreste sindssygt lang tid at fatte jeg ikke ville have han havde kontakt med hende - han skrev med hende bag min ryg, selvom det bare var ganske alm. vennebeskeder, men jeg kunne ikke have det (der ligger en længere historie bag). Jeg forstår dig udemærket godt !

Stort  herfra

Anonym skriver:

Hej piger, jeg er utroligt ked af at komme med et indlæg som dette... synes ikke selv det er sjovt at side og læse andres sørgelige historier... men nu har jeg gået og været nede i snart to uger, og kan ikke finde en måde at komme over det på, udover at dele det med nogen, så håber i kan tilgive mig at det nu går ud over jer...

Jeg har længe haft et problem med at min kæreste, snakkede sammen med sin eks, og da jeg har snakket med ham om det mange gange, og det først nu, ca. et år efter vi er kommet sammen har forstået hvor meget det nager mig, og har kottet kontakten til hende dukker der et nyt problem op...

(Problemet er mest at det var hende der slog op med ham, og at han virkelig elskede hende, og da vi begyndte at komme sammen, har hun fortrudt og ihærdigt prøvet at få ham tilbage... )

Vi var inviteret til pokeraften ude hos kærestens vennerpar, T og S, hvor vi fik af vide at der kun kom to andre M og M som er brødre, og jeg synes det er helt okay, vi aftaler at jeg kører hjem, da jeg er gravid i uge 35 og alligevel ikke må drikke. Vi ankommer til T og S, som så siger at vi da skal se at få bestildt nogle pizzaer, men her stopper mit gode humør...

(Jeg ved at T og S også er venner med kæresten eks, men dette kom alligevel bag på mig...)

T siger "da ikke før SH kommer (altså kærestens eks)... først er jeg ikke sikker på om det er hende, og derfor vil jeg ikke gøre et nummer ud af det, og da kæresten ikke reagere tænker jeg at det nok ikke er hende... for helt ærlig, hvem invitere også en eks og en nuværende kæreste til samme "fest"?

Men jo det var hende... jeg har ikke selv mødt hende før ansigt til ansigt, men hun har prøvet at skrive mails til både mig og kæresten om at hun gerne ville møde mig osv... som jeg hver gang har takket pænt nej til, da jeg ikke er interresret i at være veninde med min kærestes eks.

Efter ca. 10 min med T, S, M og M, samt kæresten og hans eks´s selskab kan jeg ikke holde det ud mere... Jeg siger diskret til kæresten at jeg gerne vil hjem nu, og han svare "jeg bliver lige og spiser pizza..." det sårede mig lidt, da han ved hvor meget det genrer mig...

Han fortryder vist det han sagde, hvilket jeg giver ham + i karakterbogen for, og det ender med vi sammen forlader selskabet sammen.  

I bilen bryder jeg sammen...  vi skulle lige forbi mine forældre og hente hunden som de passede for os, til vi skulle hjem. Kæresten undskylder meget, og har det ikke godt med hele siturationen... men jeg kan ikke slukke for vandfaldet... Det var jo ikke ham jeg var sur på, han vidste ikke hun kom, for da han/vi blev inviteret sagde T og S at det kun var os samt M og M... Jeg var ked af hele siturationen, skuffet over T og S, da jeg synes det er almindelig logik at man som sagt ikke invitere eks og nuværende kæreste til samme "fest"... og nok også lidt skuffet over at han ikke sagde noget da vi var der, inden hun kom...

Mine forældre var i chok da vi hentede hunden, og mine øjne var hævede, jeg skyndte mig dog at fortælle dem at det ikke var pga. kæresten, og har senere fortalt dem hvordan det rigtigt hang sammen.

Er ked af det blev så langt, men kunne ikke længere gå med det, det gør mig stadigvæk ked af at tænke på... jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg skal/skulle have taklet det...

Jeg har bestemt ikke lyst til at se T og S mere... efter det her... synes om ikke andet de kunne havde sagt hun kom, da de invitede os...  

Ja sådan noget med eks'er er noget forfærdeligt noget.. 

Men jeg tænker lige - Ved T og S godt at du har det sådan med SH??

Kære Trådstarter,

Det lyder til at du elsker din kæreste højt og det er dejligt at høre, nu i skal tilbringe familie- og resten af livet sammen. Angsten for at miste skal efter min mening være tilstede, specielt, når man planlægger familie sammen. Jeg tror dog ikke din angst er forbundet med en real fare, for manden har jo valgt dig at lave familie med og han har også forstået dig angående at cutte kontakten. Måske kommer han aldrig til at forstå dine følelser til bunds, men han har valgt dig frem for hende.

Det er uheldigt, at hun netop slog op med ham, men det er altså ikke ensbetydende med at hans følelser for hende ikke har forandret sig, hvis de ikke havde det, ville det jo være meget smertefuldt at opretholde kontakt og det lader det jo ikke til at være - det lyder nærmere til at han har lagt det bag sig. 

Vennerne er tykhovedede og jeg synes godt du kan tillade dig lige at prikke til den af dem du føler dig tæt på - fortæl at du jo er sårbar grundet graviditet og at mødet med ex-kæresten ikke er rart for dig - det vil et hvert ordentligt menneske forstå.

Håber følelserne falder til ro med tiden - ikke helt, men nok til at det bliver til at holde ud at tænke på. Lidt længere hen af vejen vil din angst for at miste ham holde jeres forhold sammen.

Kh

hejsa!

Kan godt se at T og S burde have sagt hun kom, men så er den  for mit vedkommende heller ikke længere.

men jeg har nok også svært ved at se det da min mand og hans eks er bedste venner. og hun er også en af mine rigtig gode veninder i dag.

Har aldrig betvivlet på deres forhold eller noget og jeg ved manden elsker mig, og kun mig,

Så mit råd er du må sige til T og S at de da godt kunne have fortalt SH kom. altså min verden ville selv bryde sammen, men det er nok fordi jeg for tiden ikke har det godt med ændrede aftaler osv.

Det var et langt indlæg, godt at du kom af med det, som tydeligvis har været en træls oplevelse for dig.

Hvis man koger det ned til få linjer, så tror jeg, at det handler det om, at du blev tvunget til at møde en person, som du ikke ønskede at møde, og at du ikke har så meget selvtillid, at du kan trække på skuldrene og være ligeglad med, at hun var der, - til trods for, at din kæreste har valgt at være en del af dit liv for evigt.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at du gør et stort nummer ud af ingenting - ja, din kæreste har nogle venner, der tænker med røven, men der er jo ikke nogen, der er slået ihjel.

Prøv at vende det om - hvordan er det helt oplevet fra ekskærestens side, selvom hun måske ikke har ladet sig mærke med noget, så har det da også været akavet set fra hendes side, og hun har sikkert ikke syntes, at det var særligt morsomt at se dig og ekskæresten sammen, og så venter du ovenikøbet hans barn.............det er dig, der har fat i den lange ende, så ret ryggen, tør øjnene og vær glad for det, du har.

Peanut skriver:

Ja sådan noget med eks'er er noget forfærdeligt noget.. 

Men jeg tænker lige - Ved T og S godt at du har det sådan med SH??

Ja de er desværre godt klar over det ifølge kæresten... måske også derfor det gør mere ondt end det ellers ville have gjort, det ikke til at sige... men må ærligt sige, at jeg i øjeblikket følte, at det eneste T og S er ude på, er at hjælpe SH med at få kæresten tilbage...  Også pga, SUJ har været venner med T og S i lige så lang tid som kæresten, og jeg ikke rigtigt har noget tilfældes med T og S, selvom jeg (og de kunne jeg forstille mig) ikke før havde problemer med at være i samme selvskab, for var det tilfældet havde jeg slet ikke sagt ja tak til at komme.

SD21 skriver:

Puuha, det forstår jeg altså virkelig godt du ikke brød dig om !

Det tog også min kæreste sindssygt lang tid at fatte jeg ikke ville have han havde kontakt med hende - han skrev med hende bag min ryg, selvom det bare var ganske alm. vennebeskeder, men jeg kunne ikke have det (der ligger en længere historie bag). Jeg forstår dig udemærket godt !

Stort  herfra

Kæresten har været længe om at forstå hvor meget det betyder for mig at jeg kan stole på ham, og at hvis jeg skal stole på ham, krævede det at han kottede kontakten, som han jo tilsidst også gjorde.  Det væreste er så det med at det hele bliver hevet frem igen, og at hun altid (også selvom kæresten ikke skriver med hende) dukker op i en samtale eller lign, hos mine svigerforældre... eller vi render ind i hende på gaden, da vi bor i samme by... og nu dukkede hun så også op hos hans venner...

(Svigerforældrene gør det ikke bevidst, men kommer bare af og til, til det... har jeg lidt lært at leve med.)