De der veninder som var der engang

DLM skriver:

Kan godt være men jeg har det sådan lidt, hvis hun ikke selv kan gøre det, betyder det måske ikke så meget for hende.

Men måske hun er lige så stædig som dig

TbCp skriver:

Men måske hun er lige så stædig som dig

Uden tvivl, hun er halvt italiener. Det ligger i hendes gen som hun plejer at sige

DLM skriver:

Godmorgen

Hvor bliver sådan nogle veninder af når man får børn?

Jeg har/havde en rigtig god veninde, som jeg har kendt i 13 år. Hun har altid fortalt, hun holder/holdt helt vildt meget af mig og vi var bare BFF 4-ever. Vi har også lavet mange ting sammen, holdt bla 25 års fødselsdag sammen for 3 år siden og planlagde vi skulle holde vores 30 års sammen også.

nu er vi begge lige blevet 28 i november og jeg fik en dejlig søn i juni. hun kom og besøgte mig dagen efter og siden har jeg ikke set hende vi har skrevet et par gange og hun skrev til mig "skal vi snart ses eller hvad!!!" jeg skrev jo det kunne vi godt, og hun ville finde en dag, men har jeg hørt fra hende? Nope!! ikke et ord og min søn bliver 7 måneder her den 20.

Jeg er SÅ skuffet. Besluttede mig for det var ikke min opgave at tage kontakt denne gang, men det kan jo være hun mener det samme

Jeg savner hende rigtig meget nogle gange, for vi snakkede rigtig godt sammen og jeg har altid været der for hende når hun havde brug for mig, hun har aldrig haft det nemt. overvejer da også en gang i mellem at skrive og spørge om hun har det godt, men så kommer jeg til at tænke, det er ikke mig der skal gøre det. Det har altid været mig der har skrevet og denne gang VIL jeg ikke.

Jeg er bare træt at at midste en veninde man har haft i 13 år.

13 år også bare puf! er det,det?

Tak for du læste med, det var rart lige at få tankerne ud.

Her forsvandt de også ved den første graviditet.. Tror det er fordi de ikke er klar på at skal høre os snakke med baby, gylp og bleer... 

Vi har "problemet" her lige pt. Vi fik Isabella for 3 måneder siden og har et vennepar der fester hver 2. weekend. De kan ikke acceptere et nej, så det er ikke så meget vi snakker med dem mere.

Men ved I hvad det sjove er? De har selv en knægt på 6, så de burde da om alle forstå hvordan det er

Nu har jeg ikke børn endnu, så ingen fif herfra.. Men tænker lidt om hun ved, hvordan du føler det? Har du spurgt hende hvorfor hun kun har besøgt én gang efter fødslen som nu er 7 mdr siden?

Set fra en venindes side, så tænker jeg at hun ikke ved hvor hun står i jeres forhold efter du har fået barn, måske hun er bange for I ikke har noget og snakke om som i gamle dage osv?

Jeg ved fra mig selv da min bedste veninde blev gravid, blev jeg super glad, men samtidig SUPER skræmt. Jeg var bange for vores venskab ikke ville holde, fordi skulle hun nu til og snakke om barn osv hele tiden, ville hun ændre sig fordi hun blev mor!

Jeg ser min veninde stort set dagligt, eller nu hvor jeg arbejder aften, er det i min friuge! Hendes søn (min gudsøn) er nu 3 år til marts. Vi har fået et andet venskab, men sandheden er jo, at hun slet ikke har ændret sig i takt med moderskabet, jeg tror vi har ændret os sammen! Jeg vil faktisk sige vores venskab er blevet tættere! Self. har der været dage og er det stadig, hvor jeg tænker GOSH kan vi snakke om noget andet, men igen - sådan tænker hun sgu også om mig engang imellem

Det jeg egentlig ville med min meget lange smøre her, er at fortælle dig du skal fatte tlf. ringe til hende aftale en dag hvor I kan mødes og snakke. Få evt. junior passet nogle timer den dag, så I ikke skal afbrydes indimellem.. For måske har hun hele vejen igennem været bange! Og virkelig ønsker dig som veninde igen..

Jeg mistede også nogle veninder da jeg ventede/fik Emil.
Faktisk mistede jeg dem, jeg havde regnet med der blev, og dem jeg havde regnet med ville "flygte" de er sgu blevet

Dog er nogen af dem som "skred" dengang, som så småt begyndt at henvende sig igen, i sammenhænge med at de selv er blevet gravide, osv - Og det fryder jeg mig egentlig lidt ved (Ved godt det lyder ondt - Det er det altså ikke) Men så kan de jo se hvad jeg skulle gå igennem, HELT SELV! - Der valgte de jo at svigte!

Men tja, man vokser vel fra hinanden, ikk?
Og dem som ikke kan 'nøjes' med det du/vi kan byde på, det er jo ikke folk du/vi skal bruge kræfter på