De der veninder som var der engang

Godmorgen

Hvor bliver sådan nogle veninder af når man får børn?

Jeg har/havde en rigtig god veninde, som jeg har kendt i 13 år. Hun har altid fortalt, hun holder/holdt helt vildt meget af mig og vi var bare BFF 4-ever. Vi har også lavet mange ting sammen, holdt bla 25 års fødselsdag sammen for 3 år siden og planlagde vi skulle holde vores 30 års sammen også.

nu er vi begge lige blevet 28 i november og jeg fik en dejlig søn i juni. hun kom og besøgte mig dagen efter og siden har jeg ikke set hende vi har skrevet et par gange og hun skrev til mig "skal vi snart ses eller hvad!!!" jeg skrev jo det kunne vi godt, og hun ville finde en dag, men har jeg hørt fra hende? Nope!! ikke et ord og min søn bliver 7 måneder her den 20.

Jeg er SÅ skuffet. Besluttede mig for det var ikke min opgave at tage kontakt denne gang, men det kan jo være hun mener det samme

Jeg savner hende rigtig meget nogle gange, for vi snakkede rigtig godt sammen og jeg har altid været der for hende når hun havde brug for mig, hun har aldrig haft det nemt. overvejer da også en gang i mellem at skrive og spørge om hun har det godt, men så kommer jeg til at tænke, det er ikke mig der skal gøre det. Det har altid været mig der har skrevet og denne gang VIL jeg ikke.

Jeg er bare træt at at midste en veninde man har haft i 13 år.

13 år også bare puf! er det,det?

Tak for du læste med, det var rart lige at få tankerne ud.

Jeg ved ikke hvorfor veninderne springer fra - personligt forstår jeg det ikke. Jeg har mange veninder der har børn og i mine øjne er det ikke noget problem, snarere en bonus

Men jeg tror nogle gange at det måske er fordi folk er for umodne og også at de måske har svært ved at tackle al snakken om baby, bleer og gylp. Jeg ved det ikke, det er bare en teori

SD21 skriver:

Jeg ved ikke hvorfor veninderne springer fra - personligt forstår jeg det ikke. Jeg har mange veninder der har børn og i mine øjne er det ikke noget problem, snarere en bonus

Men jeg tror nogle gange at det måske er fordi folk er for umodne og også at de måske har svært ved at tackle al snakken om baby, bleer og gylp. Jeg ved det ikke, det er bare en teori

Hvis du savner hende og gerne vil se hende igen, så må du jo sluge stoltheden og skrive/ringe til hende.

DLM skriver:

Godmorgen

Hvor bliver sådan nogle veninder af når man får børn?

Jeg har/havde en rigtig god veninde, som jeg har kendt i 13 år. Hun har altid fortalt, hun holder/holdt helt vildt meget af mig og vi var bare BFF 4-ever. Vi har også lavet mange ting sammen, holdt bla 25 års fødselsdag sammen for 3 år siden og planlagde vi skulle holde vores 30 års sammen også.

nu er vi begge lige blevet 28 i november og jeg fik en dejlig søn i juni. hun kom og besøgte mig dagen efter og siden har jeg ikke set hende vi har skrevet et par gange og hun skrev til mig "skal vi snart ses eller hvad!!!" jeg skrev jo det kunne vi godt, og hun ville finde en dag, men har jeg hørt fra hende? Nope!! ikke et ord og min søn bliver 7 måneder her den 20.

Jeg er SÅ skuffet. Besluttede mig for det var ikke min opgave at tage kontakt denne gang, men det kan jo være hun mener det samme

Jeg savner hende rigtig meget nogle gange, for vi snakkede rigtig godt sammen og jeg har altid været der for hende når hun havde brug for mig, hun har aldrig haft det nemt. overvejer da også en gang i mellem at skrive og spørge om hun har det godt, men så kommer jeg til at tænke, det er ikke mig der skal gøre det. Det har altid været mig der har skrevet og denne gang VIL jeg ikke.

Jeg er bare træt at at midste en veninde man har haft i 13 år.

13 år også bare puf! er det,det?

Tak for du læste med, det var rart lige at få tankerne ud.

Tjaaa..det du oplever, er det som man så ofte oplever i vores liv.
Jeg har været der mange gange, og man kan lige så godt vende sig til det.
Det sker gang på gang.
Man har bare noget sammen, så ændrer tingene sig omkring en, og puf, så er de væk.
Man glider fra hinanden, tiden går, man møder nye menensker, livet går videre.
Det er sjældent venskaber holdes ved lige.
Følge dig kan jeg sagtens, men ligesom mig, må du bare lære, at sådan er det.
Men hold forbindelsen...det pudsige er, at venskaber faktisk kan overleve, selvom man ikke ses.
Jeg har venner, jeg har haft siden 4. klasse. Vi ses ikke, men holder alligevel forbindelsen med mails og enkelte telefonsamtaler gennem år og dag.
Men når vi ses...ja så er det som i gamle dage...kemien er der stadig, og kærligheden er blevet modnet til at man er der for hinanden.
Jeg VED at skulle verden virkeligt vælte for mig, så vil de også være der..og den modsatte vej.

Min mor støvede sin ungdomsveninde af, da min far døde.
Hun satte sig ned og skrev, og hun svarede tilbage. Hun var også blevet enke, og selvom de ikke havde hørt fra hinanden i 30 år, så var den hjemme lige med det samme. Nu ses de nok engang i kvartalet, har en hyggedag og så går munden ellers på de to gamle tøser.
Så tag kontakten og hold den..om ikke andet så kun med mails eller en snak i telefonen.
Du vil ikke fortryde det, for senere i livet kan I godt få plads til hinanden igen, det vil måske blive på nogle andre betingelser, men du vil også opdage, at det venskab I engang opbyggede, vil være stærkt og nært, også selvom I ikke ses.
Holder man af hinanden, så kan det sagtens bære lange adskillelser, og være lige nært og kærligt af den grund.

Kærligst
Sussie

SD21 skriver:

Jeg ved ikke hvorfor veninderne springer fra - personligt forstår jeg det ikke. Jeg har mange veninder der har børn og i mine øjne er det ikke noget problem, snarere en bonus

Men jeg tror nogle gange at det måske er fordi folk er for umodne og også at de måske har svært ved at tackle al snakken om baby, bleer og gylp. Jeg ved det ikke, det er bare en teori

Det kan godt være det kan nu også blive for meget men synes nu jeg er god til ikke at bringe det på bane.

TbCp skriver:

Hvis du savner hende og gerne vil se hende igen, så må du jo sluge stoltheden og skrive/ringe til hende.

Kan godt være men jeg har det sådan lidt, hvis hun ikke selv kan gøre det, betyder det måske ikke så meget for hende.

SussieThyssen skriver:

Tjaaa..det du oplever, er det som man så ofte oplever i vores liv.
Jeg har været der mange gange, og man kan lige så godt vende sig til det.
Det sker gang på gang.
Man har bare noget sammen, så ændrer tingene sig omkring en, og puf, så er de væk.
Man glider fra hinanden, tiden går, man møder nye menensker, livet går videre.
Det er sjældent venskaber holdes ved lige.
Følge dig kan jeg sagtens, men ligesom mig, må du bare lære, at sådan er det.
Men hold forbindelsen...det pudsige er, at venskaber faktisk kan overleve, selvom man ikke ses.
Jeg har venner, jeg har haft siden 4. klasse. Vi ses ikke, men holder alligevel forbindelsen med mails og enkelte telefonsamtaler gennem år og dag.
Men når vi ses...ja så er det som i gamle dage...kemien er der stadig, og kærligheden er blevet modnet til at man er der for hinanden.
Jeg VED at skulle verden virkeligt vælte for mig, så vil de også være der..og den modsatte vej.

Min mor støvede sin ungdomsveninde af, da min far døde.
Hun satte sig ned og skrev, og hun svarede tilbage. Hun var også blevet enke, og selvom de ikke havde hørt fra hinanden i 30 år, så var den hjemme lige med det samme. Nu ses de nok engang i kvartalet, har en hyggedag og så går munden ellers på de to gamle tøser.
Så tag kontakten og hold den..om ikke andet så kun med mails eller en snak i telefonen.
Du vil ikke fortryde det, for senere i livet kan I godt få plads til hinanden igen, det vil måske blive på nogle andre betingelser, men du vil også opdage, at det venskab I engang opbyggede, vil være stærkt og nært, også selvom I ikke ses.
Holder man af hinanden, så kan det sagtens bære lange adskillelser, og være lige nært og kærligt af den grund.

Kærligst
Sussie

Ja det har du ret i. Der sker mange ting, og vi er desværre nok gledet fra hinanden

Men det var lige fra den ene dag til den anden. sådan lidt "hov tabte jeg dig i svinget"

Men ja man møder nye mennesker og har fundet nogle dejlige veninder på den HF jeg tog inden min søn kom og nogle søde piger i mødregruppen.

Det er bare træls når man går fra at snakke hver dag, ikke noget som helst, men jeg kan se at det kan lade sig gøre efter 30 år og det er da dejligt. Jeg var nede og besøge nogle gamle folkeskole piger forrige lørdag, vi havde ikke set hinanden i 14 år og vi snakkede som var det i går og det var skønt

Kan være min veninde og jeg ses igen en gang, kan være det bliver når hun selv får børn. Det er bare så underligt ikke at snakke med hende.

Ja..og jeg kender kun alt for godt den der sugende og savnende fornemmelse i hjertet..suk!
men..sådan er livet.

Jeg mistede også en meget kær veninde, da jeg fik min søn. Det skete også nærmest fra den ene dag til den anden. Hun kunne ikke rigtig acceptere, at jeg ikke bare kunne det samme som før.  

Men så fik hun selv barn og så begyndte vi at snakke sammen igen og har det ligeså godt sammen som før.

Jeg vil ønske, at jeg havde bragt det på banen, så der ikke skulle gå to år, før vi igen fik kontakten med hinanden.