Jeg tror det kan være svært at være veninde til en gravid. Det siger min veninde til mig nogle gange. Det er svært, fordi vi ændres, og de ikke gø. De er et andet sted i deres liv end vi. Men sådan vil det altid være. Vi ændres som mennesker, på alle mulige måder. Studier, kærester, interesser, børn.. Og hvis vi må holde på dem vi kan lide og holder af, så må vi ændre os på en måde, så vi stadig kan hænge sammen.
Vi er et trekløver af veninder, der har stor glæde af hinanden - alle tre sammen, eller 2 og 2. Jeg er gravid, den ene veninder prøver at blive gravid med hendes kæreste, og den 3. er slet slet ikke på det punkt endnu. Og hun er skide bange for at blive glemt! Og det forstår jeg fuldt ud! Jeg har prøvet at forsikre hende, at det bliver hun ikke. Men et er hvad man siger, et andet er hvad der rent faktisk sker. Nu er jeg 18 uger henne, og vi ses på samme måde som vi plejer. En af os skriver rundt, at nu skal vi ses og spise frokost. Og så gør vi det. Det er op til os alle 3 at få det til at fungere.
Det jeg prøver at sige er, at når vi bliver gravide og mødre ændres vi.. Men at vi stadig har et lige så stort ansvar for vores venskaber som de andre. Vis dem, at det ikke er "farligt" at komme på besøg, at du stadig er den samme. Nu har du en datter, du gerne vil vise, hvilket jeg fuldt forstår. Men kan det være noget så basalt, at de ikke har skrevet, fordi de ikke vil forstyrre? At de tænker I lige skal have lov at lande, inden de kommer?
Send en sms, vis flaget, og vis at du stadig er interesseret. Nåt I så ses vil du hurtigt mærke, om det holder eller ej.
Jeg har ikke mange venner.... Men dem jeg har, dem værner jeg om. Og det er ligeså meget mig som dem der skal arbejde for det...
Jeg håber alt mit lørdags-ævl giver mening!
