Hej
Jeg syntes at jeg ville give en mands syn på problemet.
Min kæreste viste mig denne tråd, da hun synes at hun kan genkende meget af det du beskriver fra vores forhold, og da jeg læste det måtte jeg give hende ret.
Jeg har som barn været meget hidsig, og selvom jeg senere har lært at tøjle det meget bedre, er det stadig kommet op i mig når jeg har skændtes med min kæreste. Jeg har aldrig været direkte voldelig over for hende, slået hende eller lignende, men jeg må indrømme at når jeg er blevet vred har jeg gjort nogle af de ting som du beskriver - råbt hende ind i ansigtet, taget hårdt ved hende o.l. - noget som selvfølgelig er langt ud over hvad man kan tillade sig.
Min kæreste siger (og jeg er enig med hende) at 99,9 % af tiden har vi et fantastisk godt parforhold, men den sidste 0,1 % risikerer at ødelægge det hele.
De gange hvor vi har skændtes og jeg er gået over stregen har det sendt vores parforhold i alvorlig krise. Hver gang har jeg lovet bod og bedring, men alligevel har der altid været en næste gang, så det har ikke hjulpet. Nogle gange har jeg også tilbudt hende at søge professionel hjælp, men vi har aldrig gjort alvor af det da vi dårligt har råd til at betale en psykolog.
Det er ikke fordi det er sket hundredevis af gange eller noget i den retning, måske op imod en halv snes alvorlige episoder hvor jeg enten har været fysisk over for hende eller har råbt af hende eller lignende på hel uacceptabel maner, men det er naturligvis alvorligt nok bare det sker. Sidste gang vi havde problemet er nok en måneds tid siden, hvor jeg tog fat i hendes læber for at få hende til at tie stille fordi jeg var frustreret over at hun afbrød mig og jeg ikke følte jeg kunne komme igennem med det jeg havde at sige. Selvfølgelig er det helt uacceptabelt at reagere på den måde, men når jeg har været ophidset og frustreret kunne jeg få den slags tanker, og så var desværre ikke langt fra tanke til handling da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kom til den erkendelse før, og hvorfor det skulle køres så langt ud, men sidste gang indså jeg at den måde jeg var på når mit temperament løb af med mig overhovedet ikke stemmer overens med den måde jeg ser mig selv på og hvordan jeg ønsker at være. Jeg kunne slet ikke genkende mig selv når jeg blev vred - ikke kun i de situationer hvor jeg har skreget hende ind i hovedet eller holdt i hende, men hvor jeg f.eks. har smidt med ting eller revet noget ud af hånden på hende.
Jeg kunne se at når jeg gjorde den slags ting var jeg ikke mig selv - det var vreden der styrede mig, og ikke mig der styrede den, og det var jeg nødt til at lave om på. Ikke hun for hendes skyld eller for vores forholds og vores fremtids skyld, men også for min egen skyld. Den person jeg var når jeg blev vred kunne jeg ikke genkende som mig selv, og den person ville jeg ikke være - uanset om jeg var sammen med hende eller ej. Derfor var jeg nødt til at arbejde seriøst med min vrede, og selvom det kun er en måneds tid der er gået, synes jeg at jeg kan mærke at jeg har forandret mig grundlægge på det område, og jeg kan oprigtigt talt ikke forestille mig at jeg kan gøre noget lignende ved hende i vrede eller frustration igen.
Det jeg gjorde for at ændre mig var at jeg brugte en del tid på at søge på internettet om vrede i parforhold, anger management m.v. Efter at have læst mig igennem en del forskellige hjemmesider og artikler om emnet fandt jeg frem til en række råd, som jeg vil foreslå at du kan give videre til din mand.
Først og fremmest handler det om 100% at erkende at man har et problem som man for alt i verden vil lave om på. Det lyder lidt som om at han også har erkendt det, men lad mig alligevel uddybe. Mange har følelsen af at når man bliver vred er fordi andre har handlet på en måde så de har fortjent at få ens vrede at føle, og at ens vredesudbrud og følgelige voldsomme opførsel derfor er berettiget. For at man kan arbejde med at kontrollere sin vrede er det nødvendigt at erkende at det er en irrationel følelse og ens opførsel hverken er berettiget eller acceptabel. Erkender man det, mener jeg at man har taget det første skridt til at styre sin vrede - sådan oplever jeg det i hvert fald i forhold til min egen situation.
Dernæst er der en række råd man kan huske på til når man alligevel bliver vred og ophidset - eller endnu bedre når man føler at man er på vej til at blive det. F.eks. kan det være en god idé at gå væk fra situationen fysisk eller tænke sig væk fra den mentalt (tænk på noget rart eller sjovt). Det kendte råd om at tage nogle dybe indåndinger kan også bruges, eller man kan give sig til noget helt andet - f.eks. læse eller dyrke motion.
Humor kan også tit være et effektivt virkemiddel mod vrede, på mange måder. Man kan f.eks. bede sin partner om i stedet for at svare igen i et skænderi om at sige noget kærligt - f.eks. 'jeg elsker dig' eller et eller andet tilfældigt eller fjollet ord. Det burde ændre stemningen til det bedre.
Man kan også spørge sig selv om det her skænderi virkelig er værd at tage, eller simpelthen indføre en kvote (max. et skænderi om dagen) som man SKAL overholde. Min kæreste og jeg har f.eks. gjort det at vi har lavet et kort til os hver med teksten 'åndssvaget skænderi - skal vi ikke bare stoppe?' som vi kan give til hinanden under et skænderi for at lægge låg på det, da vi oplever at vi tit har skændtes om ellers temmeligt ligegyldige ting, men som kan ende med at eskalere, mest pga. gensidig stædighed.
Jeg håber at I kan bruge vores erfaringer og råd til noget, for ingen har fortjent at leve sammen med en partner som man er bange for kan gøre en ondt, og uanset hvad har din mand brug for at gøre noget for at få styr på sin vrede, så han ikke ødelægger sin egen og andres ellers gode tilværelse.
