Macrolf skriver:
Hejsa.
Inspireret af tråden om light sodavand var jeg lige inde google aspartam. Følgende er fra fødevarestyrelsens hjemmeside, hviket må siges at være en troværdig kilde:
Fakta om aspartam
Aspartam også kendt som NutraSweet findes i adskillige fødevarer for at give en sød smag.
Sødestoffet aspartam har handelsnavnet NutraSweet. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer, som aspartam består af, er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, fx i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg.
I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.
Aspartam, kalorier og diabetikere
Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere.
Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag.
Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. Fx kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1 % af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.
Tilladelse til brug af aspartam i Danmark
Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten.
Se: Positivlisten.
Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må findes i disse fødevarer.
I dag må aspartam bruges i en lang række andre fødevarer som fx desserter og herunder frugtyoghurt, is, marmelade og andre frugtprodukter, slik. Desuden må aspartam bruges til marinade til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider.
I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.
Mærkning
Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)".
Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).
Godkendelse af aspartam
Aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU efter en sundhedsmæssig vurdering. Godkendelsen beror på på omfattende oplysninger om stoffet.
Det er blevet belyst, om stoffet kan give mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse. Og om sødestoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Stoffet er på den baggrund blevet godkendt som sødestof i fødevarer.
Selvom aspartam er på positivlisten er det ikke sikkert det er for at gøre noget godt for mennesket, følgendende har været nok for mig siden golfkrigen
-
Aspartam indeholder 10% træsprit. Når det indtages omdannes det til formaldehyd og diketopiperazin i fordøjelsessystemet. Formaldehyd er en nervegift. Diketopiperazin er et kemikalie der forårsager svulster i hjernen.
-
Når temperaturen overstiger 30 grader, fraspaltes methanolet ekstra hurtigt. Methanolforgiftning er kendt for at give synsforstyrrelser og blindhed og kan ændre virkningen af andre stoffer. Methanolet omdannes videre til formaldehyd, som skader immun- og nervesystemet og ved lang tids indtagelse kan det give genetiske skader. Der dannes også myresyre, som kan ophobes i hjerne, nyrer, spinalvæske og andre organer og kan give alvorlige celleskader.
- Aspartam indeholder 50% phenylalanin, som isoleret set er skadelig for nervesystemet og går direkte i hjernevævet… Phenylalanin dræner desuden kroppen for serotonin, hvilket kan medføre manio-depressivitet, angsanfald, hallucinationer, panikangst, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og endog selvmordstendens.
- Indtagelse af Aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol
- Kendte bivirkninger ved overdrevent brug: vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.
- Man vurderer, at Aspartam i dag findes i ca. 9.000 produkter og i 100 lande verden over. Stoffet findes i receptpligtig medicin til børn, f.eks. penicillin, tyggevenlige smertestillende midler, børnevitaminer osv. Vore børn har ikke en chance for at undgå det.
Giftige læskedrikke
Sødemidlet Aspartam, også kaldet NutraSweet er også blevet draget ind i som medaktør i golfkrigssyndromet. Det kan umiddelbart lyde mærkeligt og kræver lidt baggrundsviden.
Aspartam blev opfundet i USA i 1965. Godkendelsen af stoffet betragtes af mange som en velvillig gestus overfor erhvervslivet frem for en redelig vurdering og konklusion af stoffets ufarlighed. Historien om fusk med forsøgsresultater, lobbyisme og ignorerede advarsler fra biokemikere da Aspartam skulle godkendes er en beretning for sig.
Stoffet, der søder knap 200 gange mere end stødt melis, er imidlertid godkendt til brug i slankemidler, læskedrikke, tyggegummi og diæt-cola m.fl.
Aspartam består af aminosyrerne asparginsyre og fenylalanin forbundet med methanol, sidstnævnte måske bedre kendt som træsprit. Aspartam tåler ikke høj varme eller et surt miljø, hvilket sætter grænser for anvendelsen og længere tids opbevaring vil nedsætte sødeevnen med op til 60 %.
I kølvandet på Aspartam er der gennem årene indløbet tusindvis af klager over symptomer efter regelmæssig indtagelse af dette sødemiddel samt rapporter om neurologiske sygdomme. Agression, selvmordstendenser, afvigende opførsel, uforklarlige søvnforstyrrelser, ekstreme humørsvingninger og en „brændende“ tunge er symptomer, som også kendes fra golfkrigsveteraner.
Endvidere foreligger der indberetninger om symptomer efter indtagelse af Aspartam, der minder om den type af sygdomme, der er i stærk vækst i de senere år, og som vi kender som multipel sklerose, lupus, epilepsi, kronisk træthed, Lyme´s syge, Alzheimer's syge, Grave´s syge, Lou Gehrig´s syge, Post polio Syndromet og fibromyalgi.
Den slags symptomer er i stor udstrækning mindsket eller helt forsvundet efter ophør med indtagelse af Aspartam. Har man først mistet sin flyvecertifikat p.g.a. Aspartamfremkaldte epileptiske anfald, er det dog næppe muligt at få det igen. Mere end 600 piloter har rapporteret om bivirkninger fra Aspartam og nogle fik et grand mal under flyvning.
Nede i ørkenen under golfkrigen kom temperaturen op på næsten 50 graders varme. Her blev der aflæsset tusindvis af paller med Aspartamholdige læskedrikke, hvor de stod i ugevis til de var drukket, og bl.a. vedligeholdelsespersonalet drak dem dagen lang.
Som nævnt er Aspartammolekylet ustabilt. En dåse læskedrik, der indeholder 550 mg Aspartam vil efter 6 måneders henstand kun indeholde 155,34 mg Aspartam. Endvidere dannes en del giftige nedbrydningsprodukter.
Mistanken retter sig især mod methanol-fraktionen, der udgør ca. 10 % af sødemidlet. Når temperaturen overstiger 30 grader, fraspaltes methanolet ekstra hurtigt. Methanolforgiftning er kendt for at give synsforstyrrelser og blindhed og kan ændre virkningen af andre stoffer. Methanolet omdannes videre til formaldehyd, som skader immun- og nervesystemet og ved lang tids indtagelse kan det give genetiske skader. Der dannes også myresyre, som kan ophobes i hjerne, nyrer, spinalvæske og andre organer og kan give alvorlige celleskader.
Ved høje temperaturer fremskyndes endvidere det mest frygtede nedbrydningsprodukt diketopiperazin (DKP). Dette stof er under bestyrket mistanke for at forårsage hjernetumorer, livmoderpolypper og forandringer i blodets kolesterol. Mistanken om at disponerede personer kan udvikle „golfkrigssyndrom“ ved indtagelse af store mængder Aspartam er altså ikke helt uberettiget.
