kære "bedste"
Tak for de fine ord... og jeg fatter det helre ikke... trode ens mor ville være der for en hele livet i gemmen...
og fatter så helre ik det med hun fra vælger mine to ¨så dejlige piger-syndes jeg selv

men som du skriver er det hendes tab, men det tager bare tid at indstille sig på hun ikke længre er en del af mit liv
Det kan jeg virkelig også godt forstå.
Som du siger, så forventer man selvfølgeligt at ens mor er der for en ALTID! For sådan bør det være!!
Men desværre er der flere eksempler på, at det ikke altid går sådan ...hvor ubegribeligt det end er. Men det kan man bare ikke gøre til eller fra med, hvis det er hendes valg. Men det er dybt urimeligt og meget uforståeligt, at hun kan få sig selv til at vælge Jer fra.
Jeg kan sagtens forstå skuffelsen, som jo egentlig også er en form for sorg. For sikke et svigt det er, at blive fravalgt. Og ikke mindst dine dejlige børn! Det gør da ondt!! Og det må virkelig være svært at acceptere.
Man kan jo håbe at tiden får hende på andre tanker.
Men nu er det vigtigste, at I passer på hinanden, og værner om JERES lille familie - med eller uden hende!
Og du skal have LOV til at være skuffet, vred og ked af det, tude og få snakket ud om det .....det håber jeg at Michael rummer?!
Sender dig en masse trøstende knus

Anmeld