Hvad kan slå jer gravide helt ud af kurs?

altså min verden kan væltes fuldstændig, når folk ændrer i planerne i sidste øjeblik(her skal det siges, jeg gerne skal varsles mindst en uge inden). det kan bare få min verden til at styrte sammen.

jeg er også begyndt at drømme mærkelige drømme.. hvor jeg drømmer manden har kræft og jeg BARE råber af ham.

her sidst vågnede jeg ved at tårerne trillede ned af mine kinder og jeg lå og hev efter vejret.

Maja88 skriver:

altså min verden kan væltes fuldstændig, når folk ændrer i planerne i sidste øjeblik(her skal det siges, jeg gerne skal varsles mindst en uge inden). det kan bare få min verden til at styrte sammen.

jeg er også begyndt at drømme mærkelige drømme.. hvor jeg drømmer manden har kræft og jeg BARE råber af ham.

her sidst vågnede jeg ved at tårerne trillede ned af mine kinder og jeg lå og hev efter vejret.

Jeg er også blevet MEGET MERE penippen med hvis folk ændre planer jeg er involveret i. DET GØR MAN BARE IKKE!! SLET IKKE hvis det er dagen (eller et par dage) før aftalen. Det kan mit gravide hoved ikke rumme!!! Omvendt er jeg også blevet utrolig dårlig til at folk gerne vil arrangere ting en måned frem. Jeg føler det nemt som et pres og kan ikke overskue om jeg kan møde til cafehygge om 3 uger. Det tror jeg så også hænger sammen med alle de der små gener jeg har haft gennem graviditeten, at jeg ikke lige ved hvordan jeg har det om 3 uger og da slet ikke nu hvor jeg er ved at være ret så højgravid og mit bækken og ryg driller.

Hmm ja og så den der med drømmene....  Uhh hvor går det altså bare ud ove min kæreste nogengange...  Jeg drømmer også nogengange at han er sammen med en anden eller at han gør ting som han VED gør mig ked af det. Og han kan tydeligt mærke det min kæreste, for så komme den hurtigt fra ham; nå skat hvad har jeg nu lavet i nat!?"...  Han tager det heldigvis pænt.

Og så er jeg frygtelig ked af at indrømme det, men er der nogen der kender den her med at man er så lykkelig for det man har, at man bare kan blive SÅ ked af det og bange for at det ikke er virkeligt eller at I mister det?? Min kæreste føler nogen gange at jeg ikke stoler på ham, at jeg tror han kunne finde på at være sammen med en anden og det såre ham (forståeligt nok!). Jeg har prøvet at forklare ham at det egentlig ikke handler om at jeg tror han kunne finde på at være sammen med en anden for jeg VED hvor meget han elsker mig og hvor meget han glæder sig til vi skal være en familie, MEN jeg er bare SÅ bange for nogengange, at jeg har være liiiidt for heldig med det hele, så der bar MÅ komme et eller andet og ødelægge vores lykke... Jeg har aldrig førhen være jealux/ mistroisk overfor ham, men det er virkelig pinligt at der er kommet sådan nogle a la følelser frem her under min graviditet...

I det hele taget så er mit følelsesspektra bare vokset med 10 (mindst!!) siden jeg blev gravid og nogengang ja så har jeg frygtet at jeg seriøst har været ved at blive sindsyg. Jeg har dog heldigvis fået det noooogenlunde under kontrol synes jeg (ved ikke om kæresten er HELT enig i ´DEN påstand  )

hvis folk omkring mig er langsomme til noget jeg ber dem om, så ryger jeg op i det røde felt underligt men sådan er det må håbe det forsvinder igen .

Maria-s skriver:

Jeg er også blevet MEGET MERE penippen med hvis folk ændre planer jeg er involveret i. DET GØR MAN BARE IKKE!! SLET IKKE hvis det er dagen (eller et par dage) før aftalen. Det kan mit gravide hoved ikke rumme!!! Omvendt er jeg også blevet utrolig dårlig til at folk gerne vil arrangere ting en måned frem. Jeg føler det nemt som et pres og kan ikke overskue om jeg kan møde til cafehygge om 3 uger. Det tror jeg så også hænger sammen med alle de der små gener jeg har haft gennem graviditeten, at jeg ikke lige ved hvordan jeg har det om 3 uger og da slet ikke nu hvor jeg er ved at være ret så højgravid og mit bækken og ryg driller.

Hmm ja og så den der med drømmene....  Uhh hvor går det altså bare ud ove min kæreste nogengange...  Jeg drømmer også nogengange at han er sammen med en anden eller at han gør ting som han VED gør mig ked af det. Og han kan tydeligt mærke det min kæreste, for så komme den hurtigt fra ham; nå skat hvad har jeg nu lavet i nat!?"...  Han tager det heldigvis pænt.

Og så er jeg frygtelig ked af at indrømme det, men er der nogen der kender den her med at man er så lykkelig for det man har, at man bare kan blive SÅ ked af det og bange for at det ikke er virkeligt eller at I mister det?? Min kæreste føler nogen gange at jeg ikke stoler på ham, at jeg tror han kunne finde på at være sammen med en anden og det såre ham (forståeligt nok!). Jeg har prøvet at forklare ham at det egentlig ikke handler om at jeg tror han kunne finde på at være sammen med en anden for jeg VED hvor meget han elsker mig og hvor meget han glæder sig til vi skal være en familie, MEN jeg er bare SÅ bange for nogengange, at jeg har være liiiidt for heldig med det hele, så der bar MÅ komme et eller andet og ødelægge vores lykke... Jeg har aldrig førhen være jealux/ mistroisk overfor ham, men det er virkelig pinligt at der er kommet sådan nogle a la følelser frem her under min graviditet...

I det hele taget så er mit følelsesspektra bare vokset med 10 (mindst!!) siden jeg blev gravid og nogengang ja så har jeg frygtet at jeg seriøst har været ved at blive sindsyg. Jeg har dog heldigvis fået det noooogenlunde under kontrol synes jeg (ved ikke om kæresten er HELT enig i ´DEN påstand  )

jeg er så god til at planlægge større ting som er om lang tid.

blandt andet er der styr på kirken til bebsers dåb i maj og sommerferien er også planlagt og bestilt.

derfor irriterer det mig faktisk også at man ikke er sikker på baby kommer ud præcis den dag den er sat til. det irriterer mig meget.

og så kan jeg mærke folk bare ikke skal diskutere med mig. er meget nemmere til at fare helt op i det røde felt.

Hahaha....Alle de hormoner...det er jo ikke til at holde ud, men bare man kan grine af det bagefter

Jeg kan slet ikke kontrollere mig selv hvis det har noget med dyr at gøre. Bor i et villakvarter hvor nogle har hund til at stå udenfor alle døgnets 24 timer året rundt, selv når der er -21 c udenfor. Nytårsaften blev det for meget, da jeg kunne høre den stakkels hund gø i rædsel over alle raketterne...så jeg fik en snak med ejeren. Det hjalp dog ikke, så jeg var lettere ked af det og gal resten af aftenen og natten 

Blev også helt knust  2. januar da jeg (på nettet) læste om alle de skræmte hunde der var løbet væk nytårsaften....Tænk hvis de ikke bliver fundet og enten fryser eller sulter ihjel helt alene i mørket...Vræællll

Det kan stadig give mig tårer i øjnene at tænke på!

Sabina skriver:

haha jeg begynder at støvsuge når jeg bliver sur. ved ik hvad der sker for min graviditet :p hehe

Ja det er lidt synd. men min kære kæreste ved også godt jeg ik mener det , inderst inde, når han for en skideballe for at være et utrosvin- selvom han dog aldrig har været det

utroligt hvad de skal finde sig i

smiler, men det er jo godt vi bliver gode igen hihi

og støvsugning og opvask er rigtig godt imod skænderi

Noneother skriver:

Jeg kunne gå fuldstændig i baglås hvis ikke netto havde mine grønne kernefri vindruer en dag.
Det skulle være dem fra netto, for de var bedst. -og de skulle være friske hver dag. ¨
Så der stod jeg ligeså pænt i netto HVER dag og købte 500g vindruer! Fuck de må ha´troet jeg var pænt mærkelig egentlig...

Derudover så skulle min kat til at nedkomme 2 måneder før mig.
(vi så pænt sjove ud når vi sad der og var totalt tykke ved siden af hinanden) 
men så da den havde fået sine killinger så sad jeg der en dag og havde spist alt for mange nachos med ALT for meget hvidløg, lignede en hval og havde 7 katte. - og fik pænt tudefjæs over at jeg jo ikke havde nogen kæreste!

BARE fordi man er tyk, har 7 katte og lugter kraftigt af hvidløg!!

haha super godt skrevet

DK skriver:

Uhh utro drømme. Dem havde jeg også nogle stykker af i sådan starten/midten af graviditeten. Det er gået væk nu, efter jeg har indset at jeg vejer stort set det samme som ham, og bare kan sætte mig på ham så han ikke kan stikke af, eller stille mig i døren og fylde ALT så han ikke kan komme ud

Jeg er også ved at fatte at det ikke er "det underbevidste" der prøver at fortælle mig at han har noget frækt at skjule. Her tog han 2 veninder på een nat - og bagefter gik vandet... Så var det Susanne tænkte: "Måske er du paranoid??"

Bavianis skriver:

Jeg er også ved at fatte at det ikke er "det underbevidste" der prøver at fortælle mig at han har noget frækt at skjule. Her tog han 2 veninder på een nat - og bagefter gik vandet... Så var det Susanne tænkte: "Måske er du paranoid??"

Altså jeg tror det er helt normalt at man lige kigger manden en ekstra gang i øjenene når man er (ny) gravid. Altså så har man jo satset alt på at det er HAM som man skal blive sammen med, som skal hjælpe en og (ja jo ikke forsørge længere men..) ja være ens base her i livet!

Og vi kvinder er jo bundet med rognen i maven, hvor manden jo trods alt er noget friere til at gå deres vej, uden at det påvirker deres liv i lige så stor grad som vores!

Heldigvis vil jeg sige at jeg fandt ud af at Mikkel og jeg nu er bundet ENDNU mere sammen. Altså jeg tror godt nok jeg kan være umulig lææænge før Mikkel han smutter! Jeg går jo rundt med hans guld i maven!  

Derudover skal det siges at Mikkel faktisk også tit drømmer om at jeg er blevet væk på en banegård og der er terrorister overalt, eller jeg er kørt galt, eller at jeg skal føde og han ikke kan finde et godt/roligt/rent sted til det... altså drømme i den dur! Så det er ikke kun os kvinder der lider af natlig uro, he he