netdaddy skriver:
Jeg forstår ganske udemærket din bekymring, men kan så også sige at det ikke er alle dagpleje mødre der er sådan.
Min hustru er dagplejer og benytter sig meget af kontakten med børnene - også selv om mange aktiviteter foregår på gulvet af hensyn til at undgå for mange løft og dermed blive for tidligt nedslidt.
Nå - tilbage til vores oplevelse med vores ældstes dagplejesituation.
Det drejer sig ikke om hans normale dagplejer, som vi er rigtigt glade for og har fuld tillid til, da vi kan mærke på ham at han er rigtig glad for at kommer derover og vi kan mærke han har det godt.
På et tidspunkt skulle han passes af sin anden-reserve, da hans normale DP var syg (min hustru er normalt gæsteplejer for ham, men var på kursus). Han kender hende godt da hans dagplejer går i legestue sammen med hende.
Allerede da jeg afleverer ham i legestuen, kan jeg mærke at han er utryg ved hende og han græder meget da jeg skal gå (følte mig som verdens dårligste og ondeste far), men tænker at det nok skal gå.
Da jeg kommer og henter ham sidder han i sin barnevogn væk fra de andre børn og uden egentlig voksenkontakt. Umiddelbart ligger jeg ikke meget i det, da barnevognen er et trygt sted for ham og det kan jo være at reserven lige er gået hen til de andre børn.
Men reservedaglejen fortæller mig så at han sådan set har siddet der det meste af dagen uden at lege med de andre børn, og hun fortæller også at hun har været meget sammen med de andre børn.
Hun har med andre ord slet ikke draget omsorg for min søn i løbet af dagen, andet end at give ham ren ble og mad og lagt ham til at sove.
Jeg blev rasende på hende, for det kan ikke passe at hun skal forestille at passe børn og så parkerer ham i den ene ende af rummet i barnevognen for blot at være sammen med de andre børn.
Fair nok at hun sætter ham op i barnevognen hvor han føler sig tryg, men så kunne hun da for f..... have taget barnevognen med hen til de andre børn.
Jeg var dybt frustreret da jeg gik derfra og lovede mig selv og min dreng at han ALDRIG skulle passes af hende igen, hvilket han heller ikke er blevet. Reserve DP'en fik også at vide inden jeg gik at hun ikke ville få lov at passe ham igen dagen efter da hans normale DP stadig var syg, så jeg ville finde en anden løsning.
Dagen efter ringede jeg til kommunen og påtalte situationen, med det resultat at hun faktisk blev fyret nogle måneder efter, da det viste sig at det ikke var første gang der var blevet klaget over hende.
Men som sagt til start - det er absolut ikke alle DP'ere der er sådan, men man skal kunne føle sig tryg ved at aflevere sit barn til en anden person!
Jeg er meget forstående overfor at meget af tiden foregår på gulvet, netop for at undgå løft osv... men derfor mener jeg dog stadig at de skal være del af en "tæt kontakt".. netop den kontakt du beskriver...
jeg tror også jeg var blevet rasende hvis det havde været mit barn der bare havde siddet i en barnevogn... og det er bare ikke nok at de skal have dækket deres basale behov.. de skal altså have mere, for dagpleje mødrene er jo med til at forme vores børn!
min tanke er jo også bare, at det hele er nyt... og om jeg burde give det en chance, for indtil videre har hun jo været god ved mit barn?
