Er det okay at være skuffet?

Jeg har idag været ved lægen, og snakkede lidt med hende & hun syntes jeg skulle ringe til FG. Og fortælle hvordan jeg har det, mht plukveer der niver så kraftigt at jeg ind imellem glemmer at trække vejret fordi jeg må koncentrere mig om smerten. Fik en tid på FG og tænkte jeg ville ringe til barnets far & spørge om han ville tage med mig så jeg ikke skulle alene afsted. (det skal siges at han mange gange nævner at han synes han slet ikke får lov til at være en del af det her) Jeg synes da det vedrøre ham når jeg skal til tjek på FG, om ikke andet så bare det at han er der og støtter. Men jeg fik det her svar "det synes jeg sgu ikke lige jeg gider"

Hold kæft det gjorde ondt. Er jeg pylret & tager det for personligt, eller? 

Anonym skriver:

Jeg har idag været ved lægen, og snakkede lidt med hende & hun syntes jeg skulle ringe til FG. Og fortælle hvordan jeg har det, mht plukveer der niver så kraftigt at jeg ind imellem glemmer at trække vejret fordi jeg må koncentrere mig om smerten. Fik en tid på FG og tænkte jeg ville ringe til barnets far & spørge om han ville tage med mig så jeg ikke skulle alene afsted. (det skal siges at han mange gange nævner at han synes han slet ikke får lov til at være en del af det her) Jeg synes da det vedrøre ham når jeg skal til tjek på FG, om ikke andet så bare det at han er der og støtter. Men jeg fik det her svar "det synes jeg sgu ikke lige jeg gider"

Hold kæft det gjorde ondt. Er jeg pylret & tager det for personligt, eller? 

Ej hvor er han strid. Det er bare ikke okay.

Sender dig lige en krammer

Anonym skriver:

Jeg har idag været ved lægen, og snakkede lidt med hende & hun syntes jeg skulle ringe til FG. Og fortælle hvordan jeg har det, mht plukveer der niver så kraftigt at jeg ind imellem glemmer at trække vejret fordi jeg må koncentrere mig om smerten. Fik en tid på FG og tænkte jeg ville ringe til barnets far & spørge om han ville tage med mig så jeg ikke skulle alene afsted. (det skal siges at han mange gange nævner at han synes han slet ikke får lov til at være en del af det her) Jeg synes da det vedrøre ham når jeg skal til tjek på FG, om ikke andet så bare det at han er der og støtter. Men jeg fik det her svar "det synes jeg sgu ikke lige jeg gider"

Hold kæft det gjorde ondt. Er jeg pylret & tager det for personligt, eller? 

nu kender jeg jo ikke jeres forhold og situation osv...

men det var ikke et svar jeg havde fundet mig i!! slet ikke ordvalget! hvis vedkommende står og er ved at rede liv (politimand, brandmand, kirurg eller andet) forsår jeg hvis han ikke lige kan...

men ikke at gide????

Anonym skriver:

Jeg har idag været ved lægen, og snakkede lidt med hende & hun syntes jeg skulle ringe til FG. Og fortælle hvordan jeg har det, mht plukveer der niver så kraftigt at jeg ind imellem glemmer at trække vejret fordi jeg må koncentrere mig om smerten. Fik en tid på FG og tænkte jeg ville ringe til barnets far & spørge om han ville tage med mig så jeg ikke skulle alene afsted. (det skal siges at han mange gange nævner at han synes han slet ikke får lov til at være en del af det her) Jeg synes da det vedrøre ham når jeg skal til tjek på FG, om ikke andet så bare det at han er der og støtter. Men jeg fik det her svar "det synes jeg sgu ikke lige jeg gider"

Hold kæft det gjorde ondt. Er jeg pylret & tager det for personligt, eller? 

Hold da op, en, ja undskyld, klaphat! Man kan da ikke brokke sig over ikke at være nok med og så når man så får muligheden, så ikke gider!

Det er sku tarveligt af ham... Så du får lige  herfra

Og tja, så bare tænk, at det er ham der går glip af noget

sbs78 skriver:

Ej hvor er han strid. Det er bare ikke okay.

Sender dig lige en krammer

Tak 

Føler virkelig jeg gør mange ting for at han føler sig som en del af det, men han vil ikke 

Anonym skriver:

Tak 

Føler virkelig jeg gør mange ting for at han føler sig som en del af det, men han vil ikke 

så er han sgu selv ude om det!

jeg synes dog det er lidt synd for dig! det er da ikke sjovt at skulle på FG alene med en masse tanker!

Ni-ko-li-ne skriver:

nu kender jeg jo ikke jeres forhold og situation osv...

men det var ikke et svar jeg havde fundet mig i!! slet ikke ordvalget! hvis vedkommende står og er ved at rede liv (politimand, brandmand, kirurg eller andet) forsår jeg hvis han ikke lige kan...

men ikke at gide????

Vores forhold er ikke særlig godt. Men da han har efterspurgt at være en større del af det ville jeg selvfølgelig spørge om han ville tage med mig. Han går hjemme, og laver ingenting, så det er ikke fordi han ikke kan, men simpelthen ikke GIDER 

Ni-ko-li-ne skriver:

så er han sgu selv ude om det!

jeg synes dog det er lidt synd for dig! det er da ikke sjovt at skulle på FG alene med en masse tanker!

Jeg er bare på det punkt nu tror jeg at jeg bare ikke kan overskue at blive ved med at spørge om han vil være en større del af det. Det lader jo til at han bare ikke gider. Skulle have været ude og kigge på barnevogn også, spurgte om han ville med men NEJ. Han skulle have været kommet og mødtes med mig til sidste besøg ved JM, men han blev væk UDEN at give lyd 

Dorthe1986 skriver:

Hold da op, en, ja undskyld, klaphat! Man kan da ikke brokke sig over ikke at være nok med og så når man så får muligheden, så ikke gider!

Det er sku tarveligt af ham... Så du får lige  herfra

Og tja, så bare tænk, at det er ham der går glip af noget

Det er bare noget af en sten at få smidt i hovedet. Der er ikke noget galt med barnet, men jeg har ondt og går med en masse tanker om at jeg er bange for at føde for tidligt, så det er ikke skide sjovt at være alene med alle disse tanker 

Men hvor længe skal man blive ved? Hellere være helt alene om det så, selvom det heller ikke er sjovt 

Anonym skriver:

Det er bare noget af en sten at få smidt i hovedet. Der er ikke noget galt med barnet, men jeg har ondt og går med en masse tanker om at jeg er bange for at føde for tidligt, så det er ikke skide sjovt at være alene med alle disse tanker 

Men hvor længe skal man blive ved? Hellere være helt alene om det så, selvom det heller ikke er sjovt 

Det er frygteligt at man ikke har faderen at læne sig op ad, i sådanne situationer, hvor man er bange og utryg...

Har du prøvet at spørge ham, hvorfor han klager over ikke at være med, men så alligevel ikke vil når det kommer til stykket?

Men ja du er jo praktisk talt alene om det allerede, så måske det er bedst bare at acceptere at det er sådan. Så du ikke skal gå og tænke mere over det... Det hjælper jo heller ikke på situationen at du skal tænke på ham også...