Så mistede vi vores lille spire :(

Tusind tak for alle jeres søde ord og knus det varmer.. Jeg har en rigtig god støtte har nogen gode forældre som er gode til at berolige mig og jordens dejligste og bedste mand som bare er der for mig 500 %.. Jeg forstår heller ikk jeg kan blive ved at græde men det render bare ud af øjene på mig.. Savner virkelig den lille spire..

Stakkels dig.. Føler med jer, har selv prøvet at miste.

Du må endelig ikke bearbejde dig selv.. Det gjorde jeg også, det er så hårdt og man havde lige glædet sig. Men se positivt på at det sker nu, end at det skete senere i graviditeten. (ved det er svært, og at man slet slet ikke ønsker det skal ske nogensinde for nogen!)

Ras ud, græd ud og snak med nogen om det hvis du føler behov.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har lyst.

en masse krammere til dig.

MALENE F:

Ja det er forfærdeligt, ville ikke ønske det for min værste fjende

Tak hvor er du sød det kan godt jeg benytter mig af det med at skrive til dig..

tanze85 skriver:

MALENE F:

Ja det er forfærdeligt, ville ikke ønske det for min værste fjende

Tak hvor er du sød det kan godt jeg benytter mig af det med at skrive til dig..

Du er velkommen til at skrive til hver en tid

Tak rigtig sødt af dig...

årh kæmpe kram til dig ... er virkelig ked af at høre græd ud der er ikke andet for.. gjorde det samme da jeg mistede i starten af sidste år ...

 

 

Bestiller snart heller ikke andet end at græde men min dejlige mand er heldigvis så dejlig og fortående og er der for mig hele vejen.. Han har osse sagt lige så snart blødningen er overstået og jeg er klar så prøver vi bare igen.. Det tog os bare 3 år at blive gravide denne her gang og er så bange for at det tager lige så lang tid igen..

sender dig et kæmpe kæmpe kram, ved hvordan det er

Stort knus herfra. Det er rigtig gode råd der gives så jeg nøjes med at sende dig mine varmeste tanker.

Kh

Rosa, som også har været der.

tanze85 skriver:

Jeg var igår til en scanning fordi jeg siden i mandags har pletblødt når jeg har været på toilettet og så igår eftermiddags fik jeg smerter i underlivet og en menstuationsblødning med sorte klumper i som fortsatte i tre/fire timer og vidste nok godt på forhånd at det var slut men man havde vel altid et lille håb.. Men så til scanningen idag så vi at det var slut der var ingenting tilbage andet end blod.. Så jeg abortede desværre igår er bare så ulykkelig og kan slet ikke lade være med at bebrejde mig selv

Åhh nej

Det er simpelthen så uretfærdigt og uforståeligt, at sådan noget skal overgå en

Ved præcis hvordan du har det og ville virkelig ønske jeg kunne sige noget, som hjalp dig - men det er desværre bare så svært lige nu

Det der holder mig oppe er, at jeg ikke selv skulle tage beslutningen... Ved virkelig ikke hvad jeg ville have gjort, hvis vi til scanningen havde fået og vide, at barnet var syg... Så hellere at "den" tog beslutningen for os...

Håber virkelig at I kommer igennem dette sammen - og græd ALT det du har brug for - det gør jeg stadig her 3 mdr. efter, og tror det er vigtigt at man i sådan en situation får afløb for sine følelser