Anonym skriver:
Min kæreste kom forleden og fortalte at denne fest han var til. var der en "meget sød" kvinde som hele tiden hang på ham, spurgte hvad han havde lyst til at gøre med hende osv, han sagde så til mig at han forklarede hende at han bestemt ikke var intresseret i noget med hende, og sådan skulle det forblive.
Dette vælger han at fortælle mig nogle dage efter denne aften, hvilket egentlig får mig til at tvivle på om han nu også taler sandt, for hvis det var sådan en lille bagatel som han fortæller det er for ham, så undre det mig kraftigt at han har ventet så "længe" med at fortælle mig det.
Egentlig så ville jeg da hellere være den information for uden, når han ikke fortalte mig med det samme.
Jeg har nu valgt tage kontakt til denne her kvinde, og spurgt hende om hvad der egentlig skete den aften, og venter på svar fra hende endnu.
puha bare lidt tanker og brok herfra
Jeg tror din kæreste har gået og tænkt over det et par dage, fordi han lige skulle finde ud af hvordan han skulle få det sagt. Ikke fordi han har lavet noget han som sådan ikke måtte, men fordi han alligevel er bange for at har gjort noget der kunne såre der hvis du fik det af vide fra andre.
MAn skal passe rigtig meget på med at krydse den barrierer der er med at tjekke op på om det hinanden nu siger er rigtigt. Nu siger du at du har taget kontakt til hende der hang op af ham og at hun har svaret tilbage. Det er jo rigtig fint at hun også siger at der ikke var noget, men føler du alligevel ikke at du er gået lidt bag om din kærestes ryg?.... Hvis hun nu fortæller ham at du har kontaktet hende, så kan du risikere at din kæreste bliver utrolig såret over at du ikke stoler på ham.... Og en anden gang vil han ikke sige noget til dig, for du tror jo alligevel ikke på ham... Det er en lille snebold der hurtigt kan rulle sig rigtig stor.
Jeg synes du skal tage en snak med din kæreste. Fortælle ham at du tog kontakt til hende, hvorfor du gjorde det og så skal i få snakket om hvordan i i fremtiden skal håndtere sådanne situationer. Det er vigtigt man hviler i sig selv og hinanden. At man giver hinanden plads og stoler på det hinanden siger. Ellers mener jeg et forhold er "dømt til døden".
Jeg skriver det ikke for at såre dig eller gøre dig ked af det. Men jeg har selv i en periode haft en svær trang til at tjekke min kærestes emails fordi der var piger der skrev til ham på FB (private breve eller anmodninger om venskab som jeg tilfældigvis så, hvis vi sad ved siden af hinanden når han var på hotmail), som han sagde bare var gamle bekendte. Jeg har aldrig gjort det, tjekket hans mail og det er jeg SÅ glad for. For så ville jeg have krydset en grænse som jeg ikke ville kunne gå tilbage over og ærligheden og troværdigheden imellem os ville være brudt.
Og jeg fik kigget på mig selv og set at det egentlig ikke handlede om om jeg troede han lavede noget han ikke måtte. Det handlede om at jeg ikke længere hvilede på samme måde i mig selv og at selvsikkerheden havde forandret sig. Så det handlede om mig og IKKE om ham. Vi har også fået snakket om dette og jeg har fortalt ham omkring mine følelser og hvad jeg har brug for fra hans side. At jeg har brug for lidt flere knus og kram og at det betyder meget for mig om han fx skriver tilbage på søde sms'er eller hvor meget det betyder for mig når han engang imellem ringer til mig om morgenen når jeg er kommet på arbejde og han er på vej selv, og siger; jeg ville bare lige sige kan du have en rigtig dejlig dag skat!
Så mit råd er; snak med din kæreste. Kommunikation i et forhold er SÅ vigtigt. Og beslut med dig selv om du bliver for jaluex (staves) når han fortæller om episoder som den du nævner, så du kan sige til ham om du vil høre om det eller ej. 
