Det med at besøge et gravsted...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

29. december 2010

Faith

Nalle skriver:



Lyder ikke rart med hans søn, må man spørge hvor gammel han blev?



Det må man gerne. Han blev 7 år.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

29. december 2010

Nalle

smillaluna skriver:



Det må man gerne. Han blev 7 år.



Hvad skete der?

Anmeld

29. december 2010

SussieThyssen

milopilo skriver:

Det kommer jo an på hvad din kæreste har brug for i situationen..

Når vi besøger mine bedste forældres gravsted er vi der ca 5-10 min.. så står man lige en stille stund og tænker på dem, mindes dem og hvis mine forældre er med kan det være man snakker minder.. griner lidt, man græder lidt hvis man føler for det.. (nu er det meget tæt på med mine bedsteforældre) men ellers handler det jo bare om man lige får tænkt på dem, lagt en lille blomst, tændt et lys eller lignende..



Det kan ikke siges finere

Kærligst
Sussie

Anmeld

29. december 2010

L-Mortil3

Anonym skriver:

Jeg skal med kæresten over og besøge hans fars gravsted. Han døde af kræft i 2005. Jeg nåede aldrig at lære ham at kende men nu skal vi over og sige "hej" sammen med vores lille søn på ca 6 måneder. Så ville jeg høre hvad i gør når i besøger et gravsted. Hvor lang tid i bliver der, hvad i snakker om, hvad tager i med osv.

Jeg ved ikke noget om det da jeg kun har besøgt et gravsted 1 gang og der var jeg ikke så gammel. Jeg er ano da jeg ikke er klar over hvor følsom min kæreste er omkring det.



Det kommer meget an på din kæreste synes jeg, jeg nåede aldrig at møde Mortens mor, hun døde også af kræft i 2005, når vi så er dernede af, så kører vi gerne forbi gravstedet, den første gang jeg skulle "møde" hende, sagde Morten ikke rigtig noget, så jeg besluttede vi købte nogle blomster til at have med, så lagde vi dem på graven og stod der nogle minutter vekslede et par blikke og kørte så igen.

 

Det er super svært for en udefrakommende at sætte sig ind i, specielt når man aldrig har kendt personen.

 

Prøv at høre kæresten til hvad han plejer at gøre når han besøger sin far, det ville jeg gøre.

Anmeld

29. december 2010

Faith

Nalle skriver:



Hvad skete der?



Synes ikke lige jeg vil komme ind på det herinde.

Anmeld

29. december 2010

Lusi

Min far døde for 5 måneder siden. Min datter, 2 1/2 år, og ham, var MEGET glade for hinanden og vi snakker om ham hver dag og når vi er ved hans grav, fortæller vi sandheden, at han er begravet dér og nok kigger ned på os, fra himmelen.. Vi er der ik ret længe ad gangen, men bor næsten lige ved siden af, så er der ret tit.. Hun forstår det ik endnu, men vi gør vores for, at han ikke vil blive glemt af hende

Anmeld

29. december 2010

Fines mor

Når jeg besøger min fars og mine små nevøers grav, så tænker jeg på dem. Hos min far småsnakker jeg altid lidt med ham - altså indeni mig selv :-) Det sker jeg lægger en kærlig hånd på hans sten, og fælder en tårer. Det er min måde, at være i nærheden af ham, og vise ham min kærlighed

Sidste år klappede min datter på stenen og sagde: God jul morfar.

Der må jeg indrømme jeg græd... og ville ønske, at han kom tilbage:-(

Nå nu sidder jeg og småhyler...... :\'(

Anmeld

29. december 2010

AnneBJ

Jeg gør som de fleste andre svarer: mindes, lægger måske en blomst eller tænder lys,men oftest taler vi "bare" om afdøde. I starten gennem tårer, men som årerne går med smil og latter i stedet. Find ud af hvad kærestens behov er, og hjælp ham med at få dem opfyldt!

Anmeld

29. december 2010

Anonym trådstarter

Jeg havde slet ikke regnet med så mange svar. mange tak skal i have . I skal lige vide at jeg har altså læst alt hvad i har skrevet men jeg synes lige det er nemmest at skrive en fælles besked. Jeg kom faktisk til at små græde lidt .

Vi var ude på kirkegården i dag og det var et stort sted hvor der var en masse sten nede i jorden MEN så var der sne over alt! . Kæresten opgav det hurtigt at fjerne sneen for at finde gravstedet. Det er også nogle år siden han sidst var der så han vidste det ikke helt hvor det var men når der så også var sne så gjorde det ikke beder. Så jeg gik rundt og fjernede sne og der stod alle mulige forskellige navne og kæresten stod med vores søn og sagde: Kom nu skat, det er umuligt at finde det. Det grinte vi lidt af og ingen af os var triste . Ellers gav han ikke udtryk for det. Jeg gik rundt mellem gravstederne og fjernede sne og han blev ved med at sige at det var ligemeget og at vi bare skulle vente til der ikke var så meget sne. Det var lidt sødt for så siger han også: Skat prøv at se dine ben og arme, de er jo fyldt med sne og du bliver syg . Men jeg fandt det desværre ikke men bare med den lille tur vi var der ude synes jeg at stemningen var god. Vi havde en gravpude som vi gerne vil ligge når vi finder stedet. han er en fyr der ikke rigtig snakker om føelser så jeg skal spørge til hvordan han har det og sådan. Han er ikke god til at vise om han er ked af det men man kan selvfølgelig godt mærke på ham hvis der er noget . Endnu engang tak skal i have fordi i læste med og at i svarede mig

Anmeld

29. december 2010

Pige2009

milopilo skriver:

Det kommer jo an på hvad din kæreste har brug for i situationen..

Når vi besøger mine bedste forældres gravsted er vi der ca 5-10 min.. så står man lige en stille stund og tænker på dem, mindes dem og hvis mine forældre er med kan det være man snakker minder.. griner lidt, man græder lidt hvis man føler for det.. (nu er det meget tæt på med mine bedsteforældre) men ellers handler det jo bare om man lige får tænkt på dem, lagt en lille blomst, tændt et lys eller lignende..



Det samme her og inden vi går siger vi lige: "God jul, mormor" eller lign.  Nogle gange taler vi lidt til hende og fortæller, hvad der er sket på det sidste...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.