Det med at besøge et gravsted...

Jeg skal med kæresten over og besøge hans fars gravsted. Han døde af kræft i 2005. Jeg nåede aldrig at lære ham at kende men nu skal vi over og sige "hej" sammen med vores lille søn på ca 6 måneder. Så ville jeg høre hvad i gør når i besøger et gravsted. Hvor lang tid i bliver der, hvad i snakker om, hvad tager i med osv.

Jeg ved ikke noget om det da jeg kun har besøgt et gravsted 1 gang og der var jeg ikke så gammel. Jeg er ano da jeg ikke er klar over hvor følsom min kæreste er omkring det.

Det kommer jo an på hvad din kæreste har brug for i situationen..

Når vi besøger mine bedste forældres gravsted er vi der ca 5-10 min.. så står man lige en stille stund og tænker på dem, mindes dem og hvis mine forældre er med kan det være man snakker minder.. griner lidt, man græder lidt hvis man føler for det.. (nu er det meget tæt på med mine bedsteforældre) men ellers handler det jo bare om man lige får tænkt på dem, lagt en lille blomst, tændt et lys eller lignende..

Hejsa.. 

Det er hvad man selv gør det til... 

Når jeg har besøgt min mors gravsted, har jeg nogle gange haft en lille blomst med (hun har en sten i græs, ikke et kæmpe gravsted).. Men du kan få de der "gravlys", som du kan tænde, og så kan det stå der.... 

De er hvide og så med et "guldlåg" og beregnet til det formål.. tror de kan købes de fleste steder.. 

Men lad din kæreste styre slagets gang.. og hvis han har brug for at fortælle sin far nogle ting, så afvej situationen.. har han brug for at du står der sammen med ham - med jeres søn, eller har han brug for noget alenetid med faren?

Prøv evt. at vende det med kæresten inden i tager afsted... Hvad er hans formål og forventninger med besøget? er det bare at lægge en blomst, eller har han noget på hjertet?

Min far døde lige pludseligt i januar i år. Jeg besøger ikke hans grav så tit, til jul havde jeg sådan en krans med til ham og det samme til hans fødselsdag. Jeg står der ikke længe når jeg er der måske en 10-15 minuter.

Når jeg besøger hans grav får jeg "mumlet" lidt til ham, så som jeg elsker ham, savner ham og jeg ville ønske at han stadig var her. Men mest af alt tænker jeg på ham, jeg behøver ikke se graven hele tiden.

Da han døde 4 måneder før min datter blev født, nåede han ikke at møde hende. Men engang imellem viser jeg min datter et billede af min far (hendes morfar) og fortæller hende små historier om ham. Så hun lærer hendes morfar at kende gemmen minderne, for selvom han ikke er her længere, vil hans minde leve i alt evighed.

Håber det gav dig lidt svar  

Kære ano

Jeg er generelt ikke den store gravsteds-ganger da jeg er af den tro at den person man besøger ikke er på kirkegården, men at ånden (støtten, kærligheden osv) er overalt hvor DU har brug for det.

Men... NÅR jeg besøger et gravsted er det meget forskelligt hvordan besøgene er. Når jeg besøger mine bedsteforældres gravsted har jeg måske plukket lidt blomster som jeg tager med, men oftest har jeg intet med. Nogle gange sidder jeg helt stille, nogle gange går jeg rundt på kirkegården og andre gange igen sidder jeg og fortæller om hvad jeg har oplevet, hvad der går mig på osv.

Et andet gravsted jeg besøger (vil ikke nævne hvem der ligger der af respekt for afdødes familie) har jeg altid lys med som jeg tænder inden jeg sætter mig. Ofte har jeg også blomster med i form af en lille "dekoration" med blomster der kan holde sig længe. Når jeg er der sidder jeg altid bare helt stille og lader tankerne løbe...

Der er ingen rigtig eller forkert måde at reagere eller opføre sig, så længe man opfører sig med respekt! Din kæreste har måske brug for at være der lidt alene, måske har han ikke, men der må du nok lige mærke efter hvordan han reagerer

mange knus herfra

jeg besøger af princip ikke gravsteder til folk jeg selv kender, der er døde, da jeg synes det er så underligt at stå der og glo på en sten og slet ikke føle alle de ting man tror man vil føle når man er der.

MEN! Sørens forældre er også begge døde og de ligger nu sammen begravet i nordjylland. Vi har været ved graven to gange alene siden hans mors død og da har Søren købt nogle blomster (gule roser, som var hans fars yndlings) og så har vi lagt dem og så har vi egentlig bare stået lidt og snakket om dem. De ligger på en kirkegård ved den lille by hvor Søren er vokset op og med udsigt over markerne, så vi snakker altid om, at det er en rigtig "Ida og Oluf" udsigt jeg har aldrig mødt hans far og kun mødt hans mor to gange, så der er altid et eller andet jeg kan spørge ham om, så han kommer igang med at mindes

Når vi besøger min mands søns gravsted har vi altid en krans eller et eller andet sødt til at lægge på graven med. Vi bliver der ca 10 min og står egentlig bare og kigger på gravstedet. Tror min mand tænker på sin søn, men har egentlig aldrig spurgt ham.

Tror ikke der er noget rigtigt eller forkert at gøre når man besøger et gravsted. Har man lyst til at synge en sang som den afdøde kunne lide, så er det da det man skal gøre.

Gør hvad du finder naturligt.

smillaluna skriver:

Når vi besøger min mands søns gravsted har vi altid en krans eller et eller andet sødt til at lægge på graven med. Vi bliver der ca 10 min og står egentlig bare og kigger på gravstedet. Tror min mand tænker på sin søn, men har egentlig aldrig spurgt ham.

Tror ikke der er noget rigtigt eller forkert at gøre når man besøger et gravsted. Har man lyst til at synge en sang som den afdøde kunne lide, så er det da det man skal gøre.

Gør hvad du finder naturligt.

Lyder ikke rart med hans søn, må man spørge hvor gammel han blev?

Anonym skriver:

Jeg skal med kæresten over og besøge hans fars gravsted. Han døde af kræft i 2005. Jeg nåede aldrig at lære ham at kende men nu skal vi over og sige "hej" sammen med vores lille søn på ca 6 måneder. Så ville jeg høre hvad i gør når i besøger et gravsted. Hvor lang tid i bliver der, hvad i snakker om, hvad tager i med osv.

Jeg ved ikke noget om det da jeg kun har besøgt et gravsted 1 gang og der var jeg ikke så gammel. Jeg er ano da jeg ikke er klar over hvor følsom min kæreste er omkring det.

Puha det bragte vist lige min evige dårlig samvittighed op.

nårh men til sagen, når jeg endelig engang imellem tager mig sammen til at besøge mine forældres gravsted har jeg somregel gerne en sød lille blomst med, normalt er jeg der kun lige i 5-10 min hvor jeg står og kigger lidt på stenen, vasker den lidt, og fjerner de døde blomster.

Ja der er jo ikke så vanvittig meget at foretage sig på sådan et sted, og synes altid det er så akavet at stå der og glo på stenen, og lige hviske hej mor og far. Men det kommer jo nok an på hvem man er som person, og hvilke ralationer man har til vedkommende som ligger under stenen, men som du selv skriver så nåede du jo ikke at lære ham at kende.

Så tag en sød lille blomst med, og så på med omsorgsfrakken, måske din mand bliver lidt følsom og stille når han når hen til stedet, måske han finder alle minderne frem, hvem ved..

Når vi besøger min fars og farfars grav, så bruger min datter tiden på at fortælle min far om alt det der er sket siden sidst i hendes liv. Hun fortæller ham om hendes savn af ham For hende betyder det rigtig meget at have et sted at kunne føle ham. For mig er min far og farfar over alt omkring mig, og jeg taler til dem når jeg føler for det, dog kun når jeg er alene

Vi bruger 10-15 minutter der ude, hvor vi også nusser lidt om deres grave.