Min søns fødselsdag blev glemt.

Loppe skriver:

Min søn blev 5 år juleaften. Han havde naturligvis ligesom alle andre børn glædet sig ufatteligt til denne dag.

Vi holdte fødselsdag for familien d. 23 december, hvor næsten alle var samlet.

Jeg havde nok forventet at folk ville lykønsker ham d. 24 december også, men ikke én ønskede ham tillykke. Er det mig der er for snerpet?

Jeg havde forventet en sms eller måske en opringning fra den nærmeste familie, men ikke en eneste ringede eller skrev for at ønske ham tillykke.

Min bedste veninde og hendes mand skrev begge en sms, hvilket jeg blev meget glad for, men ingen andre gav lyd fra sig.

Jeg var så skuffet da jeg gik i seng....  Men har jeg ret til at være skuffet? Eller skal jeg bare tolke det som at folk har travlt, og at det måske ikke lige er det der er i ders tanker?

Ej du bestemt ikke snerpet

 

Min gl venindes barn har også føsda d24dec og skrev da langt brev m føsda's hilsen, selvom vi ikke taler sammen så tit

 

God nytår

Loppe skriver:

Min søn blev 5 år juleaften. Han havde naturligvis ligesom alle andre børn glædet sig ufatteligt til denne dag.

Vi holdte fødselsdag for familien d. 23 december, hvor næsten alle var samlet.

Jeg havde nok forventet at folk ville lykønsker ham d. 24 december også, men ikke én ønskede ham tillykke. Er det mig der er for snerpet?

Jeg havde forventet en sms eller måske en opringning fra den nærmeste familie, men ikke en eneste ringede eller skrev for at ønske ham tillykke.

Min bedste veninde og hendes mand skrev begge en sms, hvilket jeg blev meget glad for, men ingen andre gav lyd fra sig.

Jeg var så skuffet da jeg gik i seng....  Men har jeg ret til at være skuffet? Eller skal jeg bare tolke det som at folk har travlt, og at det måske ikke lige er det der er i ders tanker?

Hvorfor sagde du ikke noget...altså ikke så han hørte det men så de kunne sige tillykke og fejre ham også...ja, det er da både trist og HØJEST mærkværdigt at glemme, men kan ikek forstå du ikke siger noget for det er da allermest synd for din søn og havde du hvisket det i ørene på dem så var det i det midnste ikke gået ud over din søn....

Kan egentlig godt forstå dig... Men er desværre selv en af de fjolser, hvor hjernen går i srå med udsigt til andesteg - har i 3 (TRE) år i træk glemt at ringe/skrive til vores nevøs fødselsdag d.25/12

Jeg ville være skuffet over mig! Men der er bare så meget i hovederne og maverne de dage, det må gå ud over hukommelsen 

Jeg er jo så en af de der mennesker der aldrig husker datoer og knapt nok ved hvilken dato vi har i dag, selv om jeg også havde fødselsdag forleden. 
Det ville ikke falde mig ind at ringe og sige tillykke hvis jeg havde været til fest dagen før. Ikke af ond vilje, men bare fordi jeg ikke er et dato-menneske. Jeg har ikke holdt min fødselsdag i mange år. Bl.a. fordi jeg selv har fødselsdag i julen og ikke gider holde endnu en fest midt i alle de andre julefester.

Mine børn fejrer vi selvfølgelig hvert år. Vi holder festen i nærmeste weekend. Og på selve dagen er det kun mormor der ringer og ønsker tillykke. De føler sig ikke glemt, de har jo fået/får fest og gaver og vi i husstanden holder mini-fest på dagen.
Jeg ville aldrig blive skuffet over det samme som du og det ved jeg at mine børn heller ikke ville blive.
Vi har familie der kommer langvejs fra og vores børn har derfor altid været vant til at fødselsdagen flyttes til weekenden.

Jeg syntes du burde være glad for at næsten alle kom til en fødselsdag d. 23 dec. hvor man måske har været på arbejde først og måske skal køre langt de efterfølgende dage til endnu flere familiefester.
Umiddelbart virker det på mig som om din søn jo var glad og tilfreds, det er kun dig der er skuffet. Har det været lige sådan de andre år?  Måske skulle du tage snakken med familien og enten opdage at de ikke gør det af ond vilje og at de vil forbedre sig eller at du forventer for meget.
Det er jo kedeligt at gå i seng skuffet over noget der måske kan være anderledes.

Jeg husker ikke alle mine nevøer og niecers fødselsdage, ikke af ond vilje, men fordi jeg er en klovn til sådan noget. Har glemt min mors flere år, og kom faktisk først i tanke om at min datter havde fødselsdag 14 dage før. Min familie ved det og lever fint med det. Det er heller ikke alle mine børn onkler, tanter og mostre som husker mine piger fødselsdag og børnene og vi er helt ligeglade med det. Som barn blev jeg heller ikke lykkeønsket af mine onkler, fastre eller mostre, men måske ringede de og talte med min mor. Det tvivler jeg dog på. Vennernes børn glemmer jeg også halvdelen af gangene, ligesom de glemmer mine. Bedsteforældrene ville jeg dog forvente en sms eller en opringning fra, selvom de lige havde været til fødselsdagsfest.

Marianne

Loppe skriver:

Min søn blev 5 år juleaften. Han havde naturligvis ligesom alle andre børn glædet sig ufatteligt til denne dag.

Vi holdte fødselsdag for familien d. 23 december, hvor næsten alle var samlet.

Jeg havde nok forventet at folk ville lykønsker ham d. 24 december også, men ikke én ønskede ham tillykke. Er det mig der er for snerpet?

Jeg havde forventet en sms eller måske en opringning fra den nærmeste familie, men ikke en eneste ringede eller skrev for at ønske ham tillykke.

Min bedste veninde og hendes mand skrev begge en sms, hvilket jeg blev meget glad for, men ingen andre gav lyd fra sig.

Jeg var så skuffet da jeg gik i seng....  Men har jeg ret til at være skuffet? Eller skal jeg bare tolke det som at folk har travlt, og at det måske ikke lige er det der er i ders tanker?

Jeg kan sådan set godt forstå du er skuffet... Men jeg tror på at folk har skudt det ud, til fordel for juleaftens stress, når nu I allerede havde holdt fødselsdagen den 23.

Og måske tænkte de endda, at det ikke gjorde dig så meget, siden du holdt fødselsdagen den 23. så de netop kunne bruge deres energi på juleaften den 24.

Jeg skal gerne indrømme at jeg ville være en af dem der typisk glemte den slags... Jeg er en spasser til at huske, sådan generelt, på den slags...