Anonym skriver:
nu er han min kæreste og ikke min mand
men vil nu ikke sige jeg har brokket mig.. og vi bor ikke sammen...
da det faktisk ikke er hans arbejde, men noget han havde tilbudt at hjælpe med i disse dage på betingelse af at han kunne køre kl. 12.. at bossen så ikke finder en afløser til ham synes jeg godt nok er tarveligt...
og har da bestemt savnet ham meget.. men gør mig bare ked af det at han ikke kan se det fra min side at jeg også har en datter og tænke på, og at han derfor må tage hos sin farfar alene..!!
Nåe...ja, det giver jo lidt mere oplysning, de ting du siger der.
Mand eller kæreste...ja ok...regnede med I boede sammen, og så har jeg altid syntes det var noget rod at kalde den man lever sammen med for en kæreste...hehe.
Men i dit tilfælde, så ER han en kæreste, kan jeg forstå 
Ja, sådan som du belyser det, så er der lidt mere forståelse i, at du bliver smågnaven.
Men-men...tjaaa...vil nu sige, at han da sagtens selv kan sige til sin fader, at du og den bette ikke er med pga den lilles halsbetændelse, og det er da forståeligt nok, at han også gerne vil være hos sin familie.
Det er jo noget af en ballancegang, den der med hvad man skal gøre hvor.
Men, hvis han synes du selv skal ringe afbud, så må du gøre det.
Det tror jeg nu jeg også selv ville have gjort, det er også mest høfligt.
Og så får du lige et lille knus, det er jo svært at hjælpe, hvis man ikke helt har forstået sagens sammenhæng.

Anmeld